Stjepan Radić (født 11. maj 1871 i Desno Trebarjevo, Østrig-Ungarn, nu Kroatien, død 8. august 1928 i Zagreb) var en kroatisk politiker og grundlægger af Det kroatiske bondeparti (Hrvatska seljačka stranka). Han var en markant modstander af oprettelsen af den jugoslaviske stat i 1918 og en central skikkelse i det parlamentariske liv i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere i 1920'erne. Radić blev dødeligt såret ved et attentat i nationalforsamlingen i Beograd i 1928.
Biografi Radić voksede op i en fattig bondefamilie. Radić studerede jura i Zagreb, men blev fængslet flere gange på grund af sin antiungarske politiske virksomhed.
Under den ungarske statholder i Kroatien, Károly Khuen-Héderváry, oplevede mange kroater politisk undertrykkelse. Radić blev udvist fra universiteterne i Prag og Budapest og fik derfor ikke lov til at fuldføre sine studier inden for Østrig-Ungarn. Han afsluttede i stedet sin uddannelse i Paris. I en periode redigerede han tidsskrifter i Zemun og Zagreb og udgav en bog om forholdet mellem kroater og serbere. På grund af sin politiske aktivitet blev han gentagne gange arresteret.
Det kroatiske bondeparti I 1904 stiftede Stjepan Radić sammen med sin bror Antun Det kroatiske folkelige bondeparti (Hrvatska pučka seljačka stranka). Partiet arbejdede for, at Østrig-Ungarn skulle omdannes til en føderation, hvor Kroatien skulle være en af de føderale enheder. Denne idé mistede sin aktualitet, efterhånden som Østrig-Ungarn blev svækket og brød sammen som følge af 1. verdenskrig.
Mod slutningen af 1. verdenskrig, den 5. oktober 1918, blev der dannet en folkeforsamling for slovenere, kroater og serbere (SHS) inden for Østrig-Ungarn. Som medlem af denne forsamling gik Radić imod en sammenslutning med Serbien, selv om mange kroater anså den jugoslaviske idé for den bedste løsning.
Radić argumenterede for, at Kroatien burde forblive en selvstændig stat og advarede mod forhastede beslutninger med ordene: Gå ikke som gæs i tåge. Da han indså, at dannelsen af en fælles stat var uundgåelig, foreslog han, at den skulle organiseres som en stærkt decentraliseret føderation. Dette blev afvist.
1. december 1918 blev Kongeriget af serbere, kroater og slovenere oprettet (fra 1929 kendt som Jugoslavien).
Parlamentarisk virke i 1920’erne Ved det første parlamentsvalg i 1920 blev Radićs bondeparti det største parti, selv om Radić sad fængslet i perioden 1919–1920. Partiet arbejdede for, at Kroatien skulle blive en autonom bonderepublik.
I forbindelse med vedtagelsen af rigets første forfatning i 1921 kæmpede Radić for en føderal statsmodel, men tabte til de serbiske partier, der ønskede en centraliseret stat styret fra Beograd under kong Aleksander og statsminister Nikola Pašić. Landet blev opdelt i 33 provinser uden hensyntagen til historiske grænser.
I 1925 indgik Radić en aftale med Det Nationale Radikale Parti og blev undervisningsminister i regeringen. Efter valget i 1927 gik han igen i opposition og indledte et samarbejde med Det Demokratiske Parti under ledelse af Svetozar Pribičević.
Den politiske situation blev mere ustabil efter Pašićs død i 1926. I 1928 blev Radić nævnt som mulig statsminister, men regeringsmagten forblev hos Velimir Vukićević. Radić blev af samtidige både opfattet som principfast og som politisk vaklende.
Attentatet i 1928 I foråret og sommeren 1928 blev det politiske klima stadig mere anspændt. Serbiske politikere beskyldte Radić og oppositionen for at underminere staten, og der blev åbent talt om vold i nationalforsamlingen.
20. juni 1928 trak den serbiske nationalist Puniša Račić, medlem af Det Radikale Parti, en pistol under en ophedet debat i nationalforsamlingen i Beograd og skød mod fem repræsentanter for Det kroatiske bondeparti. To blev dræbt på stedet, herunder Radićs nevø, og tre blev såret. Radić blev alvorligt såret og bragt til Zagreb, hvor han døde seks uger senere.
Hans begravelse samlede over 100.000 mennesker og udviklede sig til en demonstration af kroatisk nationalfølelse.
Efter attentatet trak Det kroatiske bondeparti sig fra nationalforsamlingen under ledelse af Radićs efterfølger, Vladko Maček. I januar 1929 opløste kong Aleksander parlamentet og indførte diktatur.
For mange kroater markerede attentatet i 1928 afslutningen på troen på den jugoslaviske idé. Radić blev et symbol på ønsket om et selvstændigt Kroatien, og hans advarsler blev senere fremhævet, da Jugoslavien begyndte at gå i opløsning.
De fleste byer i Kroatien har en gade opkaldt efter Radić, og hans portræt pryder 200-kuna-sedlen.
Attentatmanden Puniša Račić blev rehabiliteret i Serbien efter Jugoslaviens opløsning i 1992, hvilket fortsat er genstand for politisk og historisk debat.
Referencer
Kategori:Politikere fra Kroatien