thumb|Det thailandske parlament, Sappaya-Sapasathan, i Bangkok. Parlamentsvalget i Thailand 2026 afholdes den 8. februar, sammen med folkeafstemningen om ny forfatning (grundlov). Formålet er, at fremme vælgernes engagement ved at forenkle afstemningsprocessen. På trods af dette, har den korte registreringsperiode for folkeafstemningen givet anledning til bekymring om de logistiske udfordringer, som vælgerne kan stå over for. I alt 57 partier opstilles.

Der skal stemmes om de 500 pladser til Repræsentanternes Hus, fordelt som 400 kredsmandater og 100 partilistemandater – hvilket kan sammenlignes med det danske valgsystems tillægsmandater, der skal sikre en mere proportionel fordeling af mandater – der er to stemmesedler, en med kredsens mandater og en anden med de opstillede partier. Der er på begge stemmesedler felt til at afgive blank stemme ("ingen af de opstillede").

Der skal 251 pladser til at danne en flertalsregering. Har et enkelt parti ikke nok mandater, dannes der en koalitionsregering, hvor det foretrukne antal mandater er omkring 300 for en arbejdsdygtig regering. Premierministeren skal alene vælges af Repræsentanternes Hus, i modsætning til 2023-parlamentsvalget, hvor de udpegede Senatets stemmer også talte med.

thumb|Kø ved tidlig afstemning i Bangkok den 1. februar. Der er stemmepligt i Thailand, vælgere der undlader at stemme kan risikere at miste rettigheder. Hvis man er forhindret på selve valgdagen eller på grund af arbejde bor langt væk, kan man tilmelde sig til at stemme en uge tidligere, afgivne stemmer bliver derefter sendt til den registrerede valgskreds og optalt på selve valgdagen. For 2026-parlamentsvalget fandt den tidlige afstemning sted den 1. februar, hvortil to millioner vælgere havde registreret sig. Dog er der en vigtig detalje ved dette valg: Vælgere, der stemte tidligt til parlamentsvalget, skal stadig møde op den 8. februar, for at deltage i en samtidig folkeafstemning om en ny forfatning, hvilket kun kan ske på den officielle valgdag.

Det bliver første gang i over 90 år, at Thailands befolkning bliver spurgt om en ny forfatning ønskes. Forfatningen fra 2017, der blev skrevet af et militærjunta-udpeget udvalg, anses som et mangelfuldt dokument. Stemmes der ja, skal en nyt forfatningsudkast skrives og til folkeafstemning. Bliver udkastet godkendt, skal det færdigbehandles i parlamentet og derefter til ny folkeafstemning til godkendelse.

Førende partiers valgløfter Partier skal indsende politiske detaljer til offentliggørelse mindst 20 dage før valgdagen. De 51 opstillede partier indsendte i alt 527 politikker til Valgkommissionen, herunder budgetter, finansieringskilder, fordele, virkninger og risici for forslag, der involverer offentlige udgifter. Dette muliggør offentlig kontrol og formel vurdering i henhold til valgreglerne.

Bhumjaithai Bhumjaithai-partiet fremlagde otte politikker til en samlet værdi af 148 milliarder baht (cirka 30 milliarder kroner), herunder en sambetalingsordning, en eltilskudsordning og en frivillig forsvarsstyrke. Parriet har inddraget teknokrater og håber at regeringspositionen kan øge andelen af stemmer. De skal sandsynligvis danne en alliance, for at lede den næste regering.

Nøglepolitikker: Fase to af en egenbetalingsordning, der i fase et dækkede halvdelen af omkostningerne til udvalgte fødevarer og forbrugsvarer. Øge den årlige vækst til over 3 procent gennem en "10-Plus-plan", herunder støtte til lavindkomstgrupper, generelt bedre indkomst og pleje til seniorer. Desuden støtte lokalsamfundsbaserede produkter og mindre virksomheder samt gratis uddannelse med jobmuligheder. Bygge grænsemure, for at forhindre smugling af ulovlige varer, ulovlig migration af arbejdskraft og spredning af "grå" virksomheder. Indføre frivillige soldater med månedslønninger og skabe 100.000 nye jobs i en ordningen: "Én landsby, én frivillig sygeplejerske". Byttehandel for større statslige indkøb såsom jagerfly og ubåde, betalt med thailandske landbrugsvarer. National katastrofefond, som skal støtte egenbetalingsforsikring for 29,5 millioner husstande. Billige lån til køb af elektriske motorcykler. Styrke små virksomheder gennem statslige indkøb, billige lån, kreditgarantier og ny markedsadgang. Fremme grønne økonomiinitiativer, lokale solcelleanlæg og lægge loft over husholdningernes elregninger.

Demokraterne Demokraterne – Thailands ældste politiske parti, der senest havde regeringsmagten fra 2008-2011 – foreslog et budget på 2,12 billioner baht (cirka 425 milliarder kroner) med 91 politikker, anført af garantier til landbruget på 360 milliarder baht, arbejdsindkomstforsikring på 120 milliarder baht og et zoneinddelt takstloft på 30 baht for offentlig transport anslået til 50 milliarder baht.

Folkepartiet Folkepartiet fremlagde 36 politikker, der krævede 742 milliarder baht (cirka 150 milliarder kroner), herunder udarbejdelse af en ny forfatning, projekter til forbedring af livskvaliteten til en værdi af 130 milliarder baht om året og programmer til omskoling af arbejdskraft anslået til 20 milliarder baht om året.

Nøglepolitikker: Erstatte militær værnepligt med et fuldt frivilligt militær med indkaldelseskontrakter på 4-8 år, reducere antallet af generaler, forbedre velfærden for lavere rangerende soldater. Statsgarantier for nye lån til små virksomheder og opgraderinger af den nationale kreditdatabase. Skærpe screeningen af virksomhedsregistreringer for at bekæmpe ulovlige virksomheder, slå ned på nomineringsstrukturer (stråmænd som aktionærer) og grå kapital, øge straffen og forkorte retsprocesser. Udvikle et sydligt havneforbindelsessystem (over Malayahalvøen, såkaldt Land Bridge Project mellem Chumphon og Ranong), for at reducere logistikomkostninger og styrke den sydlige økonomi. Enkelt transportbillet, der begrænser rejsepriser på bytog, busser og færger ("flod- og kanalbusser", svarende til Havnebus). National ensartet løn, der justeres årligt baseret på leveomkostninger og økonomiske forhold. Tilbyde 1.000 baht "co-payment" (hvor staten giver tilskud) til 12 millioner mennesker. Subsidiere uddannelse til nye færdigheder, tilbyde kurser relateret til arbejdsmarkedets behov. Hæve momsen (for indeværende 7 procent) til 8 procent inden 2028 og 10 procent inden 2030, med kompensation til lavindkomsthusholdninger. Reform af politiet for at forhindre køb/salg af politistillinger. Begrænse arbejdstid til fem dage eller 40 timer om ugen, med krav om overtidsbetaling derudover. Implementere menstruationsorlov på op til tre dage om måneden og årlig omsorgsorlov på op til 15 dage. Etablere en årlig fond på 10 milliarder baht (cirka to milliarder kroner) til at købe og absorbere overskydende landbrugsprodukter, før priserne falder.

Klatham, Økonomipartiet Klatham-partiet – Økonomipartiet, et nyt parti fra 2020 – foreslog 38 politikker med et samlet budget på 2,27 billioner baht (cirka 450 milliarder kroner). Deres planer fokuserede i høj grad på vandforvaltning, anslået til 400-550 milliarder baht, jordreform til 35-48 milliarder baht og landbrugsudvikling anslået til 120 milliarder baht.

Pheu Thai Pheu Thai fulgte efter med 43 politikker, der krævede 243 milliarder baht, herunder et årligt program på 60 milliarder baht til bekæmpelse af fattigdom, en "Gaver til thailændere"-ordning på 3,5 milliarder baht – et løfte om "ni millionærer om dagen", hvor ni personer hver dag udtrækkes til at modtage en million baht (cirka 200.000 kroner) – og et årligt program på 15 milliarder baht for gældssanering for landmænd.

Nøglepolitikker: "Millionær-kampagne", der uddeler ni daglige præmier på 1 million baht, målrettet skatteydere (der er på valgtidspunktet kun cirka seks millioner registrerede indkomstskatteydere), seniorer over 60 år, landmænd, frivillige og købere af varer og tjenesteydelser. Supplerende indkomst for dem med en årlig indtjening under 36.000 baht (cirka 7.000 kroner) Fastsat markedspris for ris, kassava (bruges i vid udstrækning til fremstilling af ethanol til motorbrændstof), gummi og majs, med garanti på mindst 30 procent fortjeneste til landmænd i det første år. Kuponer for op til 250 kg kunstgødning og 150 kg frø pr. husstand. Suspendere afdrag og renter i tre år på lån op til 500.000 baht (cirka 100.000 kroner) for landmænd. Konvertere jorddokumenter til fulde skøder (fuldt ejerskab, der er adskillige skødeklasser i Thailand) for 33 millioner rai (thailandsk arealmål, er 1,600 kvadratmeter, svarer til i alt 5.280.000 hektar). 500.000 baht i frø-finansiering pr. startup (landbrug) plus femårige skattefritagelser. Tilføje mentale sundhedsydelser, som en kerneydelse, under den universelle sundhedsordning. Etablere et nationalt kreditgaranti-agentur til støtte for små virksomheder. Program til at uddanne 20 millioner arbejdere til højt niveau. Overkommeligt prissatte boliger med lave afdrag og ingen udbetaling for kvalificerede førstegangskøbere. Fast sats på 20 baht (cirka fire kroner) for alle ture med elektriske tog og toårig fritagelse for køretøjsskat for motorcykelbude. Lempelse for indehavere af misligholdte lån under bestemte tærskler, herunder små lån fra statsbanker til tilbagebetaling af uformel gæld.

Ledende premierministerkandidater Der er fire ledende kandidater som ny premierminister.

thumb|upright=0.5|Natthaphong Ruangpanyawut fra Folkepartiet (PP). Den første er Natthaphong Ruangpanyawut (skrives også som Natthapong) fra Folkepartiet (People's Party, forkortet PP), også kendt som "de orange", der vil forsøge at overvinde den forbandelse, som nogle siger dømmer dem: "At de måske vinder, men ikke vil være i stand til at danne regering eller regere". Dette stammer fra det faktum, at den daværende leder af Move Forward Party, Pita Limjaroenrat – forløberen for Folkepartiet – ved parlamentsvalget i 2023 vandt 151 pladser og forventede, at blive valgt som premierminister. Det af militærjuntaen udnævnte senat ville ikke støtte ham og efterfølgende blev han suspenderet som parlamentsmedlem af forfatningsdomstolen, på grund af en aktiebeholdning i en nedlagt tv-station, iTV, og udelukket fra at besidde politiske embeder i 10 år. Siden mener mange, at selvom Folkepartiet igen vinder flest pladser, vil den "dybe stat" sikre, at Natthaphong ikke kan danne regering eller blive premierminister.

thumb|upright=0.5|Yodchanan Wongsawat fra Pheu Thai. Efter Paetongtarn Shinawatra blev fjernet fra embedet som premierminister (2024-2025) af en forfatningsdomstolsafgørelse, på grund af hendes upassende telefonsamtale med den cambodjanske senatspræsident Hun Sen, og hendes indflydelsesrige far, Thaksin Shinawatra – Pheu Thai-partiets de facto øverste leder – blev fængslet efter en separat domstolsafgørelse, troede mange, at Pheu Thai ikke blot var alvorligt svækket, men også var færdig. Alligevel har thailandsk politik en vane med, at trodse konklusioner. Partiet holdt ud og introducerede Yodchanan Wongsawat – Thaksins nevø – som premierministerkandidat. Han har formået at genvinde et vist momentum. Shinawatra-klanen er stor, og det kan med rimelighed forventes, at Yodchanans far, tidligere premierminister (2008), Somchai Wongsawat, sammen med andre ledende personer tæt på Thaksin, vil være mere end i stand til at rådgive – om ikke vejlede – ham. Kritikere mener, at dette blot er endnu et eksempel på en "nepo-baby"-politiker (nepotisme), hvilket forstærker synspunktet om, at Pheu Thai i sin kerne stadig er et Shinawatra-redskab.

thumb|upright=0.5|Anutin Charnvirakul fra Bhumjaithai-partiet.