thumb|Det officielle logo for festen brugte Kyros-cylinderen som motiv.
2.500-års fejringen af Det Persiske Rige, officielt kendt som 2.500-års-fejringen af Irans Imperium (), blev afholdt af Pahlavi dynastiet i Det Iranske Kejserrige 12.–16. oktober 1971. Med centrum i Persepolis bestod den af et omfattende sæt storslåede festligheder, der havde til formål at ære arven fra Det Achæmenidiske rige, som blev grundlagt af Kyros den Store i 550 f.v.t.Amuzegar, The Dynamics of the Iranian Revolution, (1991), pp. 4, 9–12Narrative of Awakening : A Look at Imam Khomeini's Ideal, Scientific and Political Biography from Birth to Ascension by Hamid Ansari, Institute for Compilation and Publication of the Works of Imam Khomeini, International Affairs Division, [no date], p. 163 Begivenheden havde til formål at fremhæve Irans oldtids historie og samtidig vise landets samtidige fremskridt under Mohammad Reza Pahlavi, som havde regeret som shah af Iran siden 1941. Stedet samlede tres medlemmer af udenlandske kongehuse og statsoverhoveder.
Nogle historikere er af den opfattelse, at begivenhedens rolle som et massivt udstillingsvindue for tilsyneladende ubegrænset kongelig rigdom bidrog til den iranske befolknings voksende frustration over for Pahlavi-dynastiet, mens andre hævder, at procedurernes ekstravagance blev overdrevet under den iranske revolution for at miskreditere Shahens regime. Som følge heraf har nogle fremstillinger overdrevet begivenhedens omkostninger og luksus.
Teltbyen i Persepolis thumb|left|Teltbyen i Persepolis.
Teltbyen (også kaldet Den Gyldne By) blev planlagt af det Parisiske indretningsfirma Maison Jansen på 0,65 km2. De henviste til mødet mellem Frans 1. af Frankrig og Henrik 8. af England i Guldbrokadelejren i 1520. Halvtreds ”telte” (præfabrikerede luksus-lejligheder med traditionelle persiske teltdugs-omgivelser) var arrangeret i et stjernemønster omkring et centralt springvand. Talrige træer blev plantet omkring dem i ørkenen for at genskabe, hvordan det antikke Persepolis ville have set ud. Hvert telt var udstyret med direkte telefon- og telex-forbindelser for deltagerne til deres respektive lande. Hele fejringen blev transmitteret til verden via en satellitforbindelse fra stedet.
thumb|left|Telt i Persepolis.
Det store ”Ærestelt” var udformet til modtagelse af dignitarer. ”Banketsalen” var den største struktur og målte 68x24 m. Teltområdet var omgivet af haver med træer og andre planter, som var fløjet ind fra Frankrig, og lå i umiddelbar nærhed af ruinerne af Persepolis. Catering blev leveret af Maxim's i Paris, som lukkede sin restaurant i Paris i næsten to uger for at sørge for de funklende festligheder. Den legendariske hotelejer Max Blouet kom ud af pension for at føre tilsyn med banketten. Lanvin designede uniformerne til det kejserlige hof. 250 røde Mercedes-Benz 600 limousiner blev anvendt til at køre gæsterne fra lufthavnen og tilbage igen. Service blev fremstillet i Limoges porcelæn og linned af D. Porthault.
Fejringen thumb|2.500-års-fejringen af det Persiske Rige ved Kyros den Stores grav.
Festlighederne blev indledt den 12. oktober 1971, da shahen og Shahbanu hyldede Kyros den Store ved hans mausoleum i Pasargadae. I de følgende to dage tog shahen og hans hustru imod de ankommende gæster, ofte personligt i Shiraz’ lufthavn. Den 14. oktober fandt en stor gallamiddag sted i banketsalen i anledning af Shahbanus fødselsdag. Tres medlemmer af kongehuse og statsoverhoveder var samlet omkring det ene store slangeformede bord i banketsalen. De spiste af et særligt middagsstel bestående af 10.000 tallerkener, bestilt hos den engelske porcelænsproducent Spode, hvor hver tallerken var dekoreret i turkis og guld med shahens våbenskjold. Den officielle skål blev udbragt i Dom Pérignon Rosé 1959.
thumb|Middagsceremoni under 2.500-års-fejringen af det Persiske Rige.
600 gæster spiste i løbet af fem og en halv time, hvilket gjorde banketten til den længste og mest overdådige officielle middag i moderne historie, som registreret i successive udgaver af Guinness Rekordbog. Et son et lumière-show, Polytope of Persepolis, designet af Iannis Xenakis og ledsaget af det specialkomponerede elektroniske musikværk Persepolis, afsluttede aftenen.
Den følgende dag bød på en enorm militærparade med hære fra forskellige iranske imperier, der dækkede to og et halvt årtusind, fremført af 1.724 soldater fra de iranske væbnede styrker, alle iført tidstypiske uniformer, efterfulgt af repræsentanter for de kejserlige væbnede styrker. En stor militærmusikgruppe, bestående af militærmusikere og ansvarlig for paradens musik, var delt i to – et moderne orkester, der spillede på vestlige instrumenter, og et traditionelt orkester iført uniformer fra forskellige perioder i Irans historie. Om aftenen blev der afholdt en mindre formel ”traditionel persisk fest” i banketsalen som den afsluttende begivenhed i Persepolis.
thumb|left|Indvielsen af Shahyadtårnet.
På den sidste dag indviede shahen Shahyadtårnet (senere omdøbt til Azaditårnet efter den iranske revolution) i Tehran for at markere begivenheden. Tårnet rummede også Museet for Persisk Historie. Her blev Kyros-cylinderen udstillet, som shahen promoverede som ”det første menneskerettighedscharter i historien”.British Museum explanatory notes, "Cyrus Cylinder": "For almost 100 years the cylinder was regarded as ancient Mesopotamian propaganda. This changed in 1971 when the Shah of Iran used it as a central image in his own propaganda celebrating 2500 years of Iranian monarchy. In Iran, the cylinder has appeared on coins, banknotes and stamps. Despite being a Babylonian document it has become part of Iran's cultural identity."Neil MacGregor, "The whole world in our hands", i Art and Cultural Heritage: Law, Policy, and Practice, s. 383–4, red. Barbara T. Hoffman. Cambridge University Press, 2006.
Cylinderen var også det officielle symbol for fejringen, og shahens første tale ved Kyros’ grav roste den frihed, som den havde proklameret for to og et halvt årtusind siden. Festlighederne blev afsluttet med, at shahen hyldede sin far, Reza Shah Pahlavi, ved hans mausoleum.
Begivenheden samlede herskerne fra to af de tre ældste stadig eksisterende monarkier, shahen og kejser Haile Selassie af Etiopien. Kejser Hirohito af Japan var repræsenteret af sin yngste bror, prins Mikasa. Ved årtiets udgang var både det etiopiske og det iranske monarki ophørt med at eksistere.
Sikkerhed Sikkerhed var en væsentlig bekymring. Persepolis var et foretrukket sted for festlighederne, da området var isoleret og derfor kunne bevogtes stramt, hvilket var en meget vigtig overvejelse, når mange af verdens ledere var samlet dér. Irans sikkerhedstjenester, SAVAK, pågreb og satte enhver, som de mistænkte for at udgøre en potentiel trussel, i »forebyggende forvaring«.
Referencer
Kategori:Begivenheder i 1971 Kategori:Irans historie