En landstingskreds var i Danmark fra 1849 til 1953 en valgkreds hvori der valgtes medlemmer til Landstinget. Hver landstingskreds valgte et bestemt antal landstingsmedlemmer.
Landstingskredse 1849-1915 Ved Landstingets oprettelse i 1849 var der 11 landstingskredse: 1. Landstingskreds dækkede Staden København 2. Landstingskreds dækkede Københavns, Frederiksborg og Holbæk Amter 3. Landstingskreds dækkede Sorø og Præstø Amter 4. Landstingskreds dækkede Bornholms Amt 5. Landstingskreds dækkede Maribo Amt 6. Landstingskreds dækkede Odense og Svendborg Amter 7. Landstingskreds dækkede Hjørring og Ålborg Amter 8. Landstingskreds dækkede Thisted Amt og dele af Viborg og Ringkøbing Amter (se nedenfor) 9. Landstingskreds dækkede Århus og Randers Amt og dele af Viborg Amt (se nedenfor) 10. Landstingskreds dækkede Vejle og Skanderborg Amter 11. Landstingskreds dækkede Ribe Amt og dele af Ringkøbing Amt (se nedenfor)
Viborg Amt var delt mellem 8. og 9. landstingskreds: Den vestlige del bestående af købstaden Skive, og Nørre, Rødding, Harre, Hindborg, og Fjends Herreder hørte til 8. landstingskreds. Den østlige del bestående af købstaden Viborg og Rinds, Nørlyng, Sønderlyng, Lysgård, Hids, Houlbjerg og Middelsom Herreder hørte til 9. landstingskreds.
Ringkøbing Amt var delt mellem 8. og 11. landstingskreds: Den nordlige del bestående af købstæderne Holstebro og Lemvig, og Skodborg, Vandfuld, Hjerm, Ginding og Ulfborg Herreder hørte til 8. landstingskreds. Købstaden Ringkøbing, og Hammerum, Hind, Bølling og Nørre Horne Herreder hørte til 11. landstingskreds.
Færøerne fra 1850 Det blev ved lov af 29. december 1850 besluttet at udvide Landstinget med 1 medlem valgt på Færøerne hvilket betød at der blev oprettet en 12. landstingskreds:
12. Landstingskreds dækkede Færøerne
Ændringer i 1866 I forbindelse med fredsslutningen efter 2. slesvigske krig i 1864 blev der gennemført nogle ændringer af amtsgrænserne, og 4 sogne i Ribe Amt blev i 1866 flyttet fra 11. til 10. Landstingskreds: Hjarup Sogn, Vamdrup Sogn, Seest Sogn og Skanderup Sogn.
Landstingskredse 1915-1953 Grundloven af 1915 betød store ændringer af valgsystemet. De 12 landstingskredse blev ændret til 7 kredse. Kun 3 kredse var geografisk uforandrede, men fik dog nye numre: den nye 3. kreds (Bornholm, før 4. kreds), 4. kreds (Fyn, før 6. kreds) og 7. kreds (Færøerne, før 12. kreds).
De nye landstingskredse fra 1915 og frem til 1953 var: 1. Landstingskreds dækkede: Staden København (tidligere 1. kreds) Frederiksberg Kommune (tidligere del af 2. kreds) 2 Landstingskreds dækkede: Københavns Amt med undtagelse af Frederiksberg Kommune, Frederiksborg og Holbæk Amter (tidligere del af 2. kreds) Sorø og Præstø Amter (tidligere 3. kreds) Maribo Amt (tidligere 5. kreds) 3. Landstingskreds dækkede: Bornholms Amt (tidligere 4. kreds) 4. Landstingskreds dækkede: Odense og Svendborg Amter (tidligere 6. kreds) 5. Landstingskreds dækkede: Vejle og Skanderborg Amter og 4 sogne i Ribe Amt (tidligere 10. kreds) Århus Amt (tidligere del af 9. kreds) Den nordlige del af Ringkøbing Amt (tidligere del af 8. kreds) Den sydlige del af Ringkøbing Amt og Ribe Amt med undtagelse af 4 sogne (tidligere 11. kreds) 6. Landstingskreds dækkede: Hjørring og Ålborg Amter (tidligere 7. kreds) Thisted Amt og den nordvestlige del af Viborg Amt (tidligere del af 8. kreds) Randers Amt og den øvrige del af Viborg Amt (tidligere del af 9. kreds) 7. Landstingskreds dækkede: Færøerne (tidligere 12. kreds)
Genforeningen 1920 Efter genforeningen i 1920 kom Sønderjylland, som var blevet en del af Danmark, med i 5. Landstingskreds.
Referencer
Kilder
Kategori:Valgkredse Kategori:Landstinget Kategori:Landstingsvalg Kategori:Tidligere subnationale enheder i Danmark Kategori:Etableret i 1849 Kategori:Ophørt i 1953