Christoffer (født ca. 1150, død 1173) var en dansk hertug, søn af Valdemar den Store og hans frille Tove. Navnet Tove fik hun imidlertid først tildelt i 1600-tallet, da folkevisen om hendes død blev flettet ind i en eksisterende "Tove-vise", og Valdemar den Store blev forvekslet med den langt senere Valdemar Atterdag. Peter Gotthardt: »Toves tryllering – made in Germany?« (s. 12)
Faderen tog sig af Christoffer og gav ham gode lærere. Sammen med biskop Absalon deltog han som ung i hærtogterne mod venderne. Omkring 1167 blev han høvedsmand i Sønderjylland og førte krig mod vagrierne. Han døde den 15. juni 1173 (ifølge Ringstedtavlen den 11. april) og er begravet ved siden af sin far i Sankt Bendts Kirke i Ringsted på Sjælland.
Hans baggrund i folkeviserne Valdemar den Stores forhold til Christoffers mor er hovedsageligt kendt fra folkeviserne, hvor hun omtales som "Tovelille". Fem danske versioner af visen er kendt, to islandske fra 1600-tallet, én norsk, én færøysk og to svenske fra 1800-tallet. Ifølge sagnet omkom frillen i en badstue:
At Valdemars dronning Sofia skulle have været så jaloux på sin mands frille, at hun lod hende brænde inde, savner historisk grundlag. Den samme historie fortælles om Rosamund Clifford, frille til kong Henrik 2. af England – at hans jaloux dronning Eleonore af Aquitanien tog livet af pigen, i én af versionerne i et brændende varmt badekar. Jess Ilse: Did a queen murder her love rival Denne historie har også fået sit digt: "The Ballad of fair Rosamund". Sharon Bennett Connolly: Fair Rosamund
Gurre Slot, hvor den langt senere Valdemar Atterdag døde i 1375, blev siden knyttet til "Tovelille" og trylleringen, som bandt kongen så stærkt til hende, at han efter hendes død tog hende med sig på sine rejser i en kiste, indtil ringen blev taget af hendes finger og kastet i Gurre Sø. Gurre Sø og området omkring Folkevisernes tryllering kendes også fra et vandresagn, som Petrarca fik fortalt af præsterne i Aachen under sit besøg i byen i 1333: At Karl den Store var så knyttet til sin frille, at han efter hendes død ikke kunne give slip på liget, før en tryllering blev fjernet fra det. Kejseren overførte da sin kærlighed til ringens nye ejer, som foretrak at kaste ringen i et vand. Kejser Karl øste derpå sin kærlighed ud over selve stedet, hvor frillen døde, og lod et slot opføre dér. I den danske parallel blev en tilsvarende tryllering forklaringen på, at Valdemar Atterdag havde opført Gurre Slot.
J.P. Jacobsen skrev "Gurresange" i 1860’erne, tonesat af Arnold Schönberg med den tyske titel "Gurrelieder" Opførelse af Schönbergs Gurrelieder efter Rainer Maria Rilkes tyske oversættelse. Jacobsens digt lader kong Valdemar udbryde efter Toves død, at han ser frem til dommedag, hvor han vil tage magten i himlen:
Se også Kongerækken
Referencer
Kategori:Skandinaver fra middelalderen Kategori:Hertuger af Slesvig Kategori:Valdemar den Store