thumb|Udstillingskatalog Kvindernes moderne gennembrud, 1880 – 1910 er et udstillingskatalog på 342 sider, udformet i forbindelse med udstillingen af samme navn på Den Hirschsprungske Samling (28. august 2024 - 12. januar 2025) og Randers Museum (8. februar - 11. maj 2025) i 2024-25, publiceret i 2024 på Aarhus Universitetsforlag.
Parallelt med udstillingen på Hirschsprung havde SMK udstillingen Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer, som formidlede ny indsigt i 24 kvindelige kunstnere fra samme periode.
Indhold Med det moderne gennembrud som linse stiller Den Hirschsprungske Samling skarpt på kvindernes bidrag til periodens billedkunst og kortlægger deres produktion, hvilke temaer de tog op, og hvilke spørgsmål og problemer de satte under debat. Udstillingen udfolder, hvordan de kvindelige kunstnere bearbejdede og omforhandlede motiver, temaer og strategier, som de mødte i den etablerede kunst. Hermed udvider, nuancerer og udfordrer man danskernes forståelse af den skelsættende periode, og viser et for offentligheden hidtil ukendt værkudvalg fra en afgørende brydningstid i Danmarkshistorien.
Fælles for dem alle var, at de blev professionelle billedkunstnere og dermed udfordrede tidens forestilling om, at kunst var en mandlig disciplin. Det moderne gennembrud muliggjorde, at de kunne træde frem på kunstscenen som en hel generation af kvindelige kunstnere – en pionergeneration.
Kvindernes Moderne Gennembrud 1880-1910, Den Hirschsprungske Samling / Randers Kunstmuseum, Aarhus Universitetsforlag ISBN 978 87 7597 430 6 (trykt bog), ISBN 978 87 7597 431 3 (e-pdf)
Hensigt Forskning på Den Hirschsprungske Samling har gennem de seneste år frembragt afgørende ny viden om de værker, som det moderne gennembruds kvinder producerede.
Man har på den baggrund fået mulighed for at udvide fortællingen med vinklinger, der ikke hidtil har fået opmræksomhed i periodens kunst. Denne forskningsbaserede udstilling og bog undersøger derfor, hvordan det moderne ser ud, når man læser det igennem de kvindelige kunstneres arbejder.
I gennembrudsårene var mere end 100 kvindelige kunstnere udstillingsaktive i Danmark. Med de 23 kunstnere i denne udstilling, er der således stadig meget arbejde at følge op på for at beskrive periodens mange kvindelige kunstnere.
Opbygning Bogen er opbygget med forord af museumsdirektørene Karin Lykke Grand (Den Hirschsprungske Samling) og Lise Jeppesen (Randers Kunstmuseum), introduktion af Lene Bøgh Rønberg og Inge Lise Mogensen Bech, 7 hovedartikler med maleri-eksempler og noter til hver artikel, 3 pauseafsnit imellem artiklerne i form af værksuiter med afbildede værker der folder projektets malerier tematisk ud, kunstnerbiografier, litteraturliste, personliste, forfatteroversigt og fotokreditering. Kolofon bagerst.
Kapitler Forord, På sporet af det moderne
Af Karin Lykke Grand og Lise Jeppesen
Fælles for de 23 kunstnere som præsenteres i bogen og på den tilhørende udstilling er, at de udfordrede og brød med datidens forestilling om at kunst var en mandlig disciplin, og blev professionelle billedkunstnere. Det moderne gennembrud muliggjorde denne pionergeneration af kvindelige kunstnere, men det at de trådte frem på scenen blev dermed også en afgørende del af det moderne gennembrud. Man har med det for udstillingen udførte forskningsarbejde kunnet udvide fortællingen om tiden med helt nye vinkler.
Introduktion,
Af Lene Bøgh Rønberg og Inge Lise Mogensen Bech
Kvindernes modernitet begyndte allerede med ønsket om at blive malere, for deres kunstnerskab fordrede i sig selv en frigørelses- og ligestillingskamp.
Ved at fokusere på den første store generation af kvindelige kunstnere, kan vi forstå kunstens modernitet på en ny måde. Det der gør moderne kunst “moderne”, er kvindelige kunstneres deltagelse, fordi de med deres kunst tolker på tidens moralske problemer og spørgsmål. Deres kunst bestod ikke alene i stilistiske nyskabelser eller socialrealisme, den kan i lige så høj grad findes i deres valg af motiver, som de udvider, omforhandler og nyfortolker.
De moderne kvinder (pauseafsnit med afbildede værker)
Malerier med motiver af kvinder, hvor billederne udtrykker en bred vifte af måder at være moderne på. Malerierne fortolker både kvinde- og kunstnerrollen, og de giver med mange detaljer et varieret indblik i kvindernes selvforståelse og plads i den moderne verden.
Kunstnere som der er vist værker af:
Marie Luplau
Bertha Wegmann
Johanne Krebs
Augusta Dohlmann
Sofie Holten
Ludovica Thornam
Edma Frølich Stage
Anna Petersen
Susette Holten f. Skovgaard
En aften hos veninden. Det moderne hos Anna Petersen og hendes kolleger
Af Lene Bøgh Rønberg
Med En aften hos veninden fører kunstneren Anna Petersen os med helt ind i maskinrummet hos det moderne gennembruds kvindelige kunstnere. Personerne på billedet er alle centrale kunstnere i tiden, nemlig Bertha Wegmann, Jeanna Bauck, Marie Krøyer, Frida Schytte – et udvalg af tidens moderne kvinder. Forfatteren læser billedet som et metaværk og prisme, der sætter lys på tidens kvindelige kunstnere og temaer og motiver i deres værker.
Temaer som fællesskab, nye familiekonstellationer, resignation, kvindeligt samliv, det mandlige blik, tvivlende dobbeltblik på sin egen tid, “kvindekunst”, netværk, selvpromovering og en ny erfaringsverden.
Billedet transformerer borgerhjemmets hidtil private, stillestående scene, til et moderne rum af progressive kvinder, hvor atmosfæren mere har en meditativ nydelsesfuld stemning – at der er tale om seriøse kunstnere, der under sig selv en fristund under et musikalsk indslag i kollegers selskab.
Kapitlet behandler et tema omkring resignation, som udtryk for at tidens progressive kvinder, der skulle kæmpe hårdt for at få den ønskede ligestillede plads i samfundet, at de kunne få nok.
"Resignationens tilbagetrækning synes at have været en nødvendig strategi at ty til fra tid til anden for de kvinder, der skulle tilkæmpe sig adgang til en kunstscene, der hidtil havde været mændenes domæne”
Der konkluderes i kapitlet at:
Med dette udsagn tænkes der samlet set på alle de temaer der bliver behandlet i dette kapitel, som tidligere nævnt : fællesskab, nye familiekonstellationer, resignation, kvindeligt samliv, det mandlige blik, tvivlende dobbeltblik på sin egen tid, “kvindekunst”, netværk, selvpromovering og en ny erfaringsverden.
Udlængsel og ukrudt (pauseafsnit med afbildede værker)
Kvindernes begrænsede adgang til uddannelsessteder i Danmark betød, at de søgte udenlandske kunstskoler.
Blomstermaleriet, som blev betragtet som “kvindekunst” moderniserede de, ved ikke at arbejde med motivet som dekoration, men som symboler på fare og styrke, og bruge ukrudts- og vilde planter som motiv. Kunstnernes bevægede sig udendørs og skildrede planterne i deres naturlige miljø, hvilket gav værkerne ny dynamik og autencitet.
Kunstnere som der er vist værker af:
Emilie Mundt
Elisabeth Wandel
Augusta Dohlmann
Laura Sarauw
Anna Petersen
Sofie Holten
Marie Luplau
Mimi Schwatzkopf
Nicoline Tuxen
Ludovica Thornam
Bertha Wegmann
Anthonore Christensen
Anna Ancher
Edma frølich Stage
Emmy Thornam
En ny vej til synlighed. Fotografiets rolle for kvinderne under det moderne gennembrud
Af Mette Sandbye
Fotografiet repræsenterede en nærmest eksploderende visuel kultur i tiden med det moderne gennembrud. Fotografiet var et nyt fag, som et meget stort antal kvinder så som en mulighed for at skabe sig selvstændighed og frigørelse med, både forretningsmæssigt og personligt. Vi ser adskillige store fotovirksomheder i denne tid med en kvindelig stifter, og med kun kvindelige ansatte. Ligesom der var mange kvindelige amatør fotografer.
I 1889 kan man således konstatere at der er lige så mange kvindelige organiserede fotografer som mænd.
Samtidig i tiden steg andelen af kvindelige kunstnere også markant, og mange af dem er bevidste og nysgerrige overfor denne nye teknologi, og bruger fotografi som kommunikationsmiddel til at promovere og fremstille sig selv som professionelle og moderne.
“Den nye kvinde” opstår, et begreb der dækker over den nye måde kvinder fremstår i det offentlige rum, og den måde de vælger at afbilde sig selv på som aktive, dynamiske og professionelle individer, der suger viden til sig gennem bøger og aviser – både på fotos og malede portrætter. Det bemærkes, at de derved ikke kun bliver synlige, men også bliver forbilledlige for andre kvinder, ved at fremstå som et alternativt eksempel på nye sociale værdier.
I kapitlet omtales :
Agnes Rambusch (Agnes Slott-Møller), Marie Triepcke (Marie Krøyer), Christensen & Morange, Julie Laurberg, Louise Melchior, Mary Steen, Lena Connell, Franziska Gad, Jutta Bojsen-Møller, Sophus Juncker-Jensen, Bertha Wegmann, Anna Syberg, Israel B. Melchior, Otto Benzon, Emma Benzon, Anna Ancher, Emilie Mundt, Leis Schjelderup, Amalie Skram, Jeanne Bauck, Sofie Holten, Johanne Frimodt og Anna Knudstrup.
Slagfærdige kvinder. Kunst og satire 1880-1910
Af Inge Lise Mogensen Bech
I den visuelle kultur fra 1880-1910 er satiren et særligt interessant sted at blive klogere på, hvordan kvinder blev opfattet i perioden, for den fortæller os om forventningerne til deres liv, opførsel og udseende. Populærkulturen synliggør tidens kvindebilleder.
Når man dykker ned i illustrationer af kvinder i datidens tidsskrifter og blade, så viser det sig hurtigt, at der i den brede visuelle kultur fandtes en række skematiske kvindetyper. Kvinder blev abstraktioner og skabeloner snarere end personer. Kvinden blev sat lig med en ofte ung borgerfrøken eller frue, hvis hovedopgave var at indgå ægteskab, føde børn og passe hus og hjem. Satiretegninger gjorde nar af, at strømninger i tiden viste kvinder der ville løsrive sig fra hjemmet og ovenikøbet have ret til at tage stilling til samfundsspørgsmål. Kvinder med et rationelt ærinde blev fremstillet som børn eller ufornuftige mænd. De moderne kvinder og kunstnere ville gennem deres handlinger og kunst, udfordre, modstå, forkaste normer og kæmpede for at få adgang til de institutioner, som ellers hidtil havde været lukket for kvinder. De kæmpede for et handlerum og søgte at gøre op med ulemper, som samfundsindretningen påførte dem alene på grund af ders køn.
Sammenholder man satirens billeder af kvindeliv med de kvindelige kunstneres malerier, bliver det dog meget tydeligt, at kvinderne ofte maler og agerer uden for den samfundsdikterede norm.
Det konkluderes i artiklen at tidens satire benytter læserens kendskab til de kulturelle fælleskoder for kønnene – satiren vækker latter ved at vise brud på koderne.
Satiren gør brug af normerne i tiden, at kvinder med hensyn til lovgivning, erhverv og rettigheder er placeret som passiv modsætning til det mandlige aktive offentlige liv.
De kvindelige kunstneres individuelle modernistiske, næsten umærkelige ytringer i værker eller detaljer i deres værker, kan være svære for os i dag at få øje på, fordi det der virker “normalt” på os i dag, kan have været en revolution omkring århundredeskiftet. Datidens kvindelige kunstnere havde også brug for at skabe værker, som kunne anerkendes af den almindelige akademi- og mandsdominerede kunstverden. Deres værker måtte derfor indfri de traditionelle forventninger for overhovedet at blive anerkendt som kunst, men som alligevel indeholdt frihedstegn som kunne forstås af samtidens kvinder.
Relationer til forhandling (pauseafsnit med afbildede værker)
Pionergenerationen udforskede forholdet mellem kønnene gennem værker, der skildrede både mænd og kvinder. Dobbeltportrætter af kunstnerægtefæller viser deres ligeværdighed og samarbejde.
Familiebilleder viser et opgør med traditionelle familie- og ægteskabsnormer, og åbner for en bredere forståelse af, hvad familie og kønsrelationer kan være.
Kunstnere som der er vist værker af:
Agnes Rambusch
Harald Slott-Møller
Anna Petersen
Agnes Slott-Møller
Anna Ancher
Michael Ancher
Johanne Krebs
Emilie Mundt
Edma Frølich Stage
Sofie Holten