Svælget 2 er en kogge på 28 meter i længden, ni meter i bredden og seks meter i højden, der blev fundet på 13 meters dybde i sejlløbet svælget (som skibet er opkaldt efter) mellem Amager og Saltholm i Øresund i 2021 i forbindelse med etablereringen af Lynetteholmen. Det er verdens største kogge. Skibet vurderes at kunne have omkring 300 tons varer ombord, omend det pr. 2025 ikke vides, hvad den var lastet med, da den gik ned.

Ifølge Vikingeskibsmuseet stammer koggen fra 1410. Træet fra skibet vurderes til at stamme dels fra Polen og dels fra Holland. Der er også tegn på, at mandskabet ombord har haft adgang til lukkede rum, hvilket på den tid mest er set på krigsskibe.

DR producerede dokumentarfilmen Gåden i Dybet om de arkæologiske udgravninger, hvor historikeren Cecilie Nielsen fulgte Vikingeskibsmuseets medarbejderes undersøgelser.

Referencer

Kategori:Genstande fra middelalderen fra Danmark Kategori:Hanse Kategori:Fragtskibe Kategori:Skibsvrag i Danmark