Povl Schrøder (født 17. juli 1894 i København, død 12. april 1957) i Positano, Italien) var en dansk kunstmaler.
Biografi Povl Schrøder var søn af assistent i Justitsministeriet, cand.jur., senere departementschef, nationalbankdirektør Frits Schrøder (1866–1936) og Astrid Koefoed (1869–1955) og voksede op i et miljø med interesse for kunst.
Han blev tidligt forberedt til Kunstakademiet af maleren Hans Henningsen, som introducerede ham til både den klassiske kunst og den nyere franske kunst. Efter studentereksamen i 1912 blev Schrøder optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han studerede frem til 1915 hos Laurits Tuxen. Størst udbytte havde han dog af kontakten til Tuxens assistent, Peter Rostrup Bøyesen. En afgørende betydning for hans kunstneriske udvikling fik opholdet vinteren 1915–1916 på Harald Giersings malerskole.
Allerede i foråret 1914 foretog Schrøder sin første studierejse til Paris, hvor han sammen med Thorkild Henningsen og Svend Rathsack blev stærkt påvirket af mødet med den nye franske kunst. I årene 1919–1920 gennemrejste han Italien, hvor han især studerede antikkens og førrenaissancens billedkunst. I Firenze mødte han Olaf Rude, som blev hans nære ven, og sammen fortsatte de til Assisi.
Sommeren 1921 opholdt Schrøder sig i Gudhjem på Bornholm sammen med Olaf Rude, Oluf Høst og Karl Isakson. De kunstneriske diskussioner her, særligt om konstruktion og farve hos Paul Cézanne, Vincent van Gogh og Henri Matisse, fik stor betydning for kunstnerkredsen og for udviklingen af den såkaldte Bornholmerskole.
Schrøders kunst er kendetegnet ved evnen til med få midler at fastholde det væsentlige i et motiv samt en udpræget ærlighed i det kunstneriske arbejde. Hans natur- og figurbilleder udviklede sig gradvist mod et mere skitsepræget udtryk, understøttet af en levende tegning, samtidig med at han udviklede sig som kolorist.
Fra 1933 udstillede Schrøder på Den Frie Udstilling og fra 1944 på Grønningen. Hans separatudstilling i Kunstforeningen i 1941 gav ham den største anerkendelse i samtiden.
Blandt Schrøders udmærkelser kan nævnes Eckersberg Medaillen i 1943. Han var formand for Kunstforeningen fra 1949 til 1950 og medlem af Akademirådet i perioden 1948–1950.
Povl Schrøders værker blev vist på en række større udstillinger, også internationalt, og han er repræsenteret på mange danske og skandinaviske museer.
Schrøder virkede også som kunstskribent og skrev blandt andet om Carl Kylberg, der var hans sommernabo i Ålsgårde (Aarstiderne, 1941), samt om Erik Hoppe (samme sted, 1942).
Referencer
Kategori:Personer fra København Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen