Kommunalvalget i Egedal Kommune 2025 blev afholdt som del af det danske kommunal- og regionsrådsvalg 2025, der blev afviklet tirsdag den 18. november 2025. Der skulle vælges 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen for perioden 1. januar 2026 - 31. december 2029, og der krævedes dermed 11 mandater for at danne et flertal. På valgdagen havde kommunen ni valgsteder, men vælgerne havde fra den 7. oktober til den 14. november også kunnet brevstemme.
Den siddende borgmester, Vicky Holst Rasmussen fra Socialdemokratiet, genopstillede.
Resultatet af valget blev, at ti partier opnåede valg til kommunalbestyrelsen. Socialdemokratiet gik tilbage fra fem til tre mandater og måtte dermed overlade pladsen som kommunens største parti til Venstre, der fik valgt fire mandater, hvilket var en tilbagegang på ét mandat i forhold til det foregående valg. Lokallisten Ny Egedal blev for andet valg i træk tredjestørste parti, selvom også denne liste gik tilbage – fra fire til tre mandater. Fire partier blev repræsenteret med to mandater i den nye kommunalbestyrelse: Socialistisk Folkeparti, der bevarede sine to mandater fra sidste valg, Det Konservative Folkeparti, der gik tilbage med et mandat, samt Et Samlet Egedal og Liberal Alliance, der begge ikke var blevet valgt ind i 2021. Tre partier opnåede et mandat: Radikale Venstre og Enhedslisten, der dermed begge opnåede samme resultat som ved det foregående valg, samt Dansk Folkeparti, der fire år tidligere ikke havde fået valgt nogen repræsentanter.
På valgnatten kunne de syv mindste partier i den nye kommunalbestyrelse, Det Konservative Folkeparti, Et Samlet Egedal, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Radikale Venstre, der tilsammen sad på 11 af dens 21 mandater, præsentere en konstitueringsaftale, der gjorde de konservatives Birgitte Neergaard-Kofod til ny borgmester, mens 1. og 2. viceborgmesterposten gik til Jens Skov fra SF hhv. Johan Hahn fra Et Samlet Egedal.Sjællandske Nyheder - Kæmpe drama i Egedal gør Birgitte Neergaard-Kofod til ny borgmester (19. november)
Den 29. november meddelte konstitueringsgruppen, at Liberal Alliance var trådt ud af konstitueringsaftalen og blevet erstattet af Lokallisten Ny Egedal, hvilket gav et nyt flertal på 12 mandater. Flertalsgruppen pegede fortsat på Birgitte Neergaard-Kofod som borgmester og Jens Skov som 1. viceborgmester, mens Et Samlet Egedals Johan Hahn blev tildelt næstformandsposten i kommunens økonomiudvalg.Sjællandske Nyheder - Ny konstituering i Egedal: Liberal Alliance er ude - Lokallisten Ny Egedal er inde (29. november 2025)
På den nye kommunalbestyrelses konstituerende møde den 4. december blev Birgitte Neergaard-Kofod officielt valgt som ny borgmester med 12 stemmer fra partierne i konstitueringsgruppen, mens Jens Skov blev valgt som 1. viceborgmester. 2. viceborgmesterposten tilfaldt mindretalsgruppen, som udpegede Venstres Karsten Søndergaard til posten.EgedalPosten - Birgitte Neergaard-Kofod bliver borgmester i Egedal: Nu er udvalgsposterne fordelt (5. december 2025)Egedal Kommune - Byrådets konstituerende møde, 4. december 2025 - Referat
Partier og spidskandidater
Ved valget havde vælgere med bopæl i Egedal Kommune mulighed for at stemme på 93 kandidater fordelt på 13 partier og lister.
Bogstav Parti SpidskandidatAVicky Holst RasmussenBRikke MortensenCBirgitte Neergaard-KofodEEt Samlet EgedalJohan HahnFJens SkovIEdith ThingstrupLLokallisten Ny EgedalUlrik John NielsenMCharlotte HaagendrupOAllan BøwigVKarsten SøndergaardÆChristian Skovbo Hvistendahl-HansenØHelle Wilken BovienÅMikkel Skovlyst
Der var anmeldt følgende valgforbund.
Valgforbund PartierValgforbund 1B. Radikale VenstreE. Et Samlet EgedalÅ. AlternativetValgforbund 2C. Det Konservative FolkepartiI. Liberal AllianceO. Dansk FolkepartiÆ. DanmarksdemokraterneValgforbund 3F. Socialistisk FolkepartiØ. EnhedslistenValgforbund 4L. Lokallisten Ny EgedalM. Moderaterne
Resultat
Valgresultat for hele kommunen
Valgresultat for afstemningssteder
På afstemningsstederne opnåede partierne nedenstående andele af stemmerne.
AfstemningsområdeABCEFILMOVÆØÅ Valgdeltagelse Ref.Bækkegårdsskolen21,0 %6,1 %7,0 %7,4 %7,1 %6,2 %11,5 %1,6 %6,0 %18,5 %2,6 %4,7 %0,1 %69,3 %Ganløse6,5 %6,3 %3,6 %15,7 %4,8 %3,6 %42,8 %0,5 %1,9 %9,0 %0,8 %4,3 %0,1 %80,7 %Ledøje Forsamlingshus9,2 %5,1 %29,9 %1,6 %5,7 %8,9 %5,9 %1,5 %5,1 %15,2 %2,9 %8,5 %0,3 %73,6 %Slagslunde9,3 %8,0 %5,0 %14,8 %12,0 %4,3 %20,1 %0,4 %4,0 %10,4 %1,9 %9,5 %0,2 %81,4 %Smørum Idrætscenter18,2 %5,2 %10,2 %2,7 %12,2 %9,4 %8,4 %1,8 %4,6 %20,1 %2,1 %4,8 %0,3 %76,0 %Stengårdsskolen20,3 %5,8 %7,6 %7,4 %7,1 %5,5 %10,2 %1,6 %8,5 %19,0 %2,6 %4,0 %0,3 %71,3 %Stenløse20,3 %7,0 %5,5 %5,4 %6,6 %5,1 %16,1 %1,3 %4,5 %20,6 %2,4 %4,8 %0,2 %71,9 %Veksø16,0 %11,7 %4,6 %3,4 %9,2 %4,6 %14,0 %0,9 %5,6 %20,8 %1,8 %6,9 %0,5 %77,9 %Ølstykke18,9 %4,5 %7,2 %11,4 %7,3 %6,5 %11,4 %2,0 %6,7 %16,1 %3,2 %4,3 %0,5 %71,7 %Hele kommunen17,5 %6,1 %7,8 %7,2 %8,4 %6,5 %14,2 %1,5 %5,4 %17,8 %2,3 %5,0 %0,3 %73,8 %
Valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen
Nedenstående 21 kandidater opnåede valg til kommunalbestyrelsen.Valg.dk - Kommunalvalg 2025 - Egedal Kommune
Mandatnr. Navn Parti Personlige stemmer1Birgitte Neergaard-Kofod 4912Karsten Søndergaard 1.7943Vicky Holst Rasmussen 1.5324Ulrik John Nielsen Lokallisten Ny Egedal1.1595Johan Hahn Et Samlet Egedal5996Jens Skov 6127Edith Thingstrup 4598Anne Mollerup Lanz 3729Mai Nørreskov 83810Lars Winther Andersen Lokallisten Ny Egedal35011Allan Bøwig 29912Rikke Mortensen 60713Helle Wilken Bovien 21914Anders Bo Larsen 33415Morten Lyager 18916Christine Søjbjerg 32817Janus Veje Lokallisten Ny Egedal35018Bo Brøndum Pedersen Et Samlet Egedal51019Jonathan Kristensen 26320Bo Vesth 30521Lars Winther 175
Kilder Valg.dk - Kommunalvalg 2025 - Stemmefordeling i Egedal Kommune
Referencer
Kategori:Egedal Kommune Egedal Kommune 2025