Danmarksmesterskabet i ishockey for kvinder 2025-26 var turneringen om det 36. DM i ishockey for kvinder. Turneringen havde deltagelse af fem hold, der først spillede et grundspil med 12 spillerunder i form af KvindeLigaen, hvorfra de fire bedste hold gik videre til semifinalerne.

Grundspillet blev vundet af de forsvarende mestre, Hvidovre IK, der sammen med Odense IK, Copenhagen Falcons og Silkeborg kvalificerede sig til semifinalerne. Hvidovre satte længe standarden i grundspillet og vandt sæsonens ti første kampe, herunder alle tre indbyrdes opgør mod nr. 2, Odense. Mod afslutningen på sæsonen indtraf imidlertid nogle store overraskelser begyndende med Silkeborgs 3-1-sejr over Hvidovre den 28. februar, der blev afgørende for, at den jyske klub sikrede sig den sidste semifinaleplads foran Gentofte/Rungsted. Mod grundspillets afslutning fik Copenhagen Falcons tilgang flere rutinerede profiler med landsholdserfaring, herunder Amanda Refsgaard, Lilli Pearl Friis-Hansen, Michelle Weis og målmand Caroline Thomsen. Disse forstærkninger bidrog til, at Falcons i slutningen af grundspillet kunne spillet lige op med topholdet Hvidovre, som Falcons faktisk besejrede med 4-3 efter forlænget spilletid den 3. marts. Der var derfor lagt op til en mere jævnbyrdigt slutspil, end sæsonstarten kunne have indikeret.Hockeymagasinet - Falcons har ændret magtbalancen i Kvindeligaen før semifinalerne (11. marts 2026)

Mesterskabet blev vundet af grundspilsvinderne fra Hvidovre IK efter finalesejr på 2-0 i kampe over grundspillets nr. 2, Odense IK. Den afgørende kamp blev spillet i Kastrup Skøjtehal den 27. marts 2026, hvor Hvidovre sikrede sig mesterskabet med en 3-2-sejr efter scoringer af Julie Østergaard, Signe Sass og Josephine Olin Sørensen. Dermed vandt Hvidovre IK DM i ishockey for kvinder for tredje sæson i træk og for 11. gang i alt. Andenpladsen var Odense IK's bedste DM-placering indtil da, idet klubben tidligere havde vundet bronzemedaljer 11 gange.

Bronzemedaljerne gik til Copenhagen Falcons, som i bronzekampen besejrede Silkeborg med 9-1, og som dermed vandt DM-medaljer for første gang i klubbens historie.

Kvindeligaen skulle oprindeligt have haft deltagelse af de samme fire hold som i den foregående sæson, men den 5. september 2025 meddelte Rødovre SIK's sportschef, Mikael Florentz, at klubben så sig nødsaget til at trække sit hold, Rødovre Mighty Bulls Q, fra turneringen.Hockeymagasinet - Rødovre nødsaget til at trække deres damehold (5. september 2025) Til gengæld trådte Copenhagen Falcons den 16. oktober 2025 ind i ligaen,Hockeymagasinet - Copenhagen Falcons træder ind i kvindeligaen med omgående virkning (16. oktober 2025) og de fik den 24. oktober følgeskab af et fælles hold fra IC Gentofte Stars og Rungsted IK, således at ligaen nåede op på fem hold.

Kvindeligaen

Grundspil

DM-grundspillet bliver afviklet som en landsdækkende liga, Kvindeligaen, med deltagelse af fem hold, der spiller en firedobbelt turnering alle-mod-alle om fire pladser og seedninger til DM-semifinalerne.

I forhold til den foregående sæson, havde Rødovre Mighty Bulls Q forladt ligaen, mens Copenhagen Falcons og Gentofte/Rungsted var blevet optaget i ligaen.

Kampprogram

Slutspil

Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold i Kvindeligaen, og alle opgør blev spillet bedst af tre kampe, hvor det højest seedede hold havde hjemmebane i kamp 2 og 3. Uafgjorte kampe blev forsøgt afgjort i forlænget spilletid med tre markspillere på hvert hold til først scorede mål i maksimalt fem minutter. Hvis dette ikke frembragte en afgørelse, blev kampene afgjort i straffeslagskonkurrence.

Semifinaler

De fire bedst placerede hold i Kvindeligaen spillede i DM-semifinalerne om to pladser i DM-finalen. Semifinalerne blev afgjort i to serier, der spilledes bedst af tre kampe.

Bronzekamp

De to tabere af semifinaleserierne, Copenhagen Falcons og Silkeborg, spillede en enkelt kamp om bronzemedaljerne.

Finale

De to vindere af semifinaleserierne spiller i DM-finaleserien om fordelingen af guld- og sølvmedaljer i bedst af tre kampe.

2. division

Øst-kredsen

Øst-kredsen har deltagelse af fem hold, der spiller en firedobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket giver 16 kampe til hvert hold. Herlev IK og KSF stillede op med et fælles hold under navnet United.Facebook story - Herlev Ishockey Klub - 29. september 2024

Vest-kredsen

Vest-kredsen har deltagelse af seks hold, der spiller en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket giver 10 kampe til hvert hold.

Landsmesterskab

Landsmesterskabet for 2. divisionshold blev afviklet i Spar Nord Arena i Odense i perioden 14. - 15. marts 2026 med deltagelse af syv hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvor alle kampene blev afviklet over 2 × 15 minutter.

Mesterskabet blev vundet af United foran Herning IK, der begge sluttede med 14 point, og dermed blev det afgørende, at United havde vundet det indbyrdes opgør mellem de to hold efter straffeslagskonkurrence. Bronzemedaljerne gik til Silkeborg.Hockeymagasinet - United tog guldet efter dramatisk LM‑afslutning i Odense (16. marts 2026) United var et hold bestående af spillere fra Herlev IK, Amager IC og KSF.

Se også Pokalturneringen i ishockey for kvinder 2025-26

Kilder / eksterne henvisninger DIU Stats - Kvindeligaen 2025-26 DIU Stats - Kvindeligaen - Semifinaler 2025-26 DIU Stats - Kvindeligaen - Bronzekamp 2025-26 DIU Stats - Kvindeligaen - Finaler 2025-26 DIU Stats - Kvinder 2 Øst 2025-26 DIU Stats - Kvinder 2 Vest 2025-26 DIU Stats - Landsmesterskab Kvinde 2 2026 Noter

2025-26 Kategori:Ishockey i 2025 Kategori:Ishockey i 2026 Kategori:Sport i Danmark i 2025 Kategori:Sport i Danmark i 2026