Jeg tror jeg elsker dig er en dansk dramafilm fra 2025, som er instrueret af Silas Holst i samarbejde med Brian Sean Tange og Yusuf Othman efter manuskript af Othman, Holst og Bergen Tireli. Filmen er baseret på Holsts egen barndom og opvækst og havde danmarkspremiere den 30. oktober 2025.

Handling Filmen tager afsæt i Holsts egen barndom med en far, der udøvede vold mod moren og holdt familien i et kvælende greb af kontrol og frygt. Hidtil har Silas Holst kun delt glimt af sin opvækst, men efter faderens død i januar 2023 vælger han nu at fortælle hele historien på film.

Vi følger hovedpersonen, drengen Anders, gennem barndom og teenageår. Sammen med sin bror Allan og moren Lone lever han under den tyranniske far Jørgen, der både er voldelig og manipulerende.

For at overleve søger Anders tilflugt i dansen, som bliver hans fristed og måde at flygte fra virkeligheden på, mens Lone desperat forsøger at finde et sikkert tidspunkt at bryde fri – uden at risikere sit liv.

Medvirkende Laura Drasbæk som Lone Johannes Nymark som Jørgen Vicki Berlin som Trine Fruelund Silas Holst som Anders Lise Baastrup som Hanne Jenna Bagge Lisbet Dahl som Mormor Bente Afshin Firouzi Albert Harson Kasper Juul Julie Zangenberg

Referencer

Eksterne henvisninger Dansk Filminstituts side om filmen

Kategori:Danske film fra 2025 Kategori:Dramafilm fra Danmark