Sindelagskontrol er et forsøg på at kontrollere personers tanker og holdninger, eksempelvis fra en arbejdsgivers eller en offentlig myndigheds side., hentet 14. oktober 2025. Begrebet har blandt andet været anvendt i den offentlige debat om det tyske Berufsverbot i 1970'erne og om Folketingets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret i 2020'erne.
Anvendelse i 1970'erne
Ordet er kendt på dansk siden 1975. Det er blevet brugt til at beskrive undersøgelser af, hvilke politiske meninger en ansøger til et job i den offentlige sektor måtte have. I 1970'erne anvendtes begrebet især om forholdene i det daværende Vesttyskland på grund af landets omstridte Berufsverbot-ordning, hvor personer med afvigende politiske holdninger fik ansættelsesforbud i det offentlige.Opslagsordet "sindelagskontrol". Nye ord i dansk, Dansk Sprognævn. Besøgt 14. oktober 2025.Opslagsordet "berufsverbot". Nye ord i dansk, Dansk Sprognævn. Besøgt 14. oktober 2025.
Anvendelse i 2020'erne
Siden 2024 er begrebet blevet anvendt i debatten om tildeling af dansk indfødsret. Et flertal i Folketingets indfødsretsudvalg indførte i 2024 særlige "sindelagssamtaler" om de politiske holdninger hos ansøgere til dansk statsborgerskab, hvilket skabte intern uenighed i udvalget og blev kritiseret af forskellige meningsdannere, blandt andet Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. Kritikken fokuserede udover juridiske problemer med ordningen på, at sindelagssamtaler og -kontrol strider imod princippet om ytringsfrihed.Kort før kontroversielle 'sindelagssamtaler' trækker næstformand sig i protest. Nyhed på dr.dk 2. december 2024.Peter Skov-Jakobsen: Når ’sindelagskontrol’ bliver kaldt nødvendigt, får jeg lyst til at spørge: Hvad bilder I jer egentlig ind? Kommentar på altinget.dk 2. februar 2025.Demokratiforsker: Sindelagssamtaler om statsborgerskab ligger i demokratisk gråzone. Kronik på altinget.dk 12. december 2024.Niels Holtug: Derfor bør sindelagssamtaler ikke ligge til grund for statsborgerskab. Indlæg på pov.international 21. januar 2025.Mette Bock: Sindelagskontrol er et afgørende anslag mod demokratiets kerneværdier. Leder på jyllands-posten.dk 30. november 2024.
Kilder
Kategori:Borgerrettigheder Kategori:Ytringsfrihed Kategori:Censur