Leif Dahlgård (født i 21. august 1944 i Esbjerg) er en dansk tivolidirektør, tv-personlighed og menneskekender, bedst kendt som hovedfigur i DR’s dokumentarserie Dahlgårds Tivoli fra 1999. Han var i mange år direktør for det omrejsende Dahlgårds Tivoli, som i 1947 blev grundlagt af hans far, Ejner Dahlgård.

Baggrund Opvækst Leif Dahlgård voksede op på landevejen blandt karruseller og skydetelte, da hans far i 1947 stiftede Dahlgårds Tivoli.

Efter faderens død overtog Leif driften af tivoliet, som han med base i Frederiks, i mange år kørte sammen med sin hustru, Anni Dahlgård. I løbet af 1980'erne og 1990'erne udviklede han tivoliet til et af landets største, med omkring 40 ansatte og en karavane på 12 vogne.

Dahlgårds Tivoli på DR I sommeren 1999 blev Leif Dahlgård og hans familie landskendte, da DR sendte reportageserien Dahlgårds Tivoli. Serien fulgte livet på landevejen med tivoliet og blev en kultklassiker i dansk tv-historie.

Nedlukning af tivoliet I 2012 lukkede Dahlgårds Tivoli efter mange år på landevejen. Den økonomiske krise havde ramt branchen hårdt, og det var ikke længere rentabelt at drive tivoli i samme omfang som tidligere.

Eftermæle Leif Dahlgård er blevet en kultfigur i dansk populærkultur og betragtes af mange som symbolet på den klassiske omrejsende tivolikultur i Danmark. Serien Dahlgårds Tivoli har fortsat en stor fanskare og omtales jævnligt som kult-tv. På sociale medier lever interessen videre – blandt andet i Facebook-gruppen Dahlgårds Tivoli, som har over 18.000 medlemmer (2025).

Kilder

Kategori:Direktører fra Danmark Kategori:Tv-personligheder fra Danmark