er det andet hovedark af den større Jojo's Bizarre Adventure-serie skrevet og illustreret af Hirohiko Araki. Den blev blev serialiseret i godt halvandet år i Shueishas Weekly Shōnen Jump fra den 2. november 1987 til den 27. marts 1989 med 69 kapitler, som senere blev opsamlet i syv tankobon-bind. Den oprindelige udgivelse refererede til serien som . Arket efterfølger Phantom Blood (1987) og efterfølges af Stardust Crusaders (1989–1992).
Historien foregår i Nordamerika og Europa i 1938-39, omtrent 50 år efter Phantom Blood, og omhandler Joseph Joestar og Caesar Anthonio Zeppeli, børnebørn til henholdsvis Jonathan Joestar og Will A. Zeppeli fra Phantom Blood, som kan manipulere en sollys-baseret energi kaldet Hamon. Sammen med Hamon-mesteren Lisa Lisa forsøger Joseph og Caesar at forhindre de ældgamle, menneskelignende Søjlemænd, der skabte stenmasken fra Phantom Blood, fra at anskaffe en magtfuld sten kaldet Super Aja, som ville lade dem blive til ultimative væsner og overvinde deres svaghed over for sollys.
I 2012 blev Battle Tendency digitalt farvelagt og udgivet til download. Ee fire bind lang genudgivelse under titlen JoJonium blev udgivet i 2014.
Battle Tendency er blevet adapteret som den anden halvdel af den første sæson i David Productions 2012-anime JoJo's Bizarre Adventure.
Bind
Referencer