Nakskov Latinskole var en latinskole i Nakskov, der eksisterede fra senmiddelalderen og indtil 1839. Blandt dens kendteste elever var reformationsteologen Niels Hemmingsen og forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller. Anders Pedersen Perlestikker, forfatteren til Perlestikkerbogen, var skolemester for latinskolen i begyndelsen af 1600-tallet.
Historie
Skolen før reformationen Det er uvist, hvornår latinskolen i Nakskov blev grundlagt. Allerede i 1471 omtales imidlertid en "skolemester" i de lokale kirkers arkivregistratur, hvilket gør det nærliggende at antage, at latinskolen også eksisterede på dette tidspunkt. Der havde i længere tid været et helligåndshus i byen, og i 1470 var dette blevet til et helligåndskloster med en energisk prior, Jep Andersen, i spidsen. Med både klosterkirken og byens sognekirke Sankt Nikolai, der tilsammen havde 13 altre, var der et betydeligt lokalt behov for et tilhørende præsteskab og dermed tilhørende uddannelse. Lektor Marius Hansen, der skrev om byens senmiddelalderlige forhold, mente derfor, det var sandsynligt, at latinskolen var blevet grundlagt samtidig med helligåndshusets omdannelse til et kloster, og af den samme personkreds, der var aktive heri. Formodningen bestyrkes af, at byens første latinskolebygning, der var i brug indtil 1573, lå på klosterets areal lige ved siden af klosterkirken.Marius Hansen: Kloster og latinskole i Nakskov. Artikel i Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 1975. S. 7-18. Det vides, at reformationstidens teolog Niels Hemmingsen, der var født i 1513 på Lolland, blev elev i Nakskov Latinskole i 1531 (efter først at have gået på latinskolen i Nysted).
Efter Reformationen
Efter Reformationen fastslog Kirkeordinansen i 1539, at hver dansk købstad skulle have en latinskole, men på dette tidspunkt eksisterede skolen i Nakskov altså allerede. Oplandets sogne blev pålagt at betale til latinskolen, men det blev ofte kun til meget små beløb, som skulle betale for lærernes kost og logi og gratis undervisning til eleverne. Disse måtte forsørge sig ved autoriseret tiggeri i byen og ved sangpræstationer ved såvel begravelser som festlige lejligheder. I 1570 blev Nakskov Latinskole stemplet som "meget brøstfældig" (faldefærdig), og den blev revet ned og en ny skolebygning opført i 1573 mellem kirken og Vejlegade. Denne bygning var tilsyneladende mere solidt bygget. I hvert fald overlevede den ca. 50 år senere en dramatisk hændelse, hvor kirkespiret med sit mægtige blytag styrtede ned over bygningen.C.C. Haugner: Nakskov gamle Latinskole. Nakskov Samfundets Aarbog 1943, som var et festskrift i anledning af Nakskov Gymnasiums 25-års-jubilæum.
Anders Pedersen Perlestikker
Anders Pedersen Perlestikker, der er mest kendt som forfatter af Perlestikkerbogen, kom til Nakskov, efter at biskoppen i Odense i 1617 udnævnte ham til skolemester for Nakskov Latinskole. Forholdene på latinskolen beskrives derfor også adskillige steder i Perlestikkerbogen. På dette tidspunkt bestod lærerstaben udover skolens rektor af en hører, som begge meget tit blev udskiftet, og skolens elever tjente ofte penge ved at optræde som degne (lærere) på landsbyskolerne i oplandet - ikke altid til bøndernes tilfredshed. Eleverne var opdelt i fire klasser, hvoraf den øverste igen var inddelt i to underklasser. I 1617 var der i alt 105 elever på skolen.Alfred Larsen: Nakskov 1618—1626. En Studie over »Perlestikkerbogen«. Artikel i Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 1951. S. 278-290.
Skolens senere skæbne
Skolens fag var latin og religion suppleret med bifagene skrivning og regning og, som forfatteren til Nakskov Købstads Historie fra 1935 bemærkede, "derudover forskellige Brokker af Lærernes mere eller mindre velfordøjede Kundskabsmasse, der som Regel var stærkt blandet og let af Vægt".C. C. Haugner: Nakskov Købstads Historie. Andet Bind: Tiden fra 1660 til 1800. København 1935.
I 1740 blev der nedlagt en række latinskoler landet over. På Lolland overgik denne skæbne således latinskolerne i Maribo, Sakskøbing og Nysted, og deres midler blev overført til skolen i Nakskov, der dermed fik råd til en væsentlig renovering.
I perioden 1618-1839 er i Københavns Universitets matrikel i alt angivet 309 studenter fra Nakskov Latinskole. Antallet af elever på skolen har dog været meget højere, da langtfra alle blev studenter. I årene 1807-1839 havde skolen i alt 167 elever, men kun 26 blev studenter.
Skolen fik en forfaldsperiode fra omkring 1770, hvor antallet af såvel elever som færdige studenter, der blev sendt videre til universitetet i København, faldt mærkbart. Nedgangen skyldtes blandt andet dårlige lærere og rektorer, hvoraf især to af de sidste på skolen, Peter Kosbøl og Johannes Boye, fik et dårligt eftermæle som skolefolk. Allerede i 1782 var spørgsmålet om en nedlæggelse af Nakskov Latinskole blevet rejst. Selvom ideen blev afværget ved denne lejlighed, fortsatte problemerne, og i 1806 blev skolen efter en undrsøgelse nedlagt sammen med latinskolerne i Vordingborg og Rønne. Den fortsatte dog som en såkaldt middelskole, der skulle undervise i dansk, latin, religion, geografi, historie og aritmetik. Denne skoleform blev dog ingen succes, og 10 år senere blev skolen genoprettet som latinskole kun for i 1839 at blive endeligt nedlagt.
I årene 1786-1791 havde skolen holdt til i Søndergade 20, hvorefter den blev huset i en ny latinskolebygning på hjørnet af Ølkarsvej og Vejlegade. Her forblev skolen indtil dens endelige nedlæggelse i 1839. Ved nedlæggelsen blev skolens midler og legater fordelt mellem Nakskov Kommune og Nykøbing Katedralskole.
Blandt skolens senere kendteste elever var forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller, der gik i latinskolen i et par år omkring 1807.Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage, Bind II s. 287.
Rektorer
I perioden 1572-1839 kendes navnene på i alt 49 rektorer på Nakskov Latinskole fra Poul Andersen, der gik af som rektor i 1572, til skolens sidste leder Johannes Jacob Stephansen, der besad embedet fra 1807 til 1839. Blandt de mest kendte er Anders Pedersen Perlestikker (rektor 1617-1618) og Johannes Boye (rektor 1783-1806).Carl E. Jørgensen og V. G. Konradsen: Series Rectorum - Danske rektorer ved gymnasier og kurser siden reformationen. Gymnasieskolernes Lærerforening, 1967. Rektorposten på Nakskov Latinskole virkede som et springbræt til at få et præstekald, og rektorerne på de andre latinskoler på Lolland søgte ofte denne stilling for så meget desto hurtigere at kunne blive præster. Denne hurtige udskiftning har næppe været god for skolen.
Kilder
Eksterne henvisninger
C.C. Haugner: Nakskov gamle Latinskole. Artikel i Nakskov Samfundets Aarbog 1943 - et festskrift i anledning af Nakskov Gymnasiums 25-års-jubilæum. Data om Nakskov Latinskole og Nakskov Gymnasium hos Litteraturpriser.dk
Kategori:Latinskoler i Danmark Latinskole Kategori:Ophørt i 1839