St Ninian's Isle er en lille landtangeø forbundet af den største tombolo i StorbritannienSt Ninian's Tombolo. J.D. Hansom, Coastal Geomorphology of Great Britain (2003). Uddrag fra Geological Conservation Review. til den sydvestlige kyst af Mainland i øgruppen Shetlandsøerne, Skotland. Øen er en del af sognet Dunrossness på South Mainland. Tomboloen, lokalt kaldet en ayreNicolson (1972) p. 21 fra oldnordisk for "grusbanke",Guide to Scandinavian origins of place names in Britain. Ordnance Survey, 2004. er 500 meter lang."Get-a-map" Ordnance Survey
Om sommeren ligger tomboloen over havniveau og er tilgængelig for fodgængere. Om vinteren fjerner stærkere bølgegang sand fra stranden, så den normalt dækkes ved højvande, og nogle gange under hele tidevandscyklussen, indtil sandet vender tilbage næste forår. Afhængigt af definitionen er St. Ninian's derfor enten en ø eller en halvø.Fettes College Shetland Landscapes Hentet 3 August 2007. Den har et areal på omkring 72 hektar.
Den nærmeste bebyggelse er Bigton, også i sognet Dunrossness. St Ninian's Isle-skatten fra den tidlige middelalder er en betydningsfuld samling af metalgenstande, hovedsageligt i sølv, som blev opdaget under kirkegulvet på øen i 1958. Mange havfugle, herunder lunder, besøger øen, og flere arter yngler på St Ninian.
Historie Som navnet antyder, har øen kirkelige forbindelser, som måske, ligesom andre i Northern Isles, Hebriderne og Færøerne, er knyttet til Culdeeerne eller papar. Øens historie går dog langt længere tilbage end kristendommen, og der er fundet neolitiske grave inden for kapellets mure (tidligere under gulvet).
Ruinerne af et kapel fra 1100-tallet er synlige nær enden af tomboloen. Kapellet er indviet til Shetlands skytshelgen Sankt Ninian af Galloway, som også er bredt æret på de nærliggende Orkneyøerne, og er muligvis årsagen til navnet på North Ronaldsay. I 1958 fandt en udgravning et skatkammer af sølv fra 700-tallet under en stenkiste i kapellets gulv, hvilket skabte fornyet arkæologisk interesse for øen.Haswell-Smith, Hamish. (2004) The Scottish Islands. Edinburgh. Canongate. Det blev antaget, at skatten enten blev skjult for, eller stjålet under, et vikingetogt. Resterne af et præ-norrønt kapel blev også fundet, hvilket kan indikere en form for Culdee-tilstedeværelse.
Den sidste familie, der boede på øen, Henry Leask og hans familie, forlod øen i 1796. Leask var gift to gange og havde 13 børn.
St Ninian's Isle-skatten
St Ninian's Isle-skatten blev opdaget under en korsmærket stenplade i gulvet på den tidlige St. Ninian-kirke den 4. juli 1958 af en lokal skoleelev, Douglas Coutts. Coutts hjalp de besøgende arkæologer, ledet af professor A. C. O'Dell fra University of Aberdeen, ved en udgravning på øen. Sølvskålene, smykkerne og de andre genstande, som ikke alle nødvendigvis var nye, da de blev nedlagt, menes at stamme fra ca. 750–825 e.v.t. Mange af genstandende er præget med piktiske symboler og billedsprog.
Referencer
Litteratur O'Dell, A. St. Ninian's Isle Treasure. a Silver Hoard Discovered on St. Ninian's Isle, Zetland on 4th July, 1958. Aberdeen University Studies. No. 141 Nicolson, James R. (1972) Shetland. Newton Abbott. David & Charles. Youngs, Susan (ed), "The Work of Angels", Masterpieces of Celtic Metalwork, 6th–9th centuries AD, pp. 108–112, 1989, British Museum Press, London, Webster, Leslie, Anglo-Saxon Art, 2012, British Museum Press,
Eksterne henvisninger
Photographs of the St Ninian's Isle Treasure , at the National Museums Scotland website Shetland Museum - Pictures of the treasure St Ninian's Isle - Shetland Heritage St Ninian's Isle Treasure on Shetlopedia
Kategori:Øer i Shetlandsøerne Kategori:Arkæologiske områder i Storbritannien