thumb|Tysk stechhelm, ca. 1500 Frømundshjelmen (eller , som betyder "turneringshjelm" på tysk) var en type tøndehjelm, der opstod omkring år 1400 og var i brug indtil begyndelsen af 1500-tallet. Hjelmen blev primært brugt af riddere til ridderturneringer (dystløb) snarere end på slagmarken.
Sammenligningen med en frømund kom af, at ocularium (sprækken, som bæreren kunne se igennem) lignede en frøs åbne mund. Under ridderturneringer gav hjelmen en bedre grad af beskyttelse mod lanser, som splintredes efter sammenstød med modstanderens rustning. Tidlige eksempler på frømundshjelmblev fremstillet af ét enkelt stykke metal, mens senere hjelme havde hængslede konstruktioner, der kunne skilles ad.
Historie Hjelmen opstod i 1400- og 1500-tallet i Tyskland og blev populær til ridderturneringer på grund af den forbedrede øjenbeskyttelse. Tidlige eksemplarer i ét stykke blev senere forbedret med hængslede varianter. I slutningen af 1400-tallet var det blevet almindeligt, at denne type hjelm blev monteret med skruer eller nitter på bærerens kyras, hvilket dog kun tillod bæreren at se fremad, og gjorde hjelmen uegnet til andet end turneringsløb.
Senere versioner havde hængsler og kunne åbnes foran for ventilation, mens de også kunne "foldes" rundt om hovedet, når de skulle tages på, og "foldes ud", når de skulle fjernes. Hjelmen havde luftsprækker, som gjorde det lettere at trække vejret, samt lod ellers dæmpet lyd nå frem til ørerne, hvilket forbedrede orienteringsevnen. Under hjelmen bar man traditionelt en læderhætte for at beskytte mod stød. Hætten var fastgjort med læderremme og snore til hjelmen, så en vis grad af hovedbevægelse stadig var mulig. En populær teknik i turneringer var, i sidste øjeblik, at løfte hovedet. Dette gjorde bæreren fuldstændig blind, men det beskyttede øjnene mod lanse-splinter, når disse brød sammen mod hans rustning eller skjold — oftest under halsen.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Middelalderhjelme