De seks hv-spørgsmål (og varianter) eller Kiplings metode (på engelsk 5W1H) er en systematisk tilgang til at indsamle information og forstå problemer eller ideer ved at spørge: Hvem, Hvad, Hvornår, Hvor, Hvorfor og Hvordan.
Metoden er opkaldt efter Rudyard Kiplings digt "I Keep Six Honest Serving Men" (dansk "Jeg har seks ærlige tjenere"), men har oprindelse i antikken. Kiplings metode er et alsidigt redskab til fx kreativ tænkning, problemløsning, sikkerhed, it-sikkerhed, projektplanlægning, informationsindsamling, beslutningstagning og analysere komplekse situationer på tværs af forskellige felter.
En del af metoden er at besvare disse spørgsmål: Hvem? - Identificerer de kritiske aktører, der er involveret i en situation eller et problem. Hvad? - Definerer problemet, målet eller hovedemnet, der diskuteres. Hvornår? - Fastlægger timing, deadlines eller den specifikke kontekst relateret til begivenheden. Hvor? - Angiver det sted eller miljø, hvor problemet eller ideen eksisterer. Hvorfor? - Bestemmer formålet, motivationen eller den underliggende årsag bag handlinger eller begivenheder. Hvordan? - Skitserer processen, metoden eller trinnene til at nå et mål eller løse et problem.
Journalistik Rudyard Kiplings metode har givet ophav til en variant af metoden kendt blandt mange journalister: De fem hv-spørgsmål. De fem hv-spørgsmål er en tjekliste, der anvendes indenfor journalistik til at sikre, at indledningen indeholder alle de væsentlige pointer i en historie. Helt tilbage i 1913 lærte journalister, at indledningen skulle besvare disse spørgsmål: Hvem? - spørger om en person eller anden aktør Hvad? - spørger om en genstand eller handling Hvornår? - spørger om et tidspunkt Hvor? - spørger om et sted Hvorfor? - spørger om en grund eller årsag
I moderne tid lærer journaliststuderende stadig, at disse er de fem grundlæggende spørgsmål i nyhedsskrivning. Journalister bruger også de "de fem hv-spørgsmål" til at guide research og interviews og til at rejse vigtige etiske spørgsmål, såsom "Hvordan ved du det?".
Oprindelse i antikken Ifølge Inoslav Bešker, professor i filologi ved universitetet i Split i Kroatien, er de 5 hv-spørgsmål rodfæstet i de syv spørgsmål, der blev brugt i det antikke Grækenland til at kommunikere historier klart:
Selvom de længe blev tilskrevet Hermagoras fra Temnos, blev det i 2010 fastslået, at Aristoteles' nikomakiske etik faktisk er kilden til "omstændighedernes elementer" eller Septem Circumstantiae. Thomas Aquinas havde meget tidligere anerkendt Aristoteles som ophavsmanden til omstændighedernes elementer og gav en detaljeret kommentar til Aristoteles' system i sin "Afhandling om menneskelige handlinger" og specifikt i del et af to Q7 "Om omstændighederne ved menneskelige handlinger". Aquinas undersøger begrebet Aristoteles' frivillige og ufrivillige handlinger i sin Summa Theologiae samt et yderligere sæt spørgsmål om omstændighedernes elementer. Primært spørger han "Om en omstændighed er en tilfældighed ved en menneskelig handling" (artikel 1), "Om teologer bør være opmærksomme på omstændighederne ved menneskelige handlinger?" (Artikel 2), "Om omstændighederne er korrekt beskrevet (i Aristoteles') tredje Etikbog" (Artikel 3) og "Om de vigtigste omstændigheder er 'Hvorfor' og 'Hvad handlingen består i'?" (Artikel 4).
For in acts we must take note of who did it, by what aids or instruments he did it (with), what he did, where he did it, why he did it, how and when he did it.
For Aristoteles bruges elementerne til at skelne mellem frivillig og ufrivillig handling, en afgørende forskel for ham.Sloan 2010, 236 Disse omstændigheder bruges af Aristoteles som en ramme til at beskrive og evaluere moralsk handling med hensyn til, hvad der blev eller burde gøres, hvem der gjorde det, hvordan det blev gjort, hvor det skete, og vigtigst af alt af hvilken grund (hvorfor), og så videre for alle de andre elementer:
Therefore it is not a pointless endeavor to divide these circumstances by kind and number; (1) the Who, (2) the What, (3) around what place (Where) or (4) in which time something happens (When), and sometimes (5) with what, such as an instrument (With), (6) for the sake of what (Why), such as saving a life, and (7) the (How), such as gently or violently...And it seems that the most important circumstances are those just listed, including the Why.
For Aristoteles kan uvidenhed om et hvilket som helst af disse elementer antyde ufrivillig handling:
Thus, with ignorance as a possibility concerning all these things, that is, the circumstances of the act, the one who acts in ignorance of any of them seems to act involuntarily, and especially regarding the most important ones. And it seems that the most important circumstances are those just listed, including the Why
I Politics illustrerer Aristoteles, hvorfor elementerne er vigtige i forhold til menneskelig (moralsk) handling:
I mean, for instance (a particular circumstance or movement or action), How could we advise the Athenians whether they should go to war or not, if we did not know their strength (How much), whether it was naval or military or both (What kind), and how great it is (How many), what their revenues amount to (With), Who their friends and enemies are (Who), what wars, too they have waged (What), and with what success; and so on.
Disse elementer af omstændighederne giver i bund og grund en teoretisk ramme, der kan bruges til at specificere, forklare eller forudsige ethvert givent sæt af handlingsomstændigheder. Hermagoras gik så langt som til at hævde, at alle hypoteser er afledt af disse syv omstændigheder:
In other words, no hypothetical question, or question involving particular persons and actions, can arise without reference to these circumstances, and no demonstration of such a question can be made without using them.
I enhver given handling eller situation er man nødt til at stille disse spørgsmål for at fastslå de faktiske omstændigheder ved handlingen.
It is necessary for students of virtue to differentiate between the Voluntary and Involuntary; such a distinction should even prove useful to the lawmaker for assigning honors and punishments.
Dette aspekt er indkapslet af Aristoteles i Rhetoric som undersøgende tale og bruges til at bestemme "de karakterer og omstændigheder, der får mennesker til at begå uret, eller gør dem til ofre for uret" for at anklage eller forsvare. Det er denne anvendelse af omstændighedernes elementer, der blev fremhævet af senere retorikere.
Se også Root cause analysis 5S Lean PDCA - plan–do–check–act Cluedo ITIL Hvem Hvad Hvor
Referencer
Kategori:Problemløsning Kategori:Tænkning Kategori:Innovation Kategori:Undersøgelser Kategori:Aktivitetsplanlægning Kategori:Kreativitet Kategori:Læringsredskaber Kategori:Planlægning