thumb|Militærstationen Fort Reno, Wyoming. 1866 thumb|Fort Laramie traktaten (1851), Artikel 2 Fort Reno (først kaldt Fort Connor) var en amerikansk militærstation i Johnson County, Wyoming, fra 1865 til 1868. Fortet skulle beskytte emigrant-ruten Bozeman Trail gennem crowernes territorium mod fjendtlige lakotaer og cheyenner.

Det var navngivet efter general Jesse Lee Reno, dræbt under den amerikanske borgerkrig den 14. september 1862.

Fort Reno Grundlagt i crow territorium Fort Laramie traktaten (1851) gav USA lov til at anlægge veje og opføre forter i de deltagende præriestammers respektive territorier som bestemt i traktatteksten. Samme traktat fastlagde crow territoriet som et område vest for Powder River, der grænsede helt op til lakota territoriet øst for floden.Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904.

Den 14. august 1865Doyle, Susan Badger (Ed.): Journeys to the Land of Gold. Emigrant Diaries from the Bozeman Trail, 1863-1866. Vol. 2. Helena. 2000. grundlagde general Patrick E. Connor fortet i de traditionelt venligsindede crowers territorium akkurat nordvest for en strækning af Powder River. Oberst James H. Kidd og mænd fra det 6. Michigan kavaleri-regiment opførte to lagerbygninger, der var beskyttet af en knap 2,5 meter høj palisade på ca. 40 x 40 meter. To mandskabsbarakker, to officersboliger, et infirmeri og nogle mindre bygninger af træ lå placeret i det åbne.United States Department of the Interior. National Park Service. National register of Historic Places Inventory – Nomination Form. Fort Reno. 7. Description. April 28, 1970. Bygningerne havde jordgulv, og taget var dækket med græstørv.United States Department of the Interior. National Park Service. National register of Historic Places Inventory – Nomination Form. Fort Reno. 8. Significance. April 28, 1970. Vand blev kørt op til fortet i vandvogne.Carrington, Henry B.: Ab-Sa-Ra-Ka. Land of Massacre. Philadelphia and London. 1878.

Det prunkløse fort skulle fungere som et knudepunktBillington, Ray Allan (Intro): Soldier and Brave. National Park Service. New York, Evanston and London. 1963. for hærens fler-grenede straffeekspedition mod lakotaer og cheyenner, der havde angrebet rejsende på Bozeman Trail året før.Doyle, Susan Badger (Ed.): Journeys to the Land of Gold. Emigrant Diaries from the Bozeman Trail, 1863-1866. Vol. 1. Helena. 2000.

Bygningskomplekset hed først Camp Connor og derpå Fort Connor, indtil det fik dets endelige navn den 11. november.

Fortet bemandet og udbygget thumb| Winnebagoen Little Priest tilmeldte sig frivilligt hærens såkaldte omaha spejdere, der beskyttede Fort Reno mod fjendtlige indfødte i 1865-1866 Under general Connors felttog i 1865 havde oberst Kidd kommandoen.

Fra september 1865 var fortet bemandet af to kompagnier fra det 5. U.S. regiment af frivillige samt et frivilligt kompagni af såkaldte Omaha spejdere under kaptajn Edwin R. Nash, der i virkeligheden var winnebago krigere fra det nyligt oprettede winnebago reservat i Nebraska.Dunlay, Thomas W.: Wolves for the Blue Soldiers. Indian Scouts and Auxiliaries with the United States Army, 1860-1890. Lincoln and London. 1982.

Oberst Henry B. Carrington gik imod en oprindelig plan om at opgive pladsen ved Powder River og bygge et nyt Fort Reno længere vestpå, så i juni 1866 overtog to kompagnier af hans 18. infanteri-regiment ansvaret for fortet og dets opgaver. Flere af winnebagoerne ville gerne have fortsat i hæren under Carrington, der beklagede, at han ikke havde autoritet til at genindskrive dem.

Den næste tid udbyggede mandskabet militærstationen. Den øverstbefalende fik en bolig af adobe, og en ny palisade med to blokhuse omgav alle fortets hidtil eksponerede bygninger. Efter bygningen af Fort Phil Kearny i juli og Fort C. F. Smith i august indgik Fort Reno i en tre-ledet kæde af militærstationer til beskyttelse af Bozeman Trail i anerkendt crow territorium.

Under Van Voasts ledelse i 1867 foretog soldaterne flere ændringer af de oprindelige palisader, der helt blev erstattet med en ny. Efter bygningen af et vagthus og nogle ekstra lagerbygninger stod fortet færdigt.

Militærstationens stærkeste bemanding var på 300 mand i efteråret 1867.

Livet i og ved fortet thumb| Fort Reno og hærens to andre forter ved Bozeman Trail lå i crowernes 1851 territorium; men vogntogene og forterne ved ruten blev angrebet af lakotaer og cheyenner thumb|For at følge de svindende bisonhjorde vestpå bekrigede Red Cloud de hvide i en fjendtlig nabostammes indianerland

Civile vogntog på Bozeman Trail slog lejr ved fortet for at få tilladelse til at fortsætte videre til Fort Phil Kearny, som foreskrevet i general John Popes ”General Order No. 27” udstedt den 28. februar 1866, der udstak reglerne for færdsel på emigrant-ruterne mod vest. Både de regulære soldater og winnebago krigerne kunne yde vogntogene eskorte på de nærmeste etaper af Bozeman Trail. Infirmeriet tog også imod syge eller sårede blandt de rejsende. Enkelte soldater deserterede.

Mere end en gang prøvede fjendtlige lakotaer eller cheyenner, til tider med held, at forsvinde med Fort Renos græssende muldyr eller at drive dets kvæg på græs væk. Fortet undgik direkte angreb på bygningerne.

Lakotaerne var imod fortet, som de opfattede som de hvides forsøg på at overtage landområderne vest for Powder River, som de selv lige havde taget fra crowerne.Stands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories. Lincoln. 1972. Af samme grund bekrigede cheyennerne soldaterne. Ydermere havde de sydlige cheyenner tilsluttet sig de nordlige cheyenner omkring april 1865 og opfordret dem til fælles kamp mod alle amerikanere efter Sand Creek-massakren i Colorado året før.Hyde, George E.: Life of George Bent. Written From His Letters. Norman. 1987.

Crowerne, der havde traktat på lokaliteten med fortet, så hæren ikke meget til, da de var blevet drevet tilbage til områder længere nordvestpå af deres arvefjender i lakota stammen.White, Richard: ”The Winning of the West: The Expansion of the Western Sioux in the Eighteenth and Nineteenth Centuries.” The Journal of American History. Vol. 65, No. 2 (Sep., 1978). Pp. 319-343.

Fortet nedlagt og følgerne deraf Lakota høvding Red Clouds krig mod forterne endte med vedtagelsen af Fort Laramie-traktaten (1868), hvori USA lovede at stoppe brugen af Bozeman Trail og nedlægge militærstationerne langs hjulsporet. Red Cloud beskrev altid sin kamp for at lukke Bozeman Trail som et retfærdigt forsvar af sit land og sine jagtmarker mod indtrængende hvide.Brown, Dee: Begrav mit hjerte ved Wounded Knee. København. 1974.

Ved at give efter for lakotaen Red Clouds krav vedrørende landområder, crowerne havde haft traktat på siden 1851, forrådte USA de sidstnævnte, der i to år havde støttet hæren og advaret soldaterne om overhængende lakota/cheyenne angreb. Crowerne måtte afstå land, for at USA kunne opfylde høvdingens krav om adgang til jagtmarker vest for Powder River. Med Bozeman Trail ryddet for amerikanere kunne Red Cloud og lakotaerne koncentrere sig om at gå ud mod crowerne igenProceedings of the Great Peace Commission of 1867-1868. With an Introduction by Vine Deloria, Jr. and Raymond DeMallie. Washington D.C. 1975. og fravriste den lille nabostamme yderligere land.Hoxie, Frederick E.: Parading Through History. The making of the Crow Nation in America, 1805-1935. Cambridge University Press. 1995.

De sejrrige indfødte stak Fort Reno i brand kort efter, at det stod tomt engang i august.

De jordiske rester af folk stedt til hvile i fortets begravelsesplads blev ført til Custer Battlefield National Cemetery engang i 1880erne.

Referencer

Kategori:Wyoming Kategori:Oprindelige amerikanere i USA