thumb|Rytterstatue i bronze af kong Frederik 5. udført i nyklassicistisk stil af Jacques Saly i 1768.
Dansk skulptur som nationalt anerkendt kunstart kan spores tilbage til 1752, da Jacques Saly fik til opgave at udføre en statue af kong Frederik 5. til hest. Selvom Bertel Thorvaldsen uden tvivl var landets mest fremtrædende bidragyder, har mange andre kunstnere skabt fine værker, især inden for nyklassicisme, realisme og historisme, sidstnævnte som følge af en voksende bevidsthed om national identitet. Mere nyligt er dansk skulptur blevet inspireret af europæiske strømninger, især dem fra Paris, herunder surrealisme og modernisme."Dansk Skulptur i 125 år", København, Gyldendal, 1996. .
Begyndelsen thumb|Nedtagelsen fra korset i Ribe Domkirke (ca. 1175)
De tidligste spor af skulpturer i Danmark stammer fra 1100-tallet, hvor en stenhugger kendt som Horder var aktiv i det østlige Jylland og på øen Fyn, hvor han udsmykkede kirker, især døre og døbefonte."Horder", Den Store Danske. Retrieved 30 January 2012. Fra omtrent samme periode findes der skulpturerede figurer i granitreliefferne, som viser Nedtagelsen fra korset i tympanonet over den såkaldte Kattesideport i Ribe Domkirke.Darwin Porter, Danforth Prince, "Ribe Domkirke", Frommers Denmark, John Wiley & Sons, 2009, s.322. .
I begyndelsen af 1500-tallet blev der udført skulpturerede altertavler og prædikestole af tyske kunstnere såsom Claus Berg, der arbejdede i Odense Domkirke, og Hans Brüggemann, som designede den umalede altertavle i Slesvig Domkirke. Men reformationen i 1536 bragte denne type dekorativt arbejde næsten helt til ophør."Danmark - billedkunst (Romansk og gotisk kunst)", Den Store Danske. Retrieved 30 January 2012.
I renæssancen var det udenlandske billedhuggere, der stod for værkerne i Danmark. Den flamske billedhugger Cornelis Floris fra Antwerpen skabte gravmæler for Herluf Trolle og Birgitte Gøye (1566–68) i Herlufsholm Kirke og for Christian 3. (1569–79) i Roskilde Domkirke. Gert van Groningen var en af de førende hollandske kunstnere, der deltog i udformningen af hovedindgangen til Kronborg. En anden flamsk billedhugger, som var aktiv i slutningen af 1500-tallet i Danmark, var Gert van Egen, der designede Frederik 2.'s gravmæle i Roskilde Domkirke."Danmark - billedkunst (Renæssancen)", Den Store Danske. Retrieved 30 January 2012.
På samme måde var det i 1600-tallet Adriaen de Vries, som designede Neptunbrønden til Frederiksborg Slot (1615–22), selvom den senere blev taget af svenskerne som krigsbytte og nu står foran Drottningholm Slot."Danmark - billedkunst (Barokken)", Den Store Danske. Retrieved 30 January 2012.
Udviklingen af dansk skulptur blev stærkt påvirket i midten af 1700-tallet af den franske billedhugger Jacques Saly (1717–1776), der i 1752 blev inviteret af den danske regering til at skabe en statue af kong Frederik V. Kort efter at Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i marts 1754, blev Saly udnævnt til dets direktør og fik betydelig indflydelse på institutionens arbejde. Efter at have udarbejdet en række miniature- og fuldskalamodeller færdiggjorde Saly endelig sin rytterstatue i 1768 som en bronzestøbning i nyklassicistisk stil, men den blev først afsløret i gården ved Amalienborg i august 1771, fem år efter kongens død i 1766.Bent Sørensen, "Saly, Jacques François Joseph", Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon. Retrieved 9 January 2012. Den er blevet kaldt en af de fineste rytterstatuer i Europa.
Tidlig nyklassicisme thumb|left|Johannes Wiedewelt: Frederik 5's sarkofag (1769) i Roskilde Domkirke.
Johannes Wiedewelt (1731–1802) var en af de vigtigste skikkelser bag introduktionen af nyklassicismen i Danmark, inspireret af ophold i Paris og Rom, som blev muliggjort af rejselegater fra det nyoprettede Akademi. Kort efter sin tilbagevenden til Danmark i 1758 fik han til opgave at udhugge et mindemonument over den længst afdøde Christian 6. på bestilling af hans enke, Sophie Magdalene. Monumentet i marmor blev færdiggjort i 1768, men blev først opstillet i Roskilde Domkirke i 1777. Sarkofagen med to kvindelige figurer, Sorgen og Berømmelsen, regnes for at være Danmarks første nyklassicistiske værk. Wiedewelt fortsatte med at designe store samlinger af skulpturer til haver, som dem ved Fredensborg Slot. I 1769 fuldendte han monumentet over Frederik 5. i Roskilde Domkirke, der omfatter en stor sarkofag på sokler, udsmykket med talrige skulpturer. Bagved står en søjle med en urne på toppen, et medaljon med kongens portræt, og på hver side af sarkofagen, ca. tre meter over gulvet, står to kronede, sørgende kvindefigurer, som repræsenterer Danmark og Norge. Mindekapellet var resultatet af et samarbejde mellem Wiedewelt og arkitekten Caspar Frederik Harsdorff. Wiedewelt blev otte gange valgt til direktør for Akademiet i perioden 1772–1794. Som professor dér indførte han sine nyklassicistiske teorier til sine elever, herunder maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard, der senere blev Akademiets direktør og Bertel Thorvaldsens lærer.Hakon Lund, "Wiedewelt, Johannes", Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon. Retrieved 9 January 2012.
Thorvaldsen thumb|left|Thorvaldsens Museum i København rummer mange af Bertel Thorvaldsens skulpturer.
Bertel Thorvaldsen (1770–1844) er den mest berømte danske billedhugger, anerkendt i hele Europa som en af de førende nyklassicistiske skulptører. Efter at være optaget på Kunstakademiet i København som blot 11-årig, vandt han alle institutionens fire medaljer. I 1796 modtog han et stipendium til en relativt kort studierejse til Italien, men bortset fra et kort besøg i Danmark i 1819 opholdt han sig i Rom i over 40 år. Da en model af hans statue af Jason med det gyldne skind blev anerkendt af tidens førende italienske billedhugger, Antonio Canova, var hans succes sikret. Thorvaldsen beskæftigede gradvist adskillige assistenter og udvidede sit arbejde til fem værksteder i Rom, efterhånden som han modtog bestillinger fra hele Europa."About Bertel Thorvaldsen" , Thorvaldsens Museum. Retrieved 9 January 2012.
thumb|Bertel Thorvaldsen: Kristus (1824), Vor Frue Kirke, København
Blandt hans vigtigste værker er den kolossale serie af statuer af Kristus og de tolv apostlene til genopbygningen af Vor Frue Kirke i København. Motiverne til hans værker (relieffer, statuer og buster) var hovedsageligt hentet fra græsk mytologi med statuer af Venus, Merkur, Ganymedes, Hebe og Amor og Psyke, men han skabte også portrætter af vigtige personligheder, som i hans gravmonument for pave Pius 7. i Peterskirken i Rom eller rytterstatuen af Józef Poniatowski i Warszawa. Hans værker kan ses i mange europæiske lande, men der findes en meget stor samling på Thorvaldsens Museum i København. Under sit ophold i Rom spillede Thorvaldsen en vigtig rolle i at støtte unge danske kunstnere, som tilbragte tid i byen.[http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedhuggerkunst ,nordisk_nyklassicisme/Bertel(Albert,_Alberto)_Thorvaldsen?highlight=bertel%20thorvaldsen "Bertel Thorvaldsen"], Den Store Danske. Retrieved 9 January 2012.
Thorvaldsens elever Tre af dem, der havde studeret under Thorvaldsen i Rom, bidrog væsentligt til udviklingen af dansk skulptur, påvirket på den ene side af deres mesters interesse for klassicismen og på den anden af en voksende national bevidsthed i hjemlandet.
Hermann Ernst Freund (1786–1840), der havde været Thovaldsens nærmeste assistent i Rom, var en tidlig fortaler for dansk romantisk nationalisme, idet han skabte 12 statuetter af figurer fra nordisk mytologi, især Loke (1822), Odin (bronze, 1827) og Thor (1829), alle inspireret af antikke græske og romerske mytologiske værker."H.E. Freund", Den Store Danske. Retrieved 11 January 2012. Hans hovedværk, Ragnarokfrisen, som optog ham i mange år, blev fuldendt af Bissen efter hans død, men blev senere ødelagt i Christiansborgs brand 1884. En gipsafstøbning af en del af frisen findes på Statens Museum for Kunst.Jens Peter Munk, "Hermann Ernst Freund". Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon. Retrieved 22 January 2012.
Herman Wilhelm Bissen (1798–1868), oprindelig nyklassicist, huskes for realismen i sine monumentale værker, der fejrer danske militære sejre og afspejler tidens nationalistiske strømninger. Bissens Landsoldaten (1858) i Fredericia og Istedløven (1862) i Flensborg blev begge rejst for at mindes den danske sejr over Slesvig-Holsten i slaget ved Isted (Idstedt) den 25. juli 1850. Landsoldaten er bemærkelsesværdig, fordi den ikke forestiller en højtstående officer, men en simpel fodsoldat, som danske borgere let kunne identificere sig med."Dansk skulptur i nationalistisk perspektiv" , Skulpturstudier: dansk skulptur 1800-1940. Retrieved 11 January 2012. Bissen blev inspireret til at udforme sin massive Istedløve i bronze efter at have studeret Pireusløven i Venedig, hvor den havde stået som krigsbytte siden 1687. Efter en omtumlet historie med flytninger til Berlin og København blev Istedløven endelig returneret til sin oprindelige placering i Flensborg i 2011.Inge Adriansen, "Istedløven genopstår som vennegave", Videnskab dk. Retrieved 11 January 2012.
Jens Adolf Jerichau (1816–1883) fulgte oprindeligt tæt i Thorvaldsens fodspor med sit nyklassicistiske værk Herkules og Hebe (1846) og sin kolossale Kristusfigur fra 1849. Han udviklede sig senere til en mere dynamisk stil, hvilket kan ses i Panterjægeren (1846), et værk, der anses som et hovedeksempel på forholdet mellem klassisk kunst og moderne tendenser i naturalismen.[http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/31 "Antikken længe leve: 1800-tallet"] , Skulpturstudier: dansk skulptur 1800-1940. Retrieved 11 January 2012.
Sen-1800-tallet Nogle billedhuggere fortsatte med at skabe statuer baseret på klassiske figurer, men nu med et mere naturalistisk udtryk. Et godt eksempel er Aksel Hansens Ekko (1888) i Kongens Have. Den græske nymfes livlige, samtidige udtryk – en kvinde i bevægelse – står i kontrast til klassicismens mere stringente harmoni.[http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/32 "Antikken længe leve: Omkring år 1900"] , Skulpturstudier: dansk skulptur 1800-1940. Retrieved 14 January 2012. Anders Bundgaard (1864–1937) huskes for sin enorme statue nær Langelinie af den nordiske gudinde Gefion (1900), der driver sine okser. "Gefion Fountain - Copenhagen", Visit Denmark. Retrieved 23 January 2012.
I takt med århundredskiftet udviklede der sig nye tendenser med udgangspunkt i historisme og behovet for at hylde danskere, der var blevet berømte. August Saabye (1823–1916), en af Bissens elever på kunstakademiet, fastholdt først den nyklassicistiske tradition, men blev senere inspireret af fransk naturalisme."August Saabye", Den Store Danske. Retrieved 12 January 2011. Hans fineste værk regnes for bronzestatuen af H.C. Andersen i Kongens Have, som han fuldførte i 1880. Ved at skildre Andersen siddende og henvendt til sit publikum formåede Saabye at indfange forfatterens indre kvaliteter, som betød så meget for den danske offentlighed.Flemming Friborg, "Fra Myte til Psyke" i "Dansk Skulptur i 125 år", København, Gyldendal, 1996, s. 32. . Saabye er også kendt for sin statue af komponisten Johan Peter Emilius Hartmann. Bissens søn, Vilhelm Bissen, skabte ligeledes en række statuer af berømte personer, heriblandt N. F. S. Grundtvig ved Marmorkirken, Christian 4. ved Nyboder og Rytterstatuen af Absalon på Højbro Plads i København."Vilhelm Bissen", Den Store Danske. Retrieved 12 January 2012. Der kan også henvises til billedhuggeren Carl Hartmann.