Stortingsvalget 2025 var et politisk valg i Norge, som blev afholdt 8. september 2025. Alle 169 mandater i det norske parlament, Stortinget, var på valg.
Den rødgrønne blok, bestående af Arbeiderpartiet, Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne, vandt stortingsvalget 2021. Arbeiderpartiet og Senterpartiet dannede herefter regering, der samarbejdede med Sosialistisk Venstreparti i budgetspørgsmål. Regeringen blev sprængt i januar 2025, da Arbeiderpartiet og Senterpartiet ikke kunne nå til enighed om nye energiregler. Herefter udtrådte Senterpartiet af regeringen. Ved valget bestod regeringen derfor udelukkende af Arbeiderpartiet.
Valget blev endnu en sejr til den rødgrønne blok 88 mandater mod 81 mandater til den borgerlige blok. Arbeiderpartiet fortsætter i regering med Jonas Gahr Støre som statsminister med en lille fremgang på 5 mandater, men den store mandatmæssige vinder blev Fremskrittspartiet med hele 26 mandaters fremgang.
Mandater og valgdistrikter Norge er ved stortingsvalg inddelt i 19 valgkredse, hvori der skal vælges 150 kredsmandater og 19 tillægsmandater. Antallet af mandater i hvert valgkreds beregnes ud fra kredsenes indbyggertal og areal. Kommunal- og Distriktsdepartementet beregner hvor mange mandater, hvert valgkreds skal have. Ved stortingsvalget i 2025 får Akershus et mandat ekstra sammenlignet med forrige stortingsvalg, mens Finnmark mister et mandat. Valgdistrikt Mandater Akershus 20 Aust-Agder 4 Buskerud 8 Finnmark 4 Hedmark 7 Hordaland 16 Møre og Romsdal 8 Nordland 9 Nord-Trøndelag 5 Oppland 6 Oslo 20 Rogaland 14 Sogn og Fjordane 4 Sør-Trøndelag 10 Telemark 6 Troms 6 Vest-Agder 6 Vestfold 7 Østfold 9
Valgkampen Blandt emnerne i valgkampen har været skolepolitik, bompenge, energipolitik, EØS og Norges forhold til EU, sygefravær, kristent værdisyn, privatøkonomi, offentlig økonomi, skattepolitik og Oliefondets investeringer i Israel.
Før partilederdebatten på TV 2 Direkte 19. august 2025 udtrykte Erna Solberg, leder af Høyre, sin utilfredshed med, at TV 2, NRK og andre laver mange gimmicks under valgkampen. Hun var desuden utillfreds med TV 2's valg af temaer for debatten: Krigen i Gaza og rekrutteringskrisen i sundhedsvæsenet. Solberg mente ikke, at disse to emner viste forskellene mellem blokkene. Under debatten stod Venstres leder Guri Melby sammen med de rød-grønne partiledere og tog afstand til partierne på højresiden. På spørgsmålet "støtter du Sylvi Listhaug som statsminister?" svarede alle partierne nej - også Listhaug selv.
Erna Solberg udtalte til Aftenposten, at en Høyre-ledet regering er det eneste alternativ til den siddende regering. Det førte til kritik fra Fremskrittspartiet i form af en pressemeddelelse, hvor Sylvi Listhaug skrev, at Solberg "tilsyneladende virker mere optaget af, at hun vil ind i statsministerboligen end at have fokus på politikken, der kan sikre en ikke-socialistisk valgsejr."
Under valgkampen er Høyre blevet udsat for et DDoS-angreb mod partiets hjemmesider. Det var ifølge partiet den prorussiske hacktivistgruppen NoName057, der stod bag.
Forud for Stortingsvalget afholdtes skolevalg, som Fremskrittspartiet vandt med 26 procent af stemmerne. Historisk har skolevalget angivet hvilken retning, stortingsvalget er gået i. Resultatet fra skolevalget svarer til, at de borgerlige partier ville få 101 ud af 169 mandater i Stortinget.
Resultat
Referencer
Kategori:Politiske valg i 2025 2025