Et statsbesøg i Danmark er et officielt besøg af et udenlandsk statsoverhoved, som er inviteret af det danske statsoverhoved (kong Frederik X). Det er den højeste form for diplomatisk kontakt mellem to nationer og er præget af formelle ceremonier og protokoller. Statsbesøget er ofte kombineret med kultur- og erhvervsfremstød, hvor danske og udenlandske virksomheder mødes for at udforske samarbejdsmuligheder og udveksling af kultur. Det er Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Kongehuset der i samarbejde planlægger et statsbesøg.

Officiel modtagelse og velkomst Normalt lander udenlandske statsoverhoveder i Københavns lufthavn, hvor de vil blive modtaget af Regentparret samt andre fra kongefamilien. Her bliver Den Kongelige Livgardes Æreskompagni inspiceret af det besøgende statsoverhoved.Forsvaret - https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2013/areskompagni-for-prasidenten/ 18. Sep 2013.dr.dk - https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-dronningen-byder-mexicansk-praesidentpar-velkommen-til-danmark 13. April 2016

I nogle tilfælde kan velkomsten ske ved Nordre Toldbod i København, hvis det udenlandske statsoverhoved ankommer med skib. Ved dronning Elizabeth II's statsbesøg i 1957 blev hun modtaget i kongelig galej.The royal watcher - https://royalwatcherblog.com/2017/05/21/british-state-visit-to-denmark-1957/comment-page-1/?utm 21. maj 2017. Hentet 31. august 2025 I 2024 ankom Islands præsident Halla Tómasdóttir i en chalup ved havnen.Kongehuset.dk - https://www.kongehuset.dk/nyheder/program-for-statsbesoeg-fra-island-166 4. oktober 2024. Hentet 31. august 2025.

Kransenedlægning Statsbesøget starter typisk med en kransenedlægning ved et mindesmærke for faldne soldater. Dette er efterfulgt af en karettur med regentparret til Amalienborg, eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.https://www.kongehuset.dk/nyheder/karetrute-for-statsbesoeg-fra-spanien 2. Nov 2023

I nyere tid lægges der typisk en krans ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats efter 1948 på Kastellet.dr.dk - https://www.dr.dk/nyheder/indland/frederik-og-mary-tog-imod-macron-aerede-danske-soldater 28. August 2018. Hentet 17. Sep 2025

Amalienborg og Fredensborg Slot Der er tradition for at udenlandske statsoverhoveder indlogeres på Christian VII's Palæ på Amalienborg eller på Fredensborg Slot. De bliver eskorteret til slottene af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Derefter er der officiel fotografering og udveksling af gaver mellem statsoverhovederne.Youtube, Statsbesøg fra Mexico: Ankomst til Fredensborg Slothttps://www.youtube.com/watch?v=k2UdfAYeKEE 14. April 2016

Ordensudveksling Som rigets højeste orden er det elefantordenen, der bruges til udveksling mellem statsoverhoveder, der aflægger officielt besøg hos hinanden. Det er almindelig diplomatisk praksis, at staterne ved besøget anerkender hinanden ved at "bytte" ordener. Dette bruges dog kun, hvis begge stater har en civil orden, der kan udveksles. Amerikanske præsidenter har f.eks. ikke modtaget elefantordenen, da USA ikke selv uddeler civile ordener.Jyllandsposten - https://jyllands-posten.dk/international/ECE3499576/Hjem-uden-elefantorden/ 10. Juli 1997. Hentet 17. Sep 2025https://lex.dk/Elefantordenen 18. Feb 2025.

Ved statsbesøg imellem monarkier kan ordenen også gives til den besøgende/besøgte monarks familiemedlemmer.

Politiske møder og andre aktiviteter Under et statsbesøg i Danmark indgår en række politiske, erhvervsmæssige og kulturelle aktiviteter som en integreret del af programmet. Det besøgende statsoverhoved modtages ofte i Folketinget, hvor vedkommende hilser på Folketingets formand og skriver i gæstebogen. Derudover afholdes formelle møder med statsministeren og andre ministrer for at drøfte politiske og økonomiske spørgsmål. Under Emmanuel Macrons besøg i 2018 deltog han i en arbejdsfrokost med statsminister Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet. Efterfølgende blev der afholdt en officiel debat om europapolitik.statsministeriet - https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/llr-den-franske-praesident-paa-statsbesoeg-i-danmark 17. august 2018. Hentet 31. august 2025

Besøget er ofte kombineret med erhvervsfremstød, hvor erhvervsdelegationer fra begge lande deltager i konferencer og møder for at fremme handelsmuligheder og investeringssamarbejder. Under præsident Lee Myung-baks besøg i 2011 blev et dansk-sydkoreansk Strategisk Partnerskab etableret, som bl.a. indeholdt en “Grøn Vækstalliance” for at styrke samarbejdet inden for grøn teknologi og bæredygtig vækst.em.dk https://www.em.dk/media/11887/vaekstmarkedsstrategi-sydkorea.pdf oktober 2012. Hentet 31. august 2025

Regentparret eller andre fra kongefamilien, ledsager ofte gæsterne på kulturbesøg til virksomheder, museer, universiteter eller forskningsinstitutioner med relevans for det bilaterale samarbejde. Under det spanske statsbesøg i 2023, deltog gæsterne i et seminar om bæredygtig energi på Københavns universitet.The royal watcher https://royalwatcherblog.com/2023/11/07/spanish-state-visit-to-denmark-day-2/ 7. Nov 2023. Hentet 31. august 2025 Dronning Letizia og daværende Kronprinsesse Mary besøgte Rigshospitalet med fokus på børn og gravide.Kongehuset.dk https://www.kongehuset.dk/nyheder/program-for-statsbesoeg-fra-spanien 2. november 2023. Hentet 31. august 2025

Gallataffel Et gallataffel er en officiel festmiddag, som afholdes af det danske kongepar til ære for et besøgende statsoverhoved. Taflet finder typisk sted på Amalienborg, Fredensborg Slot eller Christiansborg Slot. Blandt gæsterne er den udenlandske delegation, medlemmer af den danske regering, repræsentanter fra kultur- og erhvervslivet samt medlemmer af kongefamilien og hoffet.Youtube, President al-Sisi of Egypt on State visit to King Frederik X of Denmark https://www.youtube.com/watch?v=mVJC-9MEFe0&t=3644s 9. december 2024. Hentet 31. august 2025

Påklædning Ved gallatafler gælder påklædning galla A. Det indebærer kjole og hvidt for mænd og lange aftenkjoler for kvinder. Det er desuden tilladt at bære uniform eller nationaldragt. Smykker, ordener og diademer kan ligeledes bæres ved denne lejlighed.

Ankomst I Danmark ankommer gæsterne i en bestemt rækkefølge efter rang, hvor de højest rangerede ankommer sidst:

Øvrige gæster, herunder regeringsmedlemmer, den udenlandske delegation samt repræsentanter fra kultur- og erhvervsliv. Den danske kongefamilie: først grever og grevinder, derefter prinser og prinsesser og til sidst kron-prinsen/prinsessen. Regentparret, (Kongen og Dronningen). Det besøgende statsoverhoved, som modtages af regentparret.

Christiansborg Slot Når gallataflet afholdes på Christiansborg Slot, passerer gæsterne først gennem Drabantsalen, som er kendetegnet ved seks søjler udformet som giganter, der bærer loftet. Her fotograferes gæsterne og har mulighed for at besvare spørgsmål fra pressen. Den Kongelige Livgarde samt Gardehusarregimentet opstiller æreskommandoer iført rød gallauniform, som inspiceres af Kongen ved hans ankomst.

Efterfølgende bevæger gæsterne sig op ad Kongetrappen, hvor de modtages af hofmarskallen. Den kongelige familie og det udenlandske statsoverhoved anvender i stedet private gemakker, hvor de indledende hilsner finder sted. Derefter opstilles en hilselinje i Fløjlsgemakket, hvor regentparret og det besøgende statsoverhoved hilser på gæsterne inden middagen i Riddersalen.den kongelige samling https://denkongeligesamling.dk/christiansborg-slot/sale-rum/ Hentet. 31. august 2025Youtube, Queen Margrethe II of Denmark hosts state banquet for King Felipe VI of Spain https://www.youtube.com/watch?v=qIxVV2sTgng&t=2595s 10. november 2023. Hentet 31. august 2025

Riddersalen Riddersalen er slottets største rum og kan rumme op til 400 spisende gæster. Rummet er udsmykket med Bjørn Nørgaards gobeliner, der skildrer 1000 års Danmarkshistorie. Før forretten serveres, holder de to statsoverhoveder traditionelt en tale på deres respektive nationalsprog. Oversættelser af talerne placeres på bordene, så gæsterne kan følge med. Hvis regenten behersker det besøgendes sprog, kan talen også holdes på dette. Eksempelvis holdt Dronning Margrethe II i 2018 sin tale på fransk ved gallataflet, til ære for den franske præsident Emmanuel Macron.Youtube, H.M. Dronningens tale i anledning af statsbesøg fra Frankrig https://www.youtube.com/watch?v=51bPk0wadmQ&t=57s 29. august 2018. Hentet 31. august 2025

Returmiddag En returmiddag er en mindre formel middag afholdt af det besøgende statsoverhoved som en gestus til ære for regentparret under den sidste dag på statsbesøget. Disse middage afholdes ofte i kulturhistoriske eller prestigefyldte omgivelser. Returmiddage har blandt andet fundet sted på Hotel d’Angleterre, Skuespilhuset, Glyptoteket, Sølyst og Nordatlantens Brygge.Billedbladet - https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/det-spanske-kongepar-inviterer-paa-returmiddag-flere-prominente-navne-paa 7. Nov 2023

Officiel afsked Regentparret tager afsked med det besøgende statsoverhoved på Fredensborg eller Amalienborg. Der bliver skrevet i gæstebogen og vedligeholdt en mere end 150 år gammel skik, hvor statsoverhoveder og/eller gæster af fyrstelig rang indridser, med en diamant, deres navne i en vinduesrude. Vinduesruden bliver derefter sat i et af Fredensborg Slots vinduer.kongehuset.dk https://www.kongehuset.dk/slotte-og-kongeskibet/fredensborg-slot/skriften-paa-vinduerne/ skrifterne på ruderne. Hentet 31. august 2025

Kontroverser

2019 USA's præsident Donald Trump aflyste et planlagt statsbesøg i Danmark, der skulle have fundet sted den 2-3 september 2019.Tv2 nyheder https://nyheder.tv2.dk/2019-08-21-trump-aflyser-dansk-besoeg-efter-afvisning-af-salg-af-groenland 21. august 2019. Hentet 31. august 2025 Besøget kom i kølvandet på dansk-amerikanske spændinger efter Trumps mange kontroversielle udmeldinger om, at han gerne ville købe Grønland. Statsminister Mette Frederiksen havde blankt afvist flere gange spørgsmålet om at diskutere et muligt salg af Grønland til USA, "Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment".Jyllands-posten https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11558848/mette-frederiksen-slaar-fast-groenland-er-ikke-til-salg/ 18. august 2019. Hentet 31. august 2025 Efter en udtalelse hvor Mette Frederiksen kaldte det for “en absurd diskussion”, Rasede Trump til den amerikanske presse, at det var "upassende" og "væmmeligt" af hende at kalde forslaget absurd.Sjællandske nyheder, FAKTA: Sådan brugte Mette Frederiksen ordet "absurd" https://www.sn.dk/art1959184/danmark/fakta-saadan-brugte-mette-frederiksen-ordet-absurd/ 21. august 2019. Hentet 31. august 2025 Statsbesøget blev pludseligt aflyst 2 uger inden det skulle have fundet sted, da Trump tweetede “Denmark is a very special country with incredible people, but based on Prime Minister Mette Frederiksen’s comments, that she would have no interest in discussing the purchase of Greenland, I will be postponing our meeting scheduled in two weeks for another time....”TV2 nyheder, Trump aflyser dansk besøg efter afvisning af salg af Grønland https://nyheder.tv2.dk/2019-08-21-trump-aflyser-dansk-besoeg-efter-afvisning-af-salg-af-groenland 21. august 2019. Hentet 31. august 2025 Udmeldingen kom som en stor overraskelse for både Statsministeriet og kongehuset. Den korte afmeldelse betød, at de allerede igangværende forberedelser kom til at koste den danske statskasse 4.236.723 DKK.Berlingske, Sådan endte Donald Trumps aflyste besøg med at koste Danmark 4.236.723 kroner og 56 øre https://www.berlingske.dk/indland/saadan-endte-donald-trumps-aflyste-besoeg-med-at-koste-danmark-4236723-kroner-og-56-oere 4. oktober 2019. Hentet 31. august 2025

Referencer

Eksterne kilder

Kongehuset.dk - Stats- og officielle besøg https://www.kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/stats-og-officielle-besog# Hentet 31. august 2025