Ferskvandssovekutlinger (Odontobutidae) er en familie af benfisk i kutlingeordenen. Familien består i 2025 af 8 registrerede slægter med 28 arter.

Ferskvandssovekutlinger er ferskvandsfisk som lever i asiatiske floder som udmunder i Det Sydkinesiske Hav og det nordvestlige Stillehav. De adskiller sig fra andre medlemmer af kutlingeordenen ved at have et stort scapula (skulderblad) som forhindrer kontakt mellem radius (spoleben) og cleithrum. Der er 6 radii branchiostegales (gællestråler), og de har ingen sidelinje.

Arten kinesisk sovekutling (Perccottus glenii) er udsat og lever i Asien og Europa indtil Tyskland mod vest. Den har siden 2016 været på EU-listen over invasive arter.

Slægter Følgende slægter er i øjeblikket anerkendt som tilhørende familien ferskvandssovekutlinger:

Maipotera Endruweit, 2024 Microdous Li, He, Jiang, Liu & Li, 2018 Micropercops Fowler & Bean, 1920 Neodontobutis I. S. Chen, Kottelat & H. L. Wu, 2002 Odontobutis Bleeker, 1874 Perccottus Dybowski, 1877 Sineleotris Herre, 1940 Terateleotris Shibukawa, Iwata & Viravong, 2001

Referencer

Kategori:Kutlingeordenen