Den dansk-hanseatiske krig (1361–1370) var både en handels- og en territorial konflikt, hovedsageligt mellem Kongeriget Danmark, ledet af Valdemar Atterdag, og Hanseforbundet, som blev ledet af den rige og magtfulde handelsby Lübeck. Selvom de første år af krigen resulterede i flere danske sejre og endda førte til en fordelagtig våbenhvile for Danmark i 1365, genoptog Hanseforbundet fjendtlighederne sammen med flere allierede, rasende over vilkårene for våbenhvilen, og lykkedes med at besejre danskerne.
Krigen blev udløst af den danske erobring af Gotland og spredte sig hurtigt til alle territorier, hvor Danmark og Hanseforbundet havde modstridende krav. Skåne og Øresund, samt flere kysthavne tilhørende Danmarks allierede Norge, blev angrebet og plyndret, og selv den danske hovedstad København blev hærget. Den resulterende fredsaftale, underskrevet i Stralsund, sikrede Hanseforbundets position som en stormagt i Nordeuropa.
Den dansk-hanseatiske krig opdeles i to faser: Den første begyndte med Danmarks erobring af Gotland og sluttede med freden i Vordingborg, som sikrede en skrøbelig våbenhvile mellem parterne. Den anden fase blev indledt med Hanseforbundets genoptagelse af fjendtlighederne mod Danmark og sluttede med traktaten i Stralsund i 1370.
Baggrund I 1361 havde Hanseforbundet i flere år haft det ubestridte hegemoni i Østersøen. Tyske bosættere koloniserede dele af Preussen og Livland og grundlagde byer som Riga. Disse byer kontrollerede handlen gennem forskellige midler og tjente store summer på den lukrative østersøhandel. De samarbejdede også om at bekæmpe pirater i østersøområdet, hvilket tidligere havde gjort handel i regionen vanskelig.
Fiskeriet i Skåne var også vigtigt for Hanseforbundet. Ifølge den franske korsfarer Philippe de Mézières fiskede omkring 300.000 mennesker i hele Skåne. Regionen var også et vigtigt distributionscenter for varer, der blev transporteret fra Østersøen til Nordsøen, da Øresund passerede mellem Skåne og den danske ø Sjælland.
Hanseforbundet havde fået tildelt flere privilegier i Skåne af Kongeriget Sverige, og regionen var derfor ekstremt profitabel for forbundet. Mange tyske købmænd bosatte sig i Skåne, og flere byer i området blev etableret af folk, der ønskede at udnytte fiskeriet.Skånemarknaden Archived 2013-04-18 at archive.today. Terra Scaniae, 2007. In Swedish. Retrieved 27 August 2008.
I 1360 generobrede Valdemar Atterdag imidlertid Skåne, hvilket sikrede regionen under dansk herredømme i stedet for svensk. Selvom Valdemar Atterdag lod Hanseforbundet beholde deres privilegier i området, skete det mod en høj betaling.
Første fase (1361–1365)
Valdemar, som netop havde stabiliseret sit rige efter Christoffer 2.'s katastrofale regeringstid, havde ambitioner om at udvide Danmark og gøre landet til en ny nordeuropæisk stormagt. I 1361 indledte Valdemar en invasion af Gotland.
Den gotlandske milits forsøgte at forsvare øen, men havde ikke store chancer mod Valdemars erfarne lejehær. Den 27. juli 1361 knuste den danske hær den gotlandske i slaget ved Visby. Visby, øens største og mest fremtrædende by, overgav sig til Valdemar og betalte en enorm sum i tribut for at undgå plyndring. Med Visby under dansk kontrol var hele øen de facto under dansk herredømme.
Visby, som i mange år havde været en af de vigtigste handelspladser i Østersøen, var også et centralt hanseatisk knudepunkt. Selvom Valdemar Atterdag var villig til at forny byens hanseatiske privilegier, blev hans ekspansion alligevel opfattet som aggressiv af Hanseforbundet, og en forsamling af vendiske og pommeranske byer besluttede at suspendere de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser med Danmark og erklærede til sidst krig.
Mange medlemmer af Hanseforbundet deltog dog ikke fuldt ud i krigsindsatsen. Forbundet forsøgte at indføre en blokade mod Danmark for at kvæle økonomien, men flere byer handlede stadig med Danmark. Især de nederlandske og teutonske byer støttede krigen økonomisk, men fortsatte samtidig handel med danskerne. Derfor mislykkedes blokaden, og byrden af krigen faldt især på de vendiske byer.
I april 1362 landsatte kommandøren for Hanseforbundets flåde, Johann Wittenborg fra Lübeck, omkring 50 skibe i Helsingborg, hvoraf 27 var kogger. Hans hær marcherede ind for at belejre byen, men dette viste sig at være en fejl. Valdemar udnyttede chancen og angreb den hanseatiske flåde, hvor han lykkedes med at erobre 12 skibe i slaget ved Helsingborg. Wittenborg sikrede sig en våbenhvile og flygtede, men blev senere henrettet for sin fiasko.
Efter dette nederlag var Hanseforbundet alvorligt svækket. Planer om en ny invasion blev diskuteret, men førte ikke til noget konkret. Tre års skrøbelig fred fulgte, hvor de vendiske byer, der stadig deltog i krigen, begyndte at strides indbyrdes om finansiering. På dette tidspunkt virkede det, som om Hanseforbundet var tæt på at kollapse.
Anden fase (1367–1370) På trods af flere tilbageslag lykkedes det Hanseforbundet at holde sammen. I 1366 mødtes en hanseatisk forsamling i Lübeck og sikrede kontorernes kontrol ved at give borgerne fuld myndighed over dem, hvilket fastholdt Hanseforbundets vigtigste havnebyer.
Samtidig viste Valdemar Atterdag sig ude af stand til at afslutte konflikten, selvom han havde haft succes i begyndelsen. I stedet for at splitte Hansebyerne, begyndte han at chikanere preussiske skibe og købmænd i Øresund og lagde sig ud med de nederlandske byer. Dette tvang de vendiske, preussiske og nederlandske byer ind i en fælles militæralliance, kendt som Kölner-konføderationen.
Köln-konføderationen, støttet af alliancer med Sverige, Mecklenburg og Holsten, genoptog fjendtlighederne mod Valdemar, der samtidig måtte håndtere oprør blandt den danske adel. Valdemar flygtede fra Danmark for at finde allierede, mens Henning Podebusk blev udnævnt til drost i hans fravær. Det lykkedes dog ikke kongen at skaffe støtte.
Vendiske skibe plyndrede den danske og norske kyst (Norge deltog på Danmarks side, da Håkon 6. var Valdemars svigersøn), og blokaden af norske havne tvang Norge til at trække sig ud af krigen. København blev plyndret af den hanseatiske flåde, og havnen blev ødelagt i 1368. Ligeledes blev Nykøbing Falster belejret af svenskerne i 1368. Atterdags store borg i Vordingborg blev også belejret fra 1368 og to år frem, ligesom Koldinghus blev belejret fra 1368-1369.
Svenske hære belejrede Skåne og havde stor succes, undtagen ved Lindholmen. Greven af Holsten marcherede samtidig gennem Jylland. Da Helsingborg faldt i september 1369, bad det danske rigsråd om fred, og fredsaftalen i Stralsund blev underskrevet året efter.
Betydning
Traktaten, der afsluttede krigen, var særdeles fordelagtig for Hanseforbundet. Selvom de kunne have krævet hårdere betingelser, nøjedes de med at bekræfte eksisterende privilegier. Tyske købmænd i Skåne skulle ikke længere betale told. Frihandel blev indført. Fire strategiske fæstninger — Malmø, Helsingborg, Skanør og Falsterbo — blev overdraget til Hanseforbundet, hvilket gav dem de facto kontrol over Øresund. Hanseforbundet modtog to tredjedele af toldindtægterne fra fæstningerne. De fik indflydelse på det danske kongevalg.
Krigen demonstrerede, at Hanseforbundet var i stand til at udfordre magtfulde fjender militært ved at rejse egne hære og flåder. Efter krigen fremstod Hanseforbundet som en af de stærkeste kræfter i Nordeuropa, og selvom det ikke var en samlet stat, stod medlemmerne sammen om at beskytte deres handelsinteresser og økonomiske dominans.
Köln-konføderationen eksisterede frem til 1385, og Hanseforbundet fortsatte som en betydelig magtfaktor i Nordeuropa. Danmark glemte dog ikke nederlaget, og sammen med Sverige og Norge — der begge frygtede den voksende tyske indflydelse i Skandinavien — dannede Danmark Kalmarunionen i 1397, som blev en stor rival til Hanseforbundet og en væsentlig årsag til dets gradvise nedgang i 1600-tallet.
Se også Dansk-hanseatiske krig (1426–1435)
Referencer
Kategori:Begivenheder i 1361 Kategori:Begivenheder i 1362 Kategori:Begivenheder i 1363 Kategori:Begivenheder i 1364 Kategori:Begivenheder i 1365 Kategori:Begivenheder i 1367 Kategori:Begivenheder i 1368 Kategori:Begivenheder i 1369 Kategori:Begivenheder i 1370