thumb|Krokodille og pelikaner i Chamosøen, en sø i den etiopiske rift Den Store Riftdal i Etiopien (eller Etiopiens Riftdal) er en gren af den , der løber gennem Etiopien i sydvestlig retning fra Afartrekanten. Tidligere blev den betragtet som en del af "Great Rift Valley", der strækker sig fra Mozambique til Syrien. Den er kendt for sit landskab og sit mangfoldige dyreliv i især Etiopien, og Riftdalen har haft betydning inden for den menneskelige evolution. Den er anerkendt som et område for forskning i stadierne af menneskets udvikling og der er i området foretaget udgravninger af væsentlige fossilfund som Lucy (Australopithecus afarensis).

Beskrivelse Den Store Riftdal ligger mellem det Etiopiske Plateau mod nord og Somaliske Plateau mod syd. Riften udviklede sig, da den nubiske og somaliske plade i den miocæne periode begyndte at adskilles langs det østafrikanske riftsystem. Riftinitieringen var asynkron langs den etiopiske riftdal og begyndte for omkring 18 millioner år siden i den sydlige ende, for omkring 11 millioner år siden tæt på Afar-trekanten og sandsynligvis for omkring 6-8 millioner år siden i den centrale sektor. Riften strækker sig i en østsydøstlig-vestnordvestlig retning med omkring5-7 mm årligt.

Den etiopiske riftdal er omkring 80 km bred og omgivet på begge kanter af store, diskontinuerlige normale forkastninger, der giver anledning til store tektoniske skrænter, der adskiller riftbunden fra de omgivende plateauer. Disse forkastninger menes nu at være inaktive ved den nordlige riftdals afslutning, hvorimod de mod syd stadig er tektonisk og seismisk aktive. Riftbunden er gennemskåret af en række mindre riftbassiner fra kvartær til nyere tid. Disse bassiner er omkring 20 km brede og 60 km lange. I den nordlige del af riften menes udbredelsen i dalen nu hovedsageligt at være langs disse forkastede og magmatisk aktive segmenter, som anses for at være under udvikling af spredningscentre oceanrygge.

Etiopiske Rift Valley-søer thumb|Centrale søer Etiopiens Rift Valley-søer er de nordligste af de afrikanske Rift Valley-søer og ligger i bunden af Riftdalen mellem de to højlande. De fleste har ikke et udløb, og de fleste er alkaliske. Selvom de etiopiske Rift Valley-søer er af stor betydning for Etiopiens økonomi, og afgørende for lokalbefolkningens overlevelse, er der ikke foretaget intensive og omfattende limnologiske undersøgelser af disse søer før for nylig.

De vigtigste er

Abayasøen (1.162 km² , højde 1,285 moh.), den største etiopiske Rift Valley-sø Chamosøen (551 km², højde 1,235 moh.) Zwaysøen (485 km², højde 1,636 m (5.367 fod) ) Shalasøen ( 329 km², højde 1,558 moh.), den dybeste etiopiske Rift Valley-sø Kokasøen (250 km², højde 1,590 moh.) Langanosøen (230 km², højde 1,585 moh.) Abijattasøen (205 km², højde 1,573 moh.) Awasasøen (129 km², højde 1,708 moh.)

Referencer

Kategori:Vulkaner i Etiopien Kategori:Etiopiens geografi Kategori:Geologi