Jonas Visti Pedersen, kendt som Jonas Visti (født 30. juli 1991Dj og radiovært Jonas Visti: »Hvis du gerne vil tage toppen af tømmermændene, så er det altså et killer råd«. Artikel på politiken.dk 28. juli 2022.) er en dansk dj, radio- og tv-vært. Han er blandt andet kendt for sin værtsrolle på P8 Jazz og tv-dokumentarserien Satans Sorte Vinyler om black metal på DR2.
Liv og karriere
Jonas Visti kommer fra Nakskov på Lolland,David Arnholm: Hvornår afslører de mig? Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 11. februar 2023. hvor han voksede op i en musikalsk familie, hvor faderen blandt andet gjorde ham bekendt med psykedelisk rock, og selv jammede han på bas med sin storebror derhjemme, fra han var ni år.Vinylen ifølge Visti. Artikel i Groovy nr. 39, april 2025. Han gik på Stormarkskolen i Nakskov, og efter 9. klasse gik han på Musikefterskolen i Humble på Langeland, hvor han fulgte et jazzsamspilshold. Derefter startede han på Nakskov Gymnasium, men skiftede efter et halvt år til Maribo Gymnasium, hvorfra han blev student i 2010.David Arnholm: Jonas Visti rejser jorden rundt på jagt efter musik. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 11. februar 2023.3A og 3B studenter 2010 fra Maribo Gymnasium. Lolland-Falsters Folketidende 29. juni 2010. Inden da havde han i 2.g haft rollen som leder af gymnasieelevernes selvskrevne forårs-musical Frei som en fugl, der handlede om en hippie, der ankom til et konservativt gymnasium i begyndelsen af 1970'erne, og hvor eleverne undervejs fremførte 14 sange af den britiske rockgruppe Queen.Palle Nevad Frandsen: The show must go on... Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 22. januar 2009.]
Efter studentereksamen flyttede Visti til København, hvor han arbejdede i en børnehave. Efter en ophold på Den Rytmiske Højskole i Vig arbejdede han fra 2011 til 2014 på DR's licenskontor, i det sidste år som chef for licensopkræverne. I 2017 stiftede han selskabet "Jonas Visti Productions", der blandt andet producerer radioudsendelsen Vistis Vinyler, der er blevet sendt på kanalen P8 Jazz siden 2019. Han har desuden stået bag tv-dokumentarserien i fire dele Satans sorte vinyler om musikgenren black metal. Han arbejder desuden som dj.
Privatliv
Visti bor i det indre København sammen med sin kæreste, skuespilleren Emma Sehested Høeg.Her er min sommer – Jonas Visti: “Alle de største øjeblikke i mit liv har været fra sommerture rundt omkring i landet”. Artikel på heartbeats.dk 18. juli 2022. De har en datter sammen.
Kilder
Kategori:Studenter fra Maribo Gymnasium Kategori:Personer fra Nakskov Kategori:Radioværter fra Danmark Kategori:Tv-værter fra Danmark Kategori:Dj's fra Danmark