The Outrun er en britisk film fra 2024, der er instrueret af Nora Fingscheidt og har Saoirse Ronan i hovedrollen som en ung kvinde, der vender tilbage til Orkneyøerne for at løse sit alkoholproblem. Manuskriptet er baseret på Amy Liptrots selvbiografi The Way Out: Days on Orkney.The Outrun. Opslag på grandteatret.dk, besøgt 8. marts 2025.
Handling
Partypigen Rona, spillet af Saoirse Ronan, vender hjem til Orkneyøerne fra en vild storbytilværelse i London efter at have erkendt, at hun har et alkoholproblem. Da barndomshjemmet hurtigt bliver for klaustrofobisk, tager hun arbejde som fuglekigger på en lille ø.
Medvirkende
Saoirse Ronan som Rona Saskia Reeves som Annie Stephen Dillane som Andrew Lauren Lyle som Julie Paapa Essiedu som Daynin Izuka Hoyle som Gloria Eilidh Fisher som Evie
Modtagelse
USA
På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 82 % af de 157 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 7,5 ud af 10 mulige point. Webstedets sammenfattende vurdering lød: "Med Saoirse Ronans dybt engagerede præstation i den centrale rolle giver The Outrun et bevægende portræt af afhængighed på trods af filmens noget uformelige fortælling."The Outrun. rottentomatoes.com, besøgt 8. marts 2025.
Danmark
Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner og kaldte den et filmisk stærkt drama om alkoholmisbrugets skræmmende rasen samt "ægte og stor filmkunst". I Berlingske fik filmen fire stjerner, og anmelderen roste Ronan, men mente også, at filmen mistede pusten i tredje akt og endte lovlig Hollywood-agtigt.Thea Torp: Alkohol er som en kæreste, man bliver hos, selvom man går i stykker af det. Anmeldelse i Berlingske 13. marts 2025. I Information kaldte Anna von Sperling filmen for betagende og var også meget rosende overfor Ronans præstation.Der er grænser for, hvor høj en bølge kan blive, før den knækker. Anmeldelse på information.dk 12. marts 2025.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Britiske film fra 2024 Kategori:Dramafilm fra Storbritannien