Mickey 17 er en amerikansk science fiction-film fra 2025, der er instrueret af den sydkoreanske instruktør Bong Joon-ho og har Robert Pattinson i hovedrollen som Mickey.Mickey 17. Opslag på kino.dk, besøgt 26. februar 2025.

Handling

Filmen foregår i en fremtidsverden i 2054, hvor det er muligt at 3D-printe mennesker med biomasse. Hovedpersonen Mickey er kopi nr. 17 af en taberfigur, der har meldt sig som "erstattelig" på en kolonimission mod isplaneten Niflheim (opkaldt efter dødsriget i nordisk mytologi. Mens teknologien ikke må bruges på Jorden, er det muligt at anvende den i rummet, hvor Mickey dør gang på gang under udførelsen af de mest tarvelige opgaver på skibet. Version nr. 17 dør imidlertid ikke som planlagt, men overlever mirakuløst. Da han kommer tilbage til basen, giver det imidlertid problemer, fordi laboratoriet allerede har genoptrykt hans efterfølger, Mickey 18.

Medvirkende

Robert Pattinson som Mickey Barnes, en ansat på Nilfheim på sin syttende (og senere attende) iteration Naomi Ackie som Nasha Adjaya, kæreste til en af Mickeys tidligere kloner Steven Yeun som Timo, en pilot og Mickeys ven Mark Ruffalo som Kenneth Marshall, en egomanisk fascistisk politiker Toni Collette som Gwendolyn, Marshalls træske og kontrollerende kone Holliday Grainger som Gemma Anamaria Vartolomei som Kai Katz Thomas Turgoose Angus Imrie som Shrimp Eyes Cameron Britton som Arkady Patsy Ferran Daniel Henshall Steve Park som Agent Zeke Tim Key

Modtagelse

USA

På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 87 % af de 39 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 7,7 ud af 10 mulige point. Mickey 17. rottentomatoes.com, besøgt 26. februar 2025.

Danmark

Filmmagasinet Ekko gav filmen fire stjerner ud af seks og kaldte filmen et "gakket rumspektakel, der går på rov i sci-fi genren og kitter klassesatire sammen med slapstick".Niels Jakob Kyhl Jørgensen: Mickey 17. Anmeldelse på ekkofilm.dk 16. februar 2025. I Information mente anmelderen Christian Monggaard, at filmen var underholdende og kulørt og morsom, når den gik i kødet på magtmennesker og kapitalisme, men også for lang og løs.Christian Monggaard: ’Mickey 17’ er løssluppen kapitalismekritik, der trækker veksler på publikums tålmodighed. Anmeldelse på information.dk 5. marts 2025. Politiken kaldte filmen en kæmpe skuffelse fra Bong Joon-ho, som hverken var sjov eller interessant, og endte med at give den tre hjerter.Joakim Grundahl: Nummer 17 er mild og underdanig, mens nummer 18 er modig og lidt af et røvhul. Anmeldelse på politiken.dk 6. marts 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Amerikanske film fra 2025 Kategori:Science fiction-film