Super Charlie er en svensk tegnefilm fra 2024, der er instrueret af Jon Holmberg. Filmen er baseret på Camilla Läckbergs børnebøger om Super-Charlie.

Handling

Wille på 10 år har altid drømt om at blive superhelt og bekæmpe forbrydere sammen med sin far, som er politimand. Men da hans lillebror Charlie bliver født, bliver han frustreret over, at Charlie får al opmærksomheden. Og så opdager Wille endda, at Charlie har superkræfter!

Da en superskurk og en gal videnskabsmand lægger onde planer, må Wille og Charlie imidlertid sætte deres forskelligheder til side og lære at samarbede for at stoppe forbryderne.Super Charlie. Opslag på kino.dk, besøgt 30. januar 2025.

Danske stemmer

Thure Lindhardt Thomas Bo Larsen Anders W. Berthelsen Paprika Steen Silas Santin

Modtagelse

Filmmagasinet Ekko gav filmen to stjerner ud af seks og kaldte den uinspireret.Anmeldelser. Ekkofilm.dk 5 februar 2025. I dagbladet Information var Christian Monggaard mere positiv og skrev, at filmen var både frisk og veldrejet.Christian Monggaard: En superskurk og hans håndlangere får tørre tæsk af spæd superhelt i ’Super Charlie’. Anmeldelse på information.dk 5. februar 2025.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Svenske film fra 2024 Kategori:Svensksprogede film Kategori:Animationsfilm fra Sverige Kategori:Tegnefilm Kategori:Film baseret på bøger