thumb|North Dakotas flag North Dakotas historie er fortællingen om vigtige begivenheder sket i den del af USA som udgør North Dakota ordnet i en kronologisk rækkefølge fra forhistorisk tid og til nu.
Forhistorisk tid De første folk i North Dakota var storvildts-jægere, der bl.a. nedlagde mindst 29 bisoner på en jagtmark i Mountrail amt omkring år 8.000 f.Kr. De lavede stenspidser af bl.a. Knife River flint brudt i det vest-centrale North Dakota. Stenbruddet forsynede folk med flint til redskaber og våben gennem de næste knap 10.000 år.Historic Preservation in North Dakota: A Statewide Comprehensive Plan. Archaeological Component. State Historical Society of North Dakota. 2021.
Fra omkring år 3.000 f.Kr. levede der folk ret jævnt fordelt i hele staten; det nordøstlige hjørne havde været sumpet og delvist dækket af en svindende smeltevands-sø fra en vældig gletscher indtil ca. år 5.000 f.Kr.Gregg, Michael L.: An Overview of the Prehistory of Western and Central North Dakota. Bureau of Land Mangement. Montana. 1984.
Ukendte, nomadiske folk efterlod tegn på deres tilværelse i North Dakota for 2.000 år siden i form af bl.a. tipi-ringe.Gregg, Michael L., Amy Bleier & Farn E. Swenson: The Southern Missouri River Study Unit. Bismarck, 2008.
thumb|Tænkbar opbygning af en mandan hytte fra Huff Site, år 1450 De første indfødte i North Dakota, der kan kædes sammen med historisk kendte stammer, er de nordlige mandaner og awatixa hidatsaer.Thiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site, Part IV: Interpretation of the Archeological Record. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology, No. 27. Lincoln. 2000 (second printing). Efter år 1100 anlagde begge stammer småbyer ved Missouri River. Mandan-byerne Menoken, Huff og Double Ditch er anerkendt som fortidsminder af staten. Hidatsaernes byer ved Knife River har status som National Historic Sites.Thiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site. Part I: Objectives, Methods, and Summeries of Baseline Studies. Lincoln, 1993. (Second Printing, October 2000). Crowerne skilte sig ud fra hidatsaerne og udvandrede fra North Dakota til Montana og Wyoming i sen forhistorisk tid.
I den østlige del af staten er kun to indianerbyer fundet, begge fra 1700-tallet: Biesterfeldt ved Sheyenne RiverWood, W. Raymond: Biesterfeldt: A Post-Contact Coalescent Site on the Northeastern Plains. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 15. City of Washington. 1971. samt Hintz ved James River.Toom, Dennis L.: ”Northeastern Plains Village Complex Timelines and Relations.” Plains Anthropologist. Vol. 49, No. 191 (August 2004). Pp. 281-297.
thumb|North Dakotas grænse med Canada følger den 49. breddegrad Moderne tid År 1700-1800 Den første europæer, der nåede området, var den fransk-canadiske handelsmand La Verendrye som førte en ekspedition til en mandan-landsby i december 1738 med assiniboiner som guider. Handelsforholdene mellem stammerne i North Dakota og afstandene på prærien gjorde, at byindianerne sjældent handlede direkte med europæerne de næste 50 år.
I løbet af 1740erne kom stammerne i North Dakota i besiddelse af heste, der markant ændrede dagliglivet for dem.Ewers, John C.: The Horse in Blackfoot Indian Culture. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 159. Washington, 1955.
Cheyennerne har overleveringer om et liv i byer ved Missouri River i det sydligste North Dakota omkring midten af 1700-tallet.
En koppe-epidemi nåede området i 1780-1781 og forrykkede styrkeforholdene mellem stammerne.Calloway, Colin G.: ”The Inter-tribal Balance of Power on the Great Plains, 1760–1850.” Journal of American Studies. Vol. 16, No. 1 (April 1982). Pp. 25-47.
Fra 1793 og ind i 1800-tallet gjorde både franske og britiske pelsopkøbere ture ned til indianer-byerne ved Upper Missouri River nordfra. Deres illegale handel i spansk LousianaThiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site, Part II: Ethnohistorical Studies. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology, No. 27. Lincoln, 2000 (second printing). fremtvang nogle få spanske ekspeditioner fra St. Louis op ad Missouri River og ind i North Dakota.Witte, Kevin C.: ”In the Footsteps of the Third Spanish Expedition: James Mackay and John T. Evans’s Impact on the Lewis and Clark Expedition.” Great Plains Quarterly. Vol. 26, No. 2 (Spring 2006). Pp. 85-98.
År 1800-1850 thumb|Indtil 1818 gjorde både amerikanerne og briterne krav på bestemte dele af det fremtidige North Dakota Uden de indfødte i North Dakota vidste noget om det eller havde indflydelse på det, skiftede deres traditionelle områder fra at ligge i spansk Louisiana til fransk Louisiana og endelig til amerikansk Louisiana straks i 1800-tallet. Området dækkede det meste af det fremtidige North Dakota, der på denne tid blot var en mindre, nordlig del af det enorme Lousiana territorium. Lewis og Clark-ekspeditionen udforskede nogle af de ukendte flodsystemer i det tilkøbte land fra 1804-1806.
Fra Canada strakte både det engelske Hudson's Bay Companys Rupert’s Land og Lord Selkirk’s Grant sig langt ned i bl.a. det østlige North Dakota. En aftale om at lade grænsen mellem USA og Canada følge den 49. breddegrad gjorde en ende på de overlappende landkrav i 1818, og North Dakota fik sin definitive grænse mod nord.Semotuk, Lydia: The Hudson’s Bay Company as a Political Institution. M.A. Thesis. Department of Political Science. University of Alberta. Edmonton, Fall 1971.
Larocque beskrev dele af det sydvestlige North Dakota i 1805, da han som gæst fulgtes med en rejsende crow lejr på dens vej tilbage til Montana efter at have handlet i Big Hidatsa.Wood, Raymond W. and Thomas D. Thiessen (Eds.): Early Fur Trade on the Northern Plains. Canadian Traders Among the Mandan and Hidatsa Indians, 1738-1818. The Narratives of John Macdonell, Francois-Antoine Larocque, David Thompson, Charles McKenzie. Norman and London, 1987.
Fra at have været en del af Louisiana territoriet blev det fremtidige North Dakota en del af Missouri territoriet den 7. december 1812.
thumb|upright 0.8|Upper yanktonai sioux høvding Charger fra det syd-centrale North Dakota stod model for Charles Bird King i Washington i 1826 I 1823 opmålte og markerede den amerikanske Long-ekspedition grænsen til Canada som aftalt i 1818.Gunn, H. G.: ”The Selkirk Settlement and Its Relation to North Dakota History.” Collections of the State Historical Society of North Dakota. Vol. II. Bismarck, 1908. Pp. 79-114. En handelspost under Hudson’s Bay Company bygget på amerikansk jord var blevet forladt om foråret. Lige syd for grænsen og vest for Red River of the North lå Pembina, grundlagt knap 10 år før.Narrative of an expedition to the source of St. Peter's River, Lake Winnepeck, Lake of the Woods, &c. &c. performed in the year 1823, by order of the Hon. J.C. Calhoun, Secretary of War, under the command of Stephen H. Long, Major U.S.T.E. Vol. 2. Philadelphia. 1824. Byens ca. 60 hytter var beboet af 350 blandet-blods folk, skotter, englændere, franskmænd, italienere, tyskere og schweizere. Pembina ville fortsætte med at tiltrække nybyggere fra nær og fjern til det nordøstligste hjørne af North Dakota og være en kendt by sidst i århundredet.
Atkinson-O'Fallon-ekspeditionen blev gennemført i 1825.Jensen, Richard E. & James S. Hutchins (Ed.): Wheel Boats on the Missouri. The Journals and Documents of the Atkinson-O-Fallon Expedition, 1824-1826. Helena and Lincoln. 2001.
thumb|Flere métis eller blandet-blods folk holdt til ved Pembina og Red River of the North Oversvømmelser og græshoppe-sværmeDean, Core: ”Early Fur Trading in the Red River Valley, from the Journal of Alexander Henry, Jr.” Collections of the State Historical Society of North Dakota. Vol. III. Bismarck, 1910. Pp. 350-368. plagede med mellemrum bebyggelserne ved Red River of the North. Floden lagde store arealer under vand i 1826 og igen årtier senere.History of the Red River Valley. Past and Present. Vol. 1. Chicago. 1909.
Økonomisk robuste handelsstationer som Fort Clark og Fort Union stod færdigbygget allersidst i 1820erne. I 1832 sejlede den første hjuldamper op ad Missouri River helt til grænsen mellem North Dakota og Montana og indvarslede en ny ære for transport af både gods og personel.Ewers, John C.:George Catlin. Painter of Indians of the West. Reprinted from the Annual Report of the Smithsonian Institution for 1955.
George Catlin, Maximilian zu Wied og Karl Bodmer beskrev statens indfødte folk, landskab og dyreliv i både ord og billeder i starten af 1830erne.
Området i det fremtidige North Dakota øst for Missouri River kom ind under det nydannede Michigan territorium i 1834. To år senere blev denne del af North Dakota et mindre landområde i Wisconsin territoriet; i 1838 en del af Iowa territoriet; og det hørte under Minnesota territoriet i 1849. Området i North Dakota vest for Missouri River og White Earth River blev omtalt som Mandan territoriet fra 1834 til 1854, da det blev en del af det nye Nebraska territorium.
Som i de foregående århundreder var North Dakota en vidtstrakt slagmark, hvor krigere fra indbyrdes fjendtlige stammer stødte sammen igen og igen.McGinnis, Anthony: Counting Coup and Cutting Horses. Intertribal Warfare on the Northern Plains, 1738-1889. Evergreen. 1990. Heste blev erobret,Meyer, Roy W.: The Village Indians of the Upper Missouri. Lincoln and London, 1977. enkeltpersoner dræbt, byer stukket i brand og indianermassakrer fandt sted. I f.eks. 1836 dræbte hidatsaer og mandaner mange folk i en passerende yanktonai sioux lejr.Howard, James H.: "Yanktonai Ethnohistory and the John K. Bear Winter Count." Plains Anthropologist. Journal of the Plains Conference. Vol. 21, No. 73, part 2 (Aug. 1976). Memoir 11. Kampene stod på til omkring 1880, da USA endegyldigt stoppede dem.
I 1837 ramte en koppe-epidemi området.Trimble, Michael K.: An Ethnohistorical Interpretation Of The Spread Of Smallpox In The Northern Plains Utilizing Concepts Of Disease Ecology. Reprints In Anthropology. Vol. 33. Lincoln, 1986.
J. N. Nicollet udforskede de østlige dele af North Dakota bl.a. omkring Sheyenne River og Devil’s Lake (nu Spirit Lake) i 1839.Warren, G. K.: Explorations in the Dacota Country, in the Year 1855. Washington 1856.
John James Audubon studerede dyrelivet op langs Upper Missouri River i 1843.Audubon, Maria R.: Audubon and his Journals. With Zoological and other Notes. Vol. II. New York. 1897.
Midt i 1800-tallet var den største by i North Dakota Like-a-Fishhook Village med knap 1.000 indbyggere.Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987. I Pembina distriktet havde 1.116 mennesker til huse."United States Census of 1850 for Pembina District, Minnesota Territory." Collections of the State Historical Society of North Dakota. Vol. I. Bismarck, 1906. Pp. 384-405.
År 1850-1900 Fort Laramie traktaten (1851) angik stammerne i North Dakota vest for Missouri River.
Statens første postkontor åbnede i Pembina senest i 1855.Lounsberry, Clement A.: Early History of North Dakota. Washington. 1919.
G. K. Warren kortlagde Missouri Rivers løb gennem North Dakota i 1855-1856.Callaway, Graham A.: “Cultural Features in the G.K. Warren Missouri River Maps.” Plains Anthropologist. Vol. 58, No. 225 (2013). Pp. 83-100.
Da staten Minnesota blev en realitet i 1858, eksisterede North Dakota i et forfatningsmæssigt tomrum indtil oprettelsen af Dakota territoriet den 2. april 1861. Dakota territoriet blev siden inddelt i først North – og South Dakota, og endnu senere udskilte staterne Idaho, Montana og Wyoming sig af det.
thumb|Indfødte territorier i North Dakota som anerkendt af USA i diverse traktater