Jens Aage Bjørkøe (født 23. februar 1946 i Faaborg) er en dansk teolog og social debattør, der fra 1979 til 2011 var forstander for Kofoeds Skole i KøbenhavnDe vigtigste år i skolens historie. Tidslinje for Kofoeds skole. På Kofoeds Skoles hjemmeside.. Som forstander spillede han en central rolle i udviklingen af skolens arbejde med socialt udsatte efter princippet hjælp til selvhjælp. Internationalt var han engageret i etableringen af et netværk af Kofoeds Skole-inspirerede institutioner i Øst- og Centraleuropa og Armenien, og han var medlem af bestyrelsen for 2009–2013.
Tidligere virkede han som sognepræst og korshærspræst ved Mariakirken i København, hvor han grundlagde og ledede Mariatjenesten, et opsøgende socialt arbejde blandt marginaliserede grupper.
Han har været en markant stemme i den offentlige debat om socialpolitik, fattigdom og udsatte grupper og har udgivet en lang række bøger og artikler om sociale og socialpædagogiske emner.
Han er ridder af Dannebrog (2009) og modtager af Republikken Polens Fortjenstorden (2000).Kofoeds Skoles forstander hædret (28. januar 2010). Socialrådgiveren.
Baggrund Jens Aage Bjørkøe blev født i Faaborg på Sydfyn som søn af en landmand. Han tog studentereksamen fra Odense Katedralskole i 1965 og blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1973. Hans speciale var i systematisk teologi med fokus på Karl Barth, ophavsmanden til den dialektiske teologi.
I 1997 erhvervede han dr.phil.-graden ved Warszawa Universitet med en monografi om Kofoeds Skole og princippet hjælp til selvhjælp. Afhandlingen udkom samme år på polsk og senere i revideret udgave på dansk (2008) og engelsk (2009).Jens Aage Bjørkøe: Vejen fra hjertet. Kofoeds Skole, 2008. Engelsk udgave: Starting from the heart, 2009. Findes som PDF på Kofoeds Skoles hjemmeside
I perioden 2008–2011 gennemførte han en uddannelse som gruppeanalytisk psykoterapeut.
Han har siden 1967 været gift med Marianne Reinhold Bjørkøe, som også har arbejdet på Kofoeds Skole i mange år. Parret har tre børn: Christina Bjørkøe, f. 1970, Karen Bjørkøe, f. 1973 og Niels Jakob Bjørkøe, f. 1979.
Stifter af Mariatjenesten Jens Aage Bjørkøe har gennem hele sit arbejdsliv været engageret i socialt arbejde blandt marginaliserede og udsatte mennesker i København. Som nyuddannet teolog blev han i 1974 ansat som sogne- og korshærspræstFinn Slumstrup: Dér, hvor ingen andre er. En fortælling om Kirkens Korshær. Unitas Forlag, 2012, s. 250 ff. ved Mariakirken i Istedgade på Vesterbro, et område præget af prostitution, narkotikahandel, misbrug og hjemløshed. Samme år stiftede han Mariatjenesten, en anonym samtale- og rådgivningstjeneste under Kirkens Korshær.
Mariatjenesten forenede samtaler i kirkens lokaler med opsøgende arbejde i lokalområdet og blev i vidt omfang drevet af frivillige. Kirken holdt åbent også i de sene aftentimer som et tilbud til mennesker i akut social nød. Mariatjenestens brugere blev kaldt ”tabernes tabere” for at beskrive deres dobbelte udstødelse, både socialt og i forhold til det etablerede hjælpesystem. Mariatjenestens formål var ikke mission, men at yde hjælp dér, hvor ingen andre nåede ud. I en samtidig kronik blev Mariakirken omtalt som Danmarks første natkirke.Jens Aage Bjørkøe (29. og 30. juni, 1976): "Hvad er det, der sker i socialt afvigende miljøer?" Og "At hjælpe den, der mangler fællesskab" (dobbeltkronik om Mariatjenesten). Kristeligt Dagblad. Korshærsgudstjenesten, i daglig tale kaldet Sprittergudstjenesten, blev holdt hver søndag aften. Denne gudstjeneste var åben for alle og blev meget søgt. Der kom også en del mennesker fra andre kvarterer i byen.
Mariatjenestens arbejde direkte ud fra kirken kan betegnes som et eksempel på diakoniens urform.
Suppedasen på Fristaden Christiania Mariatjenesten udvidede i løbet af 1970’erne arbejdet med bofællesskaber, genbrugsbutik og varmestue for hjemløse. I 1978 medvirkede Bjørkøe desuden til oprettelsen af Suppedasen på Fristaden Christiania, et spisehus med tilknyttet stoffri rådgivning. Suppedasen blev etableret efter en henvendelse fra beboere i fristaden, som var bekymrede som følge af en stigende organiseret narkotikahandel. Bjørkøes holdning til Christiania var overordnet positiv, men han pegede også på fristadens sociale udfordringer.Korshærsbladet, nr. 9, oktober, 1979.
Jens Aage Bjørkøe (14. november 1970): "Christianias hårde nedtur fra fristad til alternativ slum" (kronik). Lands-Avisen Aktuelt.
I 1979–1980 underviste Bjørkøe ved Københavns Universitet i praktisk teologi og socialetik. Forstander for Kofoeds Skole
Fra 1979 til 2011 var Jens Aage Bjørkøe forstander for Kofoeds Skole i København. Kofoeds Skole er et socialt hjælpecenter på Amager, der yder helhedsorienteret hjælp til udsatte mennesker, herunder arbejdsløse, hjemløse, personer med misbrugsproblemer, psykiske udfordringer og indvandrere med integrationsudfordringer. Skolens metode er hjælp til selvhjælp og arbejdet omfatter akut nødhjælp, undervisning, arbejdstræning på værksteder og døgnophold for unge hjemløse. Omkring 2010 havde skolen årligt ca. 4.000 elever og dagligt 500-700 elever, som fulgte undervisningen og deltog i de forskellige aktiviteter.
Udvikling og udbygning af skolen Under Bjørkøes ledelse udvidede Kofoeds Skole sit arbejde ved hovedskolen på Amager og etablerede sig på mange lokaliteter rundtom i Københavnsområdet. Herunder opsøgende arbejde ud fra Kofoeds Kælder på Kultorvet i det centrale København. Tilsvarende blev der oprettet værested og kontaktcenter med opsøgende funktion for hjemløse og marginaliserede grønlændere på Vesterbro.
Efter årtusindskiftet blev Kofoeds Skole landsdækkende med filialer i Aalborg, Aarhus og Aabenraa samt en afdeling rettet mod hjemløse grønlændere i Esbjerg.Ole Meldgaard: Kofoeds Skole Historie 1928-1998 og Ole Meldgaard: Kofoed's School The History 1928-2005. Begge bøger ligger som PDF-filer på Kofoeds Skoles hjemmeside:
Reform af arbejdsform og socialpolitisk betydning Da Bjørkøe tiltrådte som forstander i 1979, stod Kofoeds Skole over for interne organisatoriske og faglige konflikter. Anne Brockenhuus-Schack (28. september 1978): "Årelange samarbejdsproblemer årsag til uro på Kofoeds Skole". Information,
Hans Pedersen (28. september 1978): "Konflikten på Kofoeds Skole". Politiken.
Birger Thøgersen (17. december 1980): "Kofoeds Skole midt i et opgør". Politiken.
Peter Eriksen (23. maj 1981): "Den ydre konflikt som skabte intern konflikt på Kofoeds Skole". Information. I løbet af 1980'erne og 1990'erne blev skolens arbejdsform reformeret med en tydeligere formulering af værdigrundlag og metode, herunder princippet om hjælp til selvhjælp, som skolens stifter, Hans Christian Kofoed, havde lagt til grund for det pædagogiske arbejde i 1928. Jens Aage Bjørkøe: Værdighed i tiden. Hjælp til selvhjælp på kristent og folkeligt grundlag. Kofoeds Skole idémæssige grundlag, etik og menneskesyn, pædagogiske grundmetode og organisatoriske identitet. Kofoeds Skoles Forlag, 2011.Susanne Nielsen (11. august 1996): "Kofoeds Skole i nye klæder. Den gamle institution på Amager har genopfundet 20ernes visioner om hjælp til selvhjælp. Efter årtiers inferno af druk og vold har skolen sagt farvel til ungdomsoprørets utopi om selvudfoldelse. I dag stiller man krav og skaffer folk i arbejde." Politiken.
I den offentlige debat om socialpolitik i 1990’erne blev Kofoeds Skole fremhævet som eksempel på en aktiverende praksis i socialt arbejde. Skolens erfaringer blev inddraget i forbindelse med omlægningen af dansk socialpolitik fra passiv forsørgelse til aktivering. Medarbejdere fra skolen bidrog i medierne og blev inviteret til at holde oplæg for politikere og ansatte i landets socialforvaltninger.Trine Tange (11. december 2007): "Fra misbruger til medarbejder. Politikere, behandlere og erhvervsliv mødtes på Kofoeds Skole til konference i slutningen af november. Ørestadsavis.
Nanna Schelde (4. november 2010): "Fattigdommen fortsætter ufortrødent. Der var drøje hug til regeringens social- og beskæftigelsespolitik på fattigdomskonferencen på Kofoeds Skole i København i går og i tirsdags." Kristeligt Dagblad. Socialministeriet indgik i forbindelse hermed aftale med Kofoeds Skole om, at den skulle opbygge kapacitet til at være et laboratorium og udviklingscenter for metoder i socialt arbejde blandt samfundets dårligst stillede.
International udbredelse af Kofoeds Skoles metode Fra midten af 1990’erne deltog Kofoeds Skole i internationalt samarbejde og var med til at etablere selvstændige NGO’er inspireret af skolens metode i Øst- og Centraleuropa samt Armenien.Jens Aage Bjørkøe, Ole Meldgaard, Olav Hindahl, Karin Larsen, Marianne Bjørkøe og Thomas Pedersen: Møde med ildsjæle. Kofoeds Skoles internationale arbejde. Kofoeds Skoles Forlag, 2011.
Ole Meldgaard: The History of Kofoed's School International, Kofoeds Skole. Kofoeds Skoles Forlag, 2010.
Fra 1997 til 2011 blev der oprettet i alt 19 datterskoler i 9 tidligere kommunistiske lande i Østeuropa: Polen (1997), Estland (1999), Litauen (2001), Armenien (2002), Tjekkiet (2002), Ukraine (2005), Rumænien (2008), Slovenien (2011) og Bulgarien (2011).
Indsatsen var rettet mod de sociale udfordringer, der opstod efter de politiske og økonomiske omstillinger i kølvandet på kommunismens sammenbrud i 1989. Overgangen til demokrati og markedsøkonomi medførte blandt andet lukning af statsejede virksomheder, stigende arbejdsløshed, øget hjemløshed samt udbredt fattigdom og marginalisering.
Jens Aage Bjørkøe var medlem af bestyrelsen for , en international organisation for kristent socialt arbejde, fra 2009 til 2013. Vice-Chairman and Financial Advisor til 2012.
Forskning og doktorgrad fra Warszawas Universitet
I 1997 erhvervede Jens Aage Bjørkøe doktorgraden fra Warszawas Universitet, hvor han havde haft tilknytning siden midten af 1980’erne og forelæst gennem flere år. Disputatsen blev skrevet og udgivet på polsk under titlen Pomoc do samopomocy. Szkoła Kofoeda w Kopenhadze. Instytut Służby Społecznej og udkom samme år på universitetsforlaget Wydawnictwo Akademickie Żak.
Disputatsen blev skrevet på foranledning af Warszawa Universitet. Afhandlingen er en monografi om Kofoeds Skole med fokus på skolens ideologiske grundlag, historie, pædagogiske metoder, elevgruppe og samfundsmæssige betydning. Der påvises paralleller til N.F.S. Grundtvigs tanker om ”skolen for livet” samt fællestræk med pædagogiske teorier hos John Dewey ("learning by doing"), Georg Michael Kerschensteiner, Michael Husén ("det fælles tredje")Michael Husén: Det fælles tredje – om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde og teorier om empowerment.
Disputatsen blev udgivet i revideret dansk udgave i 2008 under titlen Vejen fra Hjertet og på engelsk i 2009 som Starting from the Heart. Den blev anvendt som fagligt grundlag i forbindelse med etableringen af Kofoeds Skoler i Øst- og Centraleuropa.
Samfundsdebattør
Jens Aage Bjørkøe er en markant debattør om sociale problemer, socialpolitik og metoder i socialt arbejde, særligt med fokus på sårbare og udsatte grupper. Han har gennem årene deltaget løbende i den offentlige debat, især om aktiveringspolitik, inklusion af socialt udsatte, forholdet mellem frivilligt og offentligt socialt arbejde, udsatte grønlændere, behandling af stofmisbrugere, hjemløshed, tiggeriets genopdukken samt fattigdom.Jens Aage Bjørkøe: Livredder eller svømmelærer. 25 års indspark til socialpolitikken. Kofoeds Skoles Forlag, 2024.