Wimbledon-mesterskaberne 2025 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på græsbaner i perioden 30. juni - 13. juli 2025 i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien. Det var den 138. udgave af mesterskabet og den tredje grand slam-turnering i 2025. Kvalifikationen spilledes den 23. - 26. juni 2025 i Wimbledon Qualifying and Community Sports Centre i Roehampton.
I forhold til den foregående udgave af mesterskabet, var der blevet indført live elektroniske linjedomme, efter at man med held af afprøvet dette i 2024. Arrangørerne havde endvidere revideret det foreløbige program for finaleweekenden på Centre Court, hvor programmet begge dage startede kl. 13:30 i stedet for kl. 14:00. Lørdagens program startede med herredoublefinalen kl. 13:30, efterfulgt af damesinglefinalen kl. 16:00. Om søndagen fulgte det omvendte program med damedoublefinalen fra kl. 13:30 og herresinglefinalen med start kl. 16:00. Endelig var mixed double-finalen blevet flyttet til om torsdagen, hvor den skulle spilles som dagens tredje kamp efter de to damesinglesemifinaler.Wimbledon - Operational Updates for The Championships 2025 (9. oktober 2024)
Danske deltagere
Fire danskere deltog i mesterskabet: Clara Tauson i damesingle og damedouble samt Holger Rune, Elmer Møller og August Holmgren i herresingle. Det var første gang siden 1960, at Danmark havde fire spillere med i singlerækkerne ved Wimbledon-mesterskaberne.DR - Holger Rune om rekordmange danskere ved Wimbledon: 'Vi kan være stolte' (28. juni 2025) Clara Tauson havde ikke tidligere vundet kampe i Wimbledon men formåede alligevel at spille sig frem til fjerde runde, hvor hun tabte til den senere mester, Iga Świątek.DR - Tauson taber pusten på Wimbledons store scene (7. juli 2025) Holger Rune og Elmer Møller, hvoraf sidstnævnte debuterede på grand slam-niveau, tabte begge i første runde af herresingleturneringen. Rune var seedet som nr. 10 men tabte overraskende til kvalifikanten Nicolás Jarry.DR - Chokerende exit: Holger Rune er ude af Wimbledon (30. juni 2025) Møller tabte sin første grand slam-hovedturneringskamp til 12.-seedede Frances Tiafoe.TV2 - Elmer Møller ude af Wimbledon – havde ét stort problem (30. juni 2025) Til gengæld fik August Holmgren sit internationale gennembrud ved i sin grand slam-debut først at vinde tre kampe i kvalifikationen og derefter spille sig helt frem til tredje runde i hovedturneringen, hvor han tabte til 9.-seedede Alex de Minaur.DR - Drømmeugen er slut for August Holmgren, der mødte overmagten (5. juli 2025)
Præmier
Den samlede præmiesum for Wimbledon-mesterskaberne 2025 androg £ 53.500.000, hvilket var en stigning på 7,0 % i forhold til året før. I mesterskabsrækkerne var pengepræmierne fordelt som vist nedenfor.
Pengepræmier ekskl. per diemResultat Single Double Mixed doublePr. spillerPr. parPr. parVindere £ 3.000.000 £ 680.000 £ 135.000Finalister £ 1.520.000 £ 345.000 £ 68.000Semifinalister £ 775.000 £ 174.000 £ 34.000Kvartfinalister £ 400.000 £ 87.500 £ 17.500Tabere i 4. runde £ 240.000 - - Tabere i 3. runde £ 152.000 £ 43.750 -Tabere i 2. runde £ 99.000 £ 26.000 £ 9.000Tabere i 1. runde £ 66.000 £ 16.500 £ 4.500Tabere i 3. kval.runde £ 41.500 - -Tabere i 2. kval.runde £ 26.000 - -Tabere i 1. kval.runde £ 15.500 - -
I rækkerne for kørestolstennis androg pengepræmierne £ 823.000, hvilket var en stigning på 5,4 % i forhold til 2024.
KørestolstennisResultat Single DoublePr. spillerPr. parVindere £ 68.000 £ 30.000Finalister £ 36.000 £ 15.000Semifinalister £ 24.000 £ 9.000Kvartfinalister £ 16.250 £ 5.000Tabere i 1. runde £ 10.750 -Quad-kørestolstennisResultat Single DoublePr. spillerPr. parVindere £ 68.000 £ 30.000Finalister £ 36.000 £ 15.000Semifinalister £ 24.000 £ 9.000Kvartfinalister £ 16.250 -
Pengepræmierne i opvisningsturneringerne med deltagelse af tidligere stjerner, tre rækker med otte par i hver række, androg £ 621.000, hvilket var uændret i forhold til 2024.
Legender ResultatPr. parVindere £ 35.000Finalister £ 28.000Nr. 2 i indl. gruppe £ 24.000Nr. 3 i indl. gruppe £ 24.000Nr. 4 i indl. gruppe £ 24.000
Derudover var der afsat £ 1.500.000 til per diem-udbetalinger.
Resultater
Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Herresingle
Damesingle
Herredouble
Damedouble
Mixed double
Juniorer
Finalerne i juniorrækkerne fik følgende resultater.
Række Vinder Finalist ResultatDrengesingle Ivan Ivanov Ronit Karki6–2, 6–3Pigesingle Mia Pohánková Julieta Pareja6–3, 6–1Drengedouble Oskari Paldanius Alan Ważny Oliver Bonding Jagger Leach5–7, 7–6(6), [10–5]Pigedouble Kristina Penickova Vendula Valdmannová Thea Frodin Julieta Pareja6–4, 6–2
Kørestolstennis
Finalerne i rækkerne for kørestolstennis fik følgende resultater.
Række Vinder Finalist ResultatHerresingle Tokito Oda Alfie Hewett3–6, 7–5, 6–2Damesingle Wang Ziying Yui Kamiji6–3, 6–3Herredouble Martín de la Puente Ruben Spaargaren Alfie Hewett Gordon Reid7–6(1), 7–5Damedouble Li Xiaohui Wang Ziying Angélica Bernal Ksénia Chasteau6–3, 6–1Quad-herresingle Niels Vink Sam Schröder6–3, 6–3Quad-herredouble Guy Sasson Niels Vink Donald Ramphadi Gregory Slade6–0, 6–2
Invitationsturneringer
Finalerne i invitationsturneringerne for tidligere topspillere fik følgende resultater.
Række Vinder Finalist ResultatHerredouble Bob Bryan Mike Bryan Lleyton Hewitt Mark Philippoussis6–1, 5–7, [10–3]Damedouble Cara Black Martina Hingis Dominika Cibulková Barbora Strýcová6–2, 6–3Mixed double Thomas Johansson Katie O'Brien Sébastian Grosjean Iva Majoli6–2, 6–2
Eksterne henvisninger Wimbledon Noter
Kategori:WTA Tour 2025 Kategori:ATP Tour 2025