Bad Homburg Open er en professionel tennisturnering, som årligt i juni afvikles i Bad Homburg vor der Höhe, Hessen, Tyskland. Turneringen bliver spillet i Tennis Club Bad Homburg i Kurpark, hvor den første tennisklub på Europas fastland blev grundlagt i 1876. Turneringen er en del af WTA Tour og har siden 2024 tilhørt kategorien WTA 500.

Historie

I september 2019 offentliggjorde Wimbledon-arrangøren All England Lawn Tennis and Croquet Club (AELTC), at klubben fra 2020 ville investere i nye græstennisturneringer på ATP Tour og WTA Tour med termin inden Wimbledon-mesterskaberne. Blandt de nye investeringer var en WTA Tour-turnering i Bad Homburg vor der Höhe i samarbejde med det tyske sportsagentur Perfect Match samt tennisspilleren Angelique Kerber og hendes management-team, med aftale om, at Kerber blev turneringens ambassadør.Reuters - AELTC to invest in pre-Wimbledon grass court tournaments (18. september 2019) Wimbledon - The AELTC announces strategic investment in the grass court season from 2020 (18. september 2019) Bad Homburg Open - Angelique Kerber is Tournament Ambassador (12. december 2019)

Det nye stadion i Tennis Club Bad Homburg blev bygget i Kurpark, hvor de første tennisbaner på det europæiske fastland i 1876 blev anlagt. Og i juli 2020 navngav Angelique Kerber anlægget ved en indvielsesceremoni, der erstattede den første udgave af turneringen, der skulle have været afholdt i 2020, men som blev aflyst, da COVID-19-pandemien suspenderede WTA Tour i det meste af 2020. Premiereudgaven af turneringen blev derfor udskudt til 2021.

I de første tre år tilhørte Bad Homburg Open kategorien WTA 250 på WTA Tour, men i 2024 blev den opgraderet til WTA 500-status.WTA Tour - Bad Homburg Open receives WTA 500 status for the 2024 season (11. januar 2024)

Turneringer

År Datoer Navn Kategori202121. - 26. juniBad Homburg Open presented by Engel & VolkersWTA 250202219. - 25. juni202325. juni - 1. juli202423. - 29. juniBad Homburg Open powered by SolarwattWTA 500

Vindere og finalister

Damesingle

År Mester Finalist Finaleresultat2021 Angelique Kerber (1) Kateřina Siniaková6−3, 6−22022 Caroline Garcia (1) Bianca Andreescu6−7(5), 6−4, 6−42023 Kateřina Siniaková (1) Lucia Bronzetti6−2, 7−6(5)2024 Diana Sjnajder (1) Donna Vekić6−3, 2−6, 6−3

Damedouble

År Mestre Finalister Finaleresultat2021 Darija Jurak (1) Andreja Klepač (1) Nadija Kitjenok Raluca Olaru6−3, 6−12022 Eri Hozumi (1) Makoto Ninomiya (1) Alicja Rosolska Erin Routliffe6−4, 6−7(5), [10−5]2023 Ingrid Gamarra Martins (1) Lidzija Marozava (1) Eri Hozumi Monica Niculescu6−0, 7−6(3)2024 Nicole Melichar-Martinez (1) Ellen Perez (1) Chan Hao-Ching Veronika Kudermetova4−6, 6−3, [10−8]

Kilder / eksterne henvisninger Bad Homburg Open WTA - Bad Homburg Referencer

Kategori:Etableret i 2021