Mainland med 18.765 indbyggere og et areal på 969 km² er Shetlandsøernes hovedø og trafikknudepunkt. Det er den største ø i Nordsøen. Øen er delt i fire områder: South Mainland, Central Mainland, West Mainland og North Mainland. Størstedelen af øgruppens befolkning bor på Mainland, der også indeholder den eneste egentlige by, Lerwick, samt de to største bebyggelser Scalloway og Brae.
Geografi Øens fire områder er South Mainland: Den lange sydlige halvdel syd for Lerwick, med en blanding af heder, moser og agerbrug. Her findes mange vigtige arkæologiske bopladser fra stenalderen. Bigton, Cunningsburgh, Sandwick, Scalloway, and Sumburgh Central Mainland: Midt på øen med landbrugsarealer og plantet skov. West Mainland: Har mange naturområder med vige og bugter, der næsten skiller den fra hovedøen Aith, Walls og Sandness North Mainland – særligt med den store Northmavine-halvø, der forbinder Mainland ved en lang landtange ved Mavis Grind – består mest af heder og klipperige kyster. Her ligger i nærheden af landsbyen Mossbank en af Europas største olieterminaler, Sullom Voe Oil Terminal. Brae, North Roe og Vidlin
Historie
Arkæologiske fund fra forskellige steder tyder på sandsynlige menneskelige bosættelser for mere end seks tusind år siden, dvs. i bondestenalderen, disse tæller bl.a. Stanydale Temple. Blandt de mest berømte steder er Old Scatness, der har været brugt i jernalderen, af piktere, i vikingetiden og helt op i middelalderen. Helt mod syd findes Ness of Burgi fort, om er dateret til jernalderen. Ligeldes fra jernalderen er Broch of Clickimin og Clumlie Broch.
I 800-tallet kom området under vikingernes indflydelse, og øen blev gjort krav på af Skotland i 1400-tallet. Mange stednavne bærer stadig præg af den nordiske indflydelse fra vikingetiden.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fotos
Kategori:Øer i Shetlandsøerne