Eugeniusz Kwiatkowski (30. december 1888, Kraków – 22. august 1974, Kraków) var en polsk politiker og økonom, vicepremierminister i Polen, statsminister og leder af den Anden Polske Republik.

Biografi Han studerede på det prestigefyldte jesuiterkollegium i Chyrów og dimitterede derefter kemi ved Universitetet i Lviv og Ludwig Maximilian Universitetet i München.

Efter Józef Piłsudskis statskup i maj 1926 i den Anden Polske Republik blev han anbefalet af præsident Ignacy Mościcki til posten som industri- og handelsminister i Kazimierz Bartels regering. Kwiatkowski var minister i otte på hinanden følgende regeringer (1926-30) og Polens vicepremierminister og Polens finansminister i to regeringer (1935-39).

Blandt Kwiatkowskis mest berømte præstationer er de gigantiske byggeprojekter: opførelsen af havnen i Gdynia , udviklingen af den polske handelsflåde og søhandel og oprettelsen af Centralny Okręg Przemysłowy ( den Centrale Industriregion).

Efter at Sovjetunionen sluttede sig sammen med Nazityskland i invasionen af Polen i 1939, evakueredes han sammen med resten af regeringen fra Polen den 17. september. Han var interneret i Rumænien indtil 1945. Efter krigen vendte han tilbage til Polen og overvågede projekterne for genopbygningen ved den polske kyst, og i årene 1947 – 1952 var han medlem af Sejmen (det polske parlament).

Han faldt han i unåde da det kommunistiske og sovjetiske greb om den polske regering blev styrket, noget han modsatte sig. Den kommunistiske regering tvang ham til at gå på pension i 1948. Fra 1952 og fremefter koncentrerede han sig om studier af kemi, fysik og historie.

Han døde i Kraków den 22. august 1974.

Bibliografi

Janusz Zaręba, Eugeniusz Kwiatkowski - romantyczny pragmatyk, Centrum Edukacji i Rozwoju Biznesu. Instytut Naukowo-Wydawniczy, Warszawa, 1998 ( ) Archiwum polityczne Eugeniusza Kwiatkowskiego, Wydawnictwo Sejmowe, Warszawa, 2002 ( ) Marian Marek Drozdowski, Eugeniusz Kwiatkowski, Zakład Narodowy im. Ossolińskich - Wydawnictwo, Wrocław, 2001 ( ) Marian Marek Drozdowski, Eugeniusz Kwiatkowski w polskiej historiografii i publicystyce historyczno-ekonomicznej, Instytut Historii Polskiej Akademii Nauk, Warszawa, 1992 ( ) Marian Marek Drozdowski, Eugeniusz Kwiatkowski : człowiek i dzieło, Wydawnictwo Literackie, Kraków, 1989 ( ) Marian Marek Drozdowski, Piotr Dwojacki, Archiwum Morskie Eugeniusza Kwiatkowskiego, E. Kwiatkowski University of Business and Administration, Gdynia, 2009 ( )

Referencer

Kategori:Storkors af Den Hvide Løves Orden Kategori:Sankt Olavs Orden Kategori:Storkorskommandører af Nordstjerneordenen Kategori:Storofficerer af Æreslegionen Kategori:Ministre fra Polen