Venø

thumb|Venø

Venø er en ø i Limfjorden nord for Struer. Den er cirka 7,5 kilometer (km) lang og 1,5 km bred på det bredeste sted og har et areal på 6,46 km².

Det nordligste punkt er Bradser Odde, der også er øens østligste punkt. Mod nord ligger Nørskov Vig, der har form som et lidt skævt hjerte. Længst mod syd ligger Venø Odde, mens det vestligste punkt er Rønknæ. Øens sydligste halvdel er lavtliggende, mens den nordlige halvdel er mere højtliggende med den 26,8 meter (m) høje Forstov Bakke, der er øens højeste punkt. Farvandene omkring øen er opkaldt efter øen – Venø Sund mod vest og Venø Bugt mod øst.

I 2025 var der 165 indbyggere på Venø. Herudover er der ca. 94 efterskoleelever på Venø Efterskole (skoleåret 2023/2024).

Venø By ligger midt på øen og ca. fire km nord for færgelejet på den sydlige ende af øen. Indtil Kommunalreformen i 1970 var Venø en selvstændig kommune. Derefter blev øen en del af Struer Kommune, der med Strukturreformen i 2007 blev til den nye Struer Kommune.

Der er ingen fast forbindelse til øen, men der er en kommunalt ejet færgeforbindelse, Venø Færgen, der sejler fra Venøs sydspids til fastlandet ved Kleppen få kilometer nord for Struer.

Historie Forbindelsen til fastlandet I mange år var en lille rofærge mellem Venø Odde og Kleppen venøboernes forbindelse til fastlandet. Færgemanden boede på Venøs sydspids og roede passagererne de 266 m over til Kleppen på fastlandet, når der var behov for det.

Efterhånden som landbruget og køretøjerne udviklede sig, opstod der blandt øens landmænd et ønske om at indsætte en ”rigtig” færge på overfarten. I 1956 stiftede de Venø Færgefart, og for en pris af 30.000 kr. købte de færgen fra Fur. Den 6. juni 1958 sejlede færgen, der nu hed M/F Venøsund, sin første tur for Venø med automobiler ombord. Venø Færgefart sejlede herefter 16 dobbeltture om dagen. Venø fik herudover en rutebilforbindelse til Struer, og personbilen blev det daglige transportmiddel til fastlandet. Men færgen kunne kun overføre tre biler ad gangen, hvorfor der i 1973 blev købt en større færge.

Postomdeling Ægteparret Mads Andersen (1834-1888) og Ane Katrine Andersen (1837-1924) ernærede sig ved fiskeri. Men herudover hentede Mads Andersen tre gange ugentlig venøboernes post i Struer. I 1883 fik øen en anden postordning. Mads Andersen, ”æ Post”, sejlede nu en gang om dagen til Struer for at hente post.

Da Mads Andersen døde i 1888, overtog Ane Katrine hans arbejde – nu kaldet "Ane Katrine Post". Kl. 8 om morgenen hentede Ane Katrine Post en aflåst posttaske hos præsten. Hun gik så med posttaske, kurv og eventuelle pakker ned til Venø Odde, hvor hun blev roet over til Kleppen og vandrede langs stranden til Struer. Her købte hun hvedebrød og tog forskellige pakker og varer med til præsten og andre – ofte med et eller to store brød bundet på ryggen. Ved tretiden var Ane Katrine Post tilbage ved præstegården efter at have vandret ca. 20 km. Præsten fordelte herefter posten til skolebørnene, der sørgede for, at breve og lignende blev fordelt.

Mads Andersen blev afløst af David Madsen (1875-1931), der i en længere årrække var postfører mellem Venø By og Struer. I 1903 opførte han et husmandssted i Venø By, der også fungerede som postbolig og senere blev drevet af familien som et sommerpensionat, ”Pension Postboligen”. I 1970 overgik pensionatet til at blive kro, nu "Venø Kro".

Overfarten til Venø havde indtil postforbindelsen bestået af en rofærge. David Nygaard Madsen var initiativtager til den sejlende postforbindelse mellem Venø og Struer. Postbåden "Ternen" var en såkaldt hurtigsejlende, åben limfjordssjægte med sejl som drivkraft. Senere blev denne forsynet med motor og styrehus. Losning af post og fragt forekom i nogle år ved landgangsbroen ved Venø By, men den blev i 1926 effektiviseret ved anlæggelse af Venø havn. Efter David Nygaard Madsens tid ved roret overtog plejesønnen Mads Svarre (1902-2000) i 1929 ruten Venø-Struer med den nye og større postbåd ”Svanen” indtil 1945, hvorefter den gik på fremmede hænder, til det blev epokeafslutning med postbåd mellem Venø og Struer.

Ægteparret Else Maria Jensen Og Carl Anker Jensen startede en købmandsforretning og den såkaldte "Venøbus", der fra 1959 hver dag kørte ind til Struer og hentede post med tilbage til øboerne.

Skolegang på Venø Undervisningen på øen blev i midten af 1700-tallet besørget af omløbende degne. Undervisningen foregik på daværende tidspunkt som regel i kirken. Der blev på den tid sandsynligvis kun undervist i religion.

Da Venø under første verdenskrig nåede sit højeste indbyggertal med 312 beboere, gik der 70 børn i skolen, men da var undervisningsbyrden for øens fastansatte præst blevet så stor, at han måtte have hjælp. Den lille skolestue i den lille præstegård var blevet for trang. Der måtte ansættes en lærerinde og bygges en ny skole. I 1915 blev Christine Jørgensen ansat som lærerinde, og børnene flyttede ind i den nybyggede skole. I 1919 afløstes lærerinden af lærerinden Emma Jacobsen.

I sommeren 1933 indtraf der imidlertid en badeulykke. Lærerinde Emma Jacobsen tog eleverne med ned til badestedet ved Venø By. Den stærke strøm førte en af eleverne væk fra stranden. Emma Jacobsen svømmede ud til pigen og formåede at holde hende fast. Men da hjælpen kom, var begge bevidstløse. Det lykkedes at bringe den lille pige til live igen, men lærerinden mistede livet. Uden for Venøs kirkegård findes en mindesten for Emma Jacobsen.

Fra 1959 skulle præsten kun undervise de fem yngste klasser. De øvrige blev hver morgen sendt med skolebus til Østre Skole i Struer. Dette var en følge af et faldende indbyggerantal og dermed færre skolesøgende børn kombineret med, at der var blevet en fast færgeforbindelse til fastlandet samt en fast busforbindelse til Struer flere gange dagligt.

I 2000 havde børnene fra Venø fortsat færre undervisningstimer end børnene på fastlandet – de gik i skole fire dage om ugen. Undervisningen blev anset for at være mere effektiv, når skolens samlede elevtal kun var på 12 børn fordelt på 0.-4. klasse. De blev undervist af lærere fra Struer foruden præsten, der også indgik i lærerstaben.

I 2003 blev Venøs lille skole og børnehave nedlagt. Der var ca. 10-15 elever fordelt på børnehaveklasse-4. klasse, og som det eneste sted i landet fungerede præsten på øen også som skolelærer.

Befolkningsantal Igennem 1900-tallet og de første 25 år efter årtusindeskiftet har der været en relativ stor variation i antallet af indbyggere (beboere) på Venø.

Fra 165 indbyggere i 1901 steg antallet af indbyggere støt til 293 i 1921, hvorefter det faldt til 114 i 1976, hvilket er det laveste antal indbyggere på Venø gennem de seneste 125 år. På 55 år (fra 1921 til 1976) blev befolkningen således mere end halveret.

Frem til 2005 var der overordnet set igen en stigende tendens. Antallet af indbyggere steg til 211 i 2005, hvorefter det igen har været faldende frem til 2025, hvor der atter var 165 indbyggere på Venø.

Se evt. de to nedenstående tabeller, hvor antallet af indbyggere på Venø fremgår for perioderne 1901-1998 henholdsvis 2000-2025.

Antal indbyggere på Venø fordelt på årstal (1901-1998)Venø Årstal 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1976 1981 1986 1990 1995 1998 Indbyggertal 165 198 218 254 293 280 279 248 210 193 175 164 164 149 121 114 147 162 159 151 194Noter og kilde: Opgjort pr. 1. januar i det anførte år. Bemærk, at opgørelsen omfatter årstal med varierende intervaller (3-5 år) i den viste periode.<ref name =

Antal indbyggere på Venø fordelt på årstal (2000-2025)Venø Årstal 2000 2005 2010 2015 2020 2025 Indbyggertal 188 211 197 204 178 165Noter og kilde: Opgjort pr. 1. januar i det anførte år.<ref name = Ca. halvdelen af øens areal ejes af sæsonbeboerne Christian Kjær og hustru Susan.

Erhvervsliv Transport På vestsiden af Venø ved Venø By ligger den lille fiskerihavn, der i dag bliver brugt af sejlere og lystfiskere. Venø Havn blev etableret i 1926 af øens fiskere og landmænd. Siden er havnen udvidet, uddybet og renoveret flere gange. Bl.a. blev der i 1991 anlagt en ny yderhavn, denne gang med økonomisk støtte fra EU. Herved blev der bedre plads til sommerens gæstesejlere. Senere har havnen fået moderne servicefaciliteter med kiosk og sejlerstue. I 1999 blev der bygget et nyt havnehus, og i 2002 blev selve havneanlægget udsat for en større renovering med bl.a. træbeklædning og forbedret spuns.

Sejladsen mellem Venø og Kleppen på fastlandet drives i dag af Struer Kommune. Venø Færgefart har to færger og 11 fuldtidsansatte. Der transporteres ca. 260.000 passager og 130.000 køretøjer årligt, fordelt på 36.000 afgange.

Der kører i dag rutebus fra Venø til Struer station – seks ture på hverdage og tre ture om lørdagen. Siden 1. juli 2023 har det været gratis at køre med bussen. ’Venø Bussen’ blev overtaget af Knud Overgaard i 1989 efter ’Bus-Carl’ (Carl Anker Jensen), der havde kørt skolebussen til fastlandet siden 1959.

Fødevareproduktion Venø var oprindeligt et landbrugs- og fiskersamfund. I dag er der fortsat en produktion af fødevarer som eksempelvis urter og grønsager, lam og forskellige former for blød- og skaldyr fra fjorden.

Venø Urtehave er både besøgshave og har produktion og salg af grønsager (herunder en række af forskellige krydderurter). Herudover omfatter virksomheden et bageri, der sælger morgenbrød, kaffe og kage.

Gården Nørskov på nordspidsen af Venø producerer Venø-kartofler og lammekød. Produkterne sælges direkte fra gården og gennem bl.a. to fødevarenetværk.

I den sydlige del af øen ligger Venøsund Fisk og Skaldyr, der bl.a. producerer østers samt fiskeyngel som skrubber og pighvar til udsætning og videreopdræt. Samme sted ligger Venø Seafood (grundlagt i 2016), der sælger østers foruden hummer og muslinger, der kommer fra lokale fiskere.

Andet Venø Galleri er et kombineret galleri og værksted, hvor Lis Møller Jensen har sit virke og fremviser egne værker af oliemaleri, grafik og tusch-tegning samt gæstende kunstneres værker. Der er endvidere en frisør og en psykolog på Venø.

Kultur og fritid Uddannelse Der er ingen lokal folkeskole på Venø, hvorfor børnene går i Bremdal Skole i Struer. Her går de fra 0.-6. klasse. Fra 7. klasse skifter de til Parkskolen i Struer.

Venø Efterskole ligger på østsiden af øen. Den har knap 100 elever og et personale på ca. 20. Der er fire linjer: Natur & friluftsliv, Kunstlinjen, Forfatterlinjen og Surf & sejlads. Skolen blev oprettet af en kreds af Venøs beboere i 1997. Siden er skolen blevet udbygget i flere omgange.

Foreninger Venø har en række foreninger, der bl.a. omfatter:

Beboerforeningen VenøBoen, hvor formålet er at virke for venøboernes indflydelse og medbestemmelse i beslutninger, der berører Venøs beståen og udvikling som levedygtigt helårssamfund. Børne- og Ungdomshuset, der danner ramme om klubaktiviteter for både børn og unge samt voksne. Venø Gymnastik- og Idrætsforening (GIF) med ca. 100 medlemmer er paraply for en række mere eller mindre selvorganiserede aktiviteter, der alle har motion og samvær som formål. Venø Musikforening, der arrangerer koncerter med hovedvægten lagt på kammermusik. Venøsund Færgelaug, der arbejder for sikring af Danmarks ældste og stadig aktive bilfærge som et aktiv i den lokale kulturhistorie.

thumb|Venø Kirke Kirke

Źródło i licencja