Ecgberht (død 873) var en angelsaksisk konge af Northumbria i midten af 800-tallet. Denne periode af Northumbrias historie er dårligt beskrevet i bevarede kilder, og der vides derfor ikke meget om Ecgberht og hans regeringstid.
Han optræder først efter kongerne Ælla og Osberht faldt i kamp mod vikingerne i den store hedenske hær ved York d. 21. march 867. Symeon af Durham beskriver:Næsten alle northumbrianerne blev sendt på flugt eller dræbt, de to konger blevet slået; de overlevende sluttede fred med hedningene. Efter disse begivenheder udnævnte hedningene Egbert som konge i deres eget rige; Egbert regerede i 6 år over northumbrianerne over Tyne.Symeon of Durham, p. 489
Historikerer mener, at Ecgberht regerede som den store hedenske hærs skatteindsamler, og at han tilhørte én af flere konkurrerende kongefamlier i Northumbria.Kirby, pp. 212–213; Higham, p.179.
Den næste beskrivelse af Ecgberht er fra 872: "Northumbrianerne bortviste deres konge Egbert, og deres ærkebiskop Wulfhere".Symeon of Durham, p. 492. Endeligt rapporteres Ecgberhts død i 873, og her beskrives det at Ricsige efterfølger ham som konge.
Se også Konger af Northumbria
Referencer
Litteratur Kirby, D.P., The Earliest English Kings. London: Unwin, 1991. Higham, N.J., The Kingdom of Northumbria AD 350–1100. Stroud: Sutton, 1993.
Kategori:Konger af Northumbria