Kurt Jensen (født 1940 i Sorø, død 3. september 2006)Arkiv.dk - Drabschef Kurt Jensen sidder på sit kontor på Politigården i København var en dansk kriminalkommissær, der fra 1993 til 2003 var drabschef, dvs. leder af drabsafdelingen ved Københavns Politi.

Jensen, der var landmandssøn fra Sorø, blev efter mange års ansættelse i korpset udnævnt til chef for Københavns Politis afdeling A, drabsafdelingen, i 1993. Han ledte efterforskningen i en række sager og opklarede 96 procent af sagerne.

Frem til sin pensionering i 2003 kæmpede han for at få opklaringsprocenten op på 100, og han lagde i offentligheden ikke skjul på, at det nagede ham, når det ikke lykkedes at opklare en sag. Det gælder eksempelvis seksualdrabet på den syv-årige pige Roujan på Nørrebro i 1995. Her havde han en mistanke, men beviserne manglede.Tidl. drabschef Kurt Jensen er død TV 2 Nyhederne, 3. september 2006

Stillingen som drabschef blev overtaget af Ove Dahl.

Referencer

Kategori:Personer fra Sorø Kategori:Politifolk fra Danmark