Julia den Ældre (30. oktober 39 f.Kr. – 14 e.Kr.), kendt i sin samtid som Julia Caesaris filia eller Julia Augusti filia (klassisk latin: IVLIA•CAESARIS•FILIA eller IVLIA•AVGVSTI•FILIA ), (edd.), Prosopographia Imperii Romani saeculi I, II et III (PIR), Berlin, 1933, I 634 var datter og eneste biologisk barn af Augustus, den første romerske kejser, og hans anden hustru, Scribonia. Julia var også stedsøster og anden hustru til kejser Tiberius; mormor til kejser Caligula og kejserinde Agrippina den Yngre; kejser Claudius' svigermor; og kejser Neros oldemor på moderens side. Hendes tilnavn "den Ældre" skelner hende fra hendes datter, Julia den Yngre.
Liv
Tidlige liv thumb| Indskrevet dedikation til Julia, datter af Augustus, fra omkring 15-12 f.Kr. Fra Athenas helligdom i Priene, det vestlige Lilleasien. British Museum Da Julia blev fødsel i 39 f.Kr. havde Augustus endnu ikke modtaget titlen "Augustus" og var kendt som "Gaius Julius Caesar Divi Filius", dog omtaler historikere ham som "Octavian" indtil 27 f.Kr., da Julia var 11 år gammel. Octavian blev skilt fra Julias mor på dagen hun blev født og tog Julia fra sin mor kort derefter.Dio Cassius, 48.34.3. Octavian krævede i overensstemmelse med romersk skik fuldstændig forældremyndighed over hende. Hun kom til at bo hos sin stedmor Livia, og da hun var gammel nok blev hun undervist i at være en adelsdame. Hendes uddannelse ser ud til at have været streng og noget gammeldags. Derfor blev hun ud over sine studier, beretter Sveton, undervist i at spinde og væve.Suetonius, Vita Augusti 64 Macrobius nævner "hendes kærlighed til litteratur og betydelig kultur, noget, der var let at finde i den husstand".Macrobius, Saturnalia: Julia's Wit, 2.5.1-10
Julias sociale liv var stærkt kontrolleret, og hun fik kun lov til at tale med folk, som hendes far havde godkendt.Suetonius Vita Augusti 64 Octavian havde dog stor kærlighed til sin datter og sørgede for, at hun fik stillet de bedste lærere til rådighed. Macrobius har nedskrevet denne bemærkning fra Augustus: "Der er to egensindige døtre, som jeg må finde mig i: det romerske rige og Julia."Inter amicos [Augustus] dixit duas habere se filias delicatas, quas necesse haberet ferre, rem publicam et Iuliam. Macrobius, Saturnalia 2.5
I 37 f.Kr., i Julias tidlige barndom, indgik Octavians venner Gaius Mæcenas og Marcus Vipsanius Agrippa en aftale med Octavians store rival Marcus Antonius. Den blev beseglet med en forlovelse: Antonius' tiårige søn Marcus Antonius Antyllus skulle giftes med Julia, på det tidspunkt to år gammel.
Forlovelsen endte aldrig i ægteskab, fordi borgerkrigen brød ud. I 31 f.Kr., i Slaget ved Actium, besejrede Octavian og Agrippa Antonius og Kleopatra. I Alexandria begik det besejrede par begge selvmord, og Octavian blev enehersker over Romerriget.
Første ægteskab Som med datidens fleste aristokratiske romerske kvinder, lå forventningerne til Julia på at indgå et ægteskab for at knytte alliancer. Desuden ønskede Augustus et mandligt afkom. Som hans eneste levende barn, ville det være Julias pligt være at give sin far børnebørn, som han kunne adoptere som sine arvinger.Suetonius, Life of Augustus, 63-4.
I 25 f.Kr., i en alder af fjorten år, blev Julia gift med sin fætter Marcellus, søn af hendes fars søster Octavia, som var omkring tre år ældre end hende. Augustus var ikke selv til stede til brylluppet, da han kæmpede i Spanien og var blevet syg. I stedet gav han Agrippa opgaven med at præsidere over ceremonien og afholde festen i hans fravær.Dio Cassius, Roman History, Book LIII 27.5.
Beslutningen om at gifte Marcellus med Julia, og derefter Augustus' valg om at ophøje Marcellus til pontifikatet,Tacitus, Annals, I.3.1. blev opfattet som et tegn på, at han ville blive Augustus' efterfølger, trods hans unge alder.Velleius Paterculus, Roman History, II.93. Dette satte ham gjorde ham til en modstander for Agrippa, som, folk mente, ville modsætte sig Marcellus' magtovertagelse. Den tilsyneladende begunstigelse af Marcellus er angiveligt det, der fik Agrippa til at trække sig tilbage til Mytilene i Grækenland.Suetonius, Life of Augustus, 66.
Marcellus døde dog i september 23 f.Kr., da Julia var seksten år gammel. I ægteskabet fødtes ingen børn.
Ægteskab med Agrippa thumb|200x200px| Julia, fra Guillaume Rouillés Promptuarii Iconum Insigniorum I 21 f.Kr., efter at være fyldt 18 år, blev Julia gift med Agrippa, en mand af beskeden familie, der var steget i rækkerne og blevet Augustus' mest betroede general og ven. Dette skridt siges til dels at være taget efter råd fra Mæcenas, som i sin rådgivning til Augustus bemærkede: "Du har gjort ham så stor, at han enten skal blive din svigersøn eller blive dræbt."Dio Cassius, 54.6 Agrippa var næsten 25 år ældre end hende, og det var et typisk arrangeret ægteskab, hvor Julia fungerede som en brik i sin fars dynastiske planer. Der er fra denne periode en beretning om utroskab med en vis Sempronius Gracchus, som Julia angiveligt havde en varig forbindelse med (Tacitus beskriver ham som "en vedholdende elsker").Tacitus, Annals 1.53 Dette var det første af en række påståede utroskabsbrud. Ifølge Sveton forhindrede Julias ægteskabelige status hende ikke i at få en lidenskab for Augustus' stedsøn, og dermed hendes stedbror, Tiberius, som det rygtedes af mange."vulgo existimabatur", Suetonius, Vita Tiberii 7
De nygifte boede i en villa i Rom, der siden er blevet udgravet i nærheden af dagens Farnesina i Trastevere. I Agrippa og Julias ægteskab fødtes fem børn: Gaius Cæsar, Julia den Yngre, Lucius Cæsar, Agrippina den Ældre (mor til Caligula ) og Agrippa Postumus (en posthum søn). Fra juni 20 f.Kr. til foråret 18 f.Kr. var Agrippa guvernør i Gallien, og det er sandsynligt, at Julia fulgte med ham over Alperne. Kort efter deres ankomst blev deres første barn Gaius født, og i 19 f.Kr. fødte Julia Vipsania Julia. Efter deres tilbagevenden til Italien fulgte et tredje barn: en søn ved navn Lucius. I 17 f.Kr. adopterede Augustus den nyfødte Lucius og den treårige Gaius.Dio 54.18; Suet. Div. Aug. 64 Han tog sig personligt af deres uddannelse. Selvom Agrippa var død i 12 f.Kr., adopterede Augustus ikke den tredje bror, Marcus Vipsanius Agrippa Posthumus, før 4 e.Kr., efter Julias eksil, og efter både Gaius' og Lucius' død.
Nicolaj og Josefus nævner, at under Julias ægteskab med Agrippa rejste hun afsted for at møde Agrippa, hvor han var på felttog. Hun blev fanget i en stormflod i Ilium (Troja) og var nær druknet.Nicolaus of Damascus|Nicolaus, ([Fragmenta der Griechischein Historiker] 2 A: 421-2; Josephus, Antiquities 16.2.2 Agrippa var rasende, og i sin vrede idømte han de lokale en bøde på 100.000 drakmer. Bøden var et hårdt slag, men ingen ville møde Agrippa for at anmode om en appel. Først efter at Herodes, konge af Judæa, tog til Agrippa for at bede om benådning, trak han bøden tilbage. I foråret 16 f.Kr. påbegyndte Agrippa og Julia en rejse gennem de østlige provinser, hvor de besøgte Herodes. I oktober 14 f.Kr. rejste parret til Athen, hvor Julia fødte sit fjerde barn, Agrippina.
Efter vinteren vendte familien tilbage til Italien. Julia blev hurtigt gravid igen, men hendes mand døde pludseligt i marts 12 f.Kr. i Campania i en alder af 51 år. Han blev begravet i Augustus' mausoleum. Julia navngav den posthume søn Marcus i hans ære. Han kom til at blive kendt som Agrippa Postumus. Umiddelbart efter drengens fødsel, og mens Julia stadig var i sorg, fik Augustus hende forlovetDio Cassius 54.31 og derefter giftet med Tiberius, hendes stedbror.
Ægteskab med Tiberius Efter Agrippas død søgte Augustus at fremme sin stedsøn Tiberius, idet han mente, at dette bedst ville tjene hans egne dynastiske interesser. Tiberius ægtede Julia (11 f.Kr.), men måtte først skilles fra Vipsania Agrippina (Agrippas datter fra et tidligere ægteskab), den kvinde han elskede højt. Sveton hævder, at Tiberius ikke syntes meget om Julias karakter,"Iuliae mores improbaret", loc.cit. mens Tacitus hævder, at hun foragtede Tiberius som et ulige match og endda sendte sin far et brev, skrevet af Sempronius Gracchus, hvor hun fordømte ham.Tacitus, Annals 1.53 Ægteskabet var således ødelagt næsten fra begyndelsen, og den søn, som Julia fødte ham, døde som spæd.Suetonius, Vita Tiberii 7.3 I 6 f.Kr., da Tiberius rejste til Rhodos var parret, om ikke tidligere, gået fra hinanden.
Skandale Fordi Augustus var hendes legitime far besad Augustus Patria Potestas over hende. Patria Potestas varede indtil pater familias, dvs. Augustus, enten døde eller frigjorde sit barn. Ægteskab havde ingen effekt på Patria Potestas, medmindre det var manus-ægteskab, som var sjældent på dette tidspunkt.
Som datter af Augustus, mor (og også søster) til to af hans arvinger, Lucius og Gaius, og hustru til en anden, Tiberius, syntes Julias fremtid at være sikret for alle. Alligevel blev hun i 2 f.Kr. arresteret for utroskab og forræderi. Augustus sendte hende et brev i Tiberius' navn, hvori han erklærede ægteskabet for ugyldigt (Tiberius opholdt sig på dette tidspunkt på øen Rhodos og var ude af stand til at svare hurtigt). Han hævdede også offentligt, at hun havde lagt planer for hans død.Pliny NH 7.149 adulterium filiae et consilia parricidae Selvom Augustus på dette tidspunkt havde vedtaget lovgivning som skulle fremme gode familieværdier, kendt som Lex Julia, havde han sandsynligvis kendskab til hendes forbindelser med andre mænd, men tøvede i nogen tid med at rette anklager mod hende. Flere af Julias formodede elskere blev forvist, f.eks. Sempronius Gracchus, mens Iullus Antonius (søn af Marcus Antonius og Fulvia) blev tvunget til at begå selvmord. Andre har mener, at Julias påståede kærester var medlemmer af hendes klike i byen, som ønskede at fjerne Tiberius fra kejserens gunst og erstatte ham med Antonius. Dette ville forklare brevet, skrevet af Gracchus, der bad Augustus om at lov til at Julia blev skillt fra Tiberius.Levick, Barbara, Tiberius the Politician, p26-29.
Eksil Da han ikke kunne få sig selv til at henrette sin datter besluttede Augustus i stedet at idømme Julia forvaring på Pandateria, en ø, der måler knap 1,75 kvadratkilometer, uden mænd i syne og med forbud mod at drikke vin.Dio Cassius 55.10, Suetonius, Vita Augusti 65 Hendes mor, Scribonia, fulgte med hende i eksil.Velleius Paterculus, 2.100Dio Cassius 55.10 Hun måtte ikke få besøg, medmindre hendes far havde givet sin tilladelse.Suetonius, ibid.
Fem år efter hendes første eksil, omkring år 4 e.Kr., blev Julia flyttet til Rhegium på fastlandet, og Augustus ser ud til at have givet hende en pecilium (ejendom), en årlig indkomst og tilladt hende at gå rundt i byen.Suetonius, Life of Tiberius, 50. På trods af disse forbedringer tilgav Augustus hende aldrig og tillod hende aldrig at vende tilbage til Rom. Denne beslutninger ser ud til at have været upopulært blandt det romerske folk, som flere gange anmodede om, at hun skulle vende tilbage.Suetonius, Life of Augustus, 65. Julias eksil kastede en lang skygge over Augustus' sidste år. I år 6 e.Kr. blev Julias yngste søn, Agrippa Postumus, forvist på grund af hans voksende uregerlighed. Og i år 8 e.Kr. blev hendes ældste datter Julia den Yngre forvist til Tremirus, ligeledes anklaget for utroskab. Det kan også have været relateret til hendes mand Lucius Aemilius Paullus og en vis Plautius Rufus forsøg på gøre oprør.Suetonius, Life of Augustus, 19. Det siges, at ved enhver omtale af Julia eller hendes to vanærede børn, ville Augustus bemærke om dem: "Hvis bare jeg aldrig havde giftet mig eller var død barnløs", taget med en lille ændring fra Hektor i Iliaden.Suetonius, LXV, Life of Augustus Der nævnes mindst en mislykkedes sammensværgelse for at fjerne hende fra fangenskabet. En vis Lucius Audasius og Asinius Epicadus havde planlagt at bortføre hende og hendes søn Agrippa Postumus, hvorfra de blev holdt, og bringe dem til hærene, formentlig for at lave et kup mod Augustus.