thumb|490x490px| Livia (27 f.Kr. – 14 e.Kr.) var som hustru til Augustus den første og længstsiddende kejserinde. De romerske kejserinder var ægtefæller til de romerske kejsere, herskerne over Romerriget og senere Det Vestromerske Rige og Det Byzantinske Rige. Kejserindernes pligter, magt og indflydelse varierede over tid afhængigt af tidsperioden, tidens politiske klima og deres mænds og egne personligheder. Kejserinder var typisk højtagtede og respekterede, og mange havde stor indflydelse på kejserlige anliggender. Adskillige kejserinder tjente på visse tidspunkter som regenter på vegne af deres mænd eller sønner, og en håndfuld regerede som regerende kejserinder, der regerede riget i deres egen ret uden en ægtemand.
Der var ikke en enkelt officiel betegnelse for kejserindetitlen i det antikke Rom. Typiske latinske titler omfattede augusta (græsk: αὐγούστα, augoústa), kvindeformen af den mandlige kejsertitel augustus, og caesaraea (græsk: καισᾰ́ρειᾰ, kaisáreia), den feminine form af titlen cæsar. På græsk kunne kejserinder omtales som βᾰσῐ́λῐσσᾰ (basílissa), den feminine form af den maskuline titel basileus (der betegner en monark) og αὐτοκράτειρα (autokráteira, den feminine udgave af den latinske autokrator (enehersker)). I det tredje århundrede kunne kejserinder også modtage forskellige ærestitler, såsom māter castrōrum " castrums moder" og māter patriae "fædrelandets moder". Titler som augusta blev ikke brugt af alle kejserinder, og da sådanne titler også kunne gives til andre kejserlige kvinder, såsom mødre, søstre og elskerinder til kejser, var det heller ikke alle kvinder, der bar titlen, kejserinder.
Da der nogle gange var mere end én samtidig romersk kejser, var der også nogle gange to eller flere samtidige romerske kejserinder. I det meste af perioden fra 286 til 480 blev Romerriget, selvom det forblev en enkelt stat, administrativt opdelt i det Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige. Gennem det meste af denne periode havde de adskilte kejserlige hoffer deres egne arvelinjer, og som et resultat deres egne række af samtidige romerske kejserinder. Det vestlige imperium faldt i slutningen af det 5. århundrede, og dets sidste kejserinde var kejser Julius Nepos' hustru. Det østlige imperium, ofte omtalt som Det Byzantinske Rige af moderne historikere, bestod i næsten endnu et årtusinde indtil dets fald med Konstantinopels fald i 1453. Den sidste kejserinde i øst, og den dermed allersidste romerske kejserinde, var Maria af Trebizond, hustru til kejser Johannes 8. Palaiologos. Ud over basílissa og autokráteira bar mange senere østlige kejserinder titlen δέσποινα (déspoina), den feminine form for mandstitlen despoter, en almindelig titel i det senere imperium.
Selvom kejserindernes forfatningsmæssige magt aldrig blev defineret, var det almindeligt accepteret, at deres kroning, udført efter deres mænds, gav dem en vis kejserlig magt. Ofte var deres primære pligter at føre tilsyn med organiseringen af ceremonier ved det kejserlige hof samt at deltage i kejserlige og religiøse anliggender. Selvom regeringsmagten oftest kun var tillagt kejseren, kunne kejserinder opnå betydelig autoritet som regenter for mindreårige børn, eller når deres mænd var fraværende. Selvom de var bundet af deres mænds ønsker og temperament, kunne kejserinder til tider også effektivt blive indflydelsesrige medregenter. I nogle tilfælde forstærkede kejsere deres legitimitet ved at gifte sig med datteren af en tidligere kejser. I sådanne tilfælde understregede kejserinderne nogle gange deres dynastiske legitimitet, større end deres mænds, for at opnå stor indflydelse. Adskillige indflydelsesrige kejserinder, såsom Theodora, hustru til Justinian 1., og Euphrosyne, hustru til Alexios 3., havde deres hof. Kejserinder, der regerede i deres egen ret, såsom Irene og Zoë Porphyrogenita, adopterede nogle gange mandlige titler som basileus og autokrator for at illustrere deres magt.
Principatet (27 f.Kr. – 284 e.Kr.)
Det julisk-claudiske dynasti (27 f.Kr. – 68 e.Kr.) Portræt Navn Længde Livsdetaljer og noter Kejser (ægtefælle) Refframeless|150x150px Livia Drusilla 16. januar 27 f.Kr. – 19. august 14. e.Kr(40 år, 7 måneder og 3 dage) 30. januar 59 f.Kr. – 29 e.Kr(87 år) Datter af Marcus Livius Drusus Claudianus ; gift med Tiberius Claudius Nero i 43f.Kr. og derefter Octavian den 17. januar 38 f.Kr. Kendt som "Julia Augusta " efter hans død; guddommeliggjort af Claudius den 17. januar 42 e.Kr. Den længst regerende kejserinde Octavian Augustus(27 f.Kr. – 14 e.Kr.) frameless|136x136pxOrestilla ca. AD 37(meget kortvarigt) Caligulas anden hustru; tvunget til at ægte ham umiddelbart efter hendes ægteskab med Gaius Calpurnius Piso. Efter skilsmissen blev de begge forvist for påstået utroskab. Sandsynligvis den kortest regerende kejserinde. Caligula(37-41) frameless|137x137px Lollia Paulina ca. 38 e.Kr(et par måneder) Datter af Marcus Lollius, oprindelig gift med Publius Memmius Regulus. Tvunget til at begå selvmord.frameless|112x112px Milonia Caesonia sommer 39. – 24. januar 41(ca. 1½ år) Født den 3. juni ukendt år, gift med en anden mand, inden hun blev Caligulas elskerinde. Myrdet sammen med Caligula og deres datter Julia Drusilla.frameless|129x129px Valeria Messalina 24. januar 41 – 48 e.Kr(7 år) Datter af Marcus Valerius Messalla. Henrettet efter at have haft indledt en affære med Gaius Silius; led damnatio memoriae. Claudius(41-54) frameless|129x129px Agrippina den YngreJulia Agrippina 1. januar 49. – 13. oktober 54() 6 15. november – 23. marts 59(43 år) Datter af Germanicus Julius Cæsar og mor til Nero, udnævnt til augusta i 50 e.Kr. Dræbt under uklare omstændigheder frameless|125x125px Claudia Octavia 13. oktober 54 – 62(7 år og et par måneder) 39/40 e.Kr. – 9. juni 62(i alderen 22-23 år) Datter af Claudius og Valeria Messalina. Forvist og senere henrettet. Nero(54-68) frameless|153x153px Poppaea Sabina 62 – 65(3 år) 30/32 e.Kr. – forsommeren 65(i alderen 33-35 år) Datter af Titus Ollius; gift med Rufrius Crispinus ca. 50, derefter den fremtidige kejser Otho i 58. Udnævnt til augusta kort efter Claudias fødsel i januar 63, posthumt guddommeliggjort.frameless|146x146px Statilia Messalina tidligt 66 – 9. juni 68(2 år) ca. 35 – ca. 70 (ca. 35 år) Datter af Titus Statilius Taurus (konsul 44), gift med konsul Marcus Julius Vestinus Atticus i 63/64 e.Kr. Gift med Nero efter hendes mands tvungne selvmord; led damnatio memoriae.
Firekejseråret (69) Portræt Navn Længde Livsdetaljer og noter Kejser (ægtefælle) Refframeless|134x134px Galeria Fundana 19. april – 20. december 69() Født den 3. januar ukendt år. Datter af en prætor; muligvis beslægtet med Publius Galerius Trachalus. Vitellius(69)
Flaviske dynasti (81-96) Portræt Navn Længde Livsdetaljer og noter Kejser (ægtefælle) Refframeless|124x124px Domitia Longina 14. september 81. – 18. september 96() 11. februar 50/55 – ca. 126(i alderen ca. 70–76 år) Datter af general Gnaeus Domitius Corbulo, først gift med senator Lucius Aelius Aelianus . Udnævnt til <i id="mwAVo">augusta</i> efter hendes ægteskab med Domitian. Domitian(81-96)
Nerva-Antoninske dynasti (98-192) Alle kejserinder i denne periode fik titlen <i id="mwAWY">augusta</i>. Portræt Navn Længde Livsdetaljer og noter Kejser (ægtefælle) Refframeless|144x144px Pompeia Plotina 28. januar 98 – 7./11. august 117(19 år, 6 måneder og 10/14 dage) ca. 70 (?) – ca. 123 (ca. 53 år) Datter af Lucius Pompeius, udnævnt til augusta omkring 102, posthumt guddommeliggjort. Trajan(98-117) frameless|141x141px Vibia Sabina 11. august 117 – ca. 137(ca. 20 år) ca. 85 – 136/137(ca. 52 år) Datter af senator Lucius Vibius Sabinus, gift med Hadrian omkring 100, udnævnt til augusta omkring 119, posthumt guddommeliggjort. Hadrian(117-138) frameless|150x150px Faustina den ÆldreAnnia Galeria Faustina 10. juli 138 – slutningen af oktober 140(2 år og 3 måneder) ca. 97 – slutningen af oktober 140 (ca. 43 år) Datter af Marcus Annius Verus den Ældre, gift med Antoninus omkring 120, udnævnt til augusta i 138, posthumt guddommeliggjort. Antoninus Pius(138-161) frameless|133x133px Faustina den YngreAnnia Galeria Faustina 7. marts 161 – 175(14 år) ca. 130 – 176 (ca. 46 år) Datter af Antoninus Pius, trolovet med Lucius Verus 25. februar 138, gift med Marcus Aurelius 13. maj (?) 145. Udnævnt til augusta den 1. december 147 og mater castrorum i 174, posthumt guddommeliggjort. Marcus Aurelius(161-180) frameless|144x144px LucillaAnnia Aurelia Galeria Lucilla 163 (?) – 169(6 år) 7. marts 149 – 181/182(i alderen 32-33 år) Datter af Marcus Aurelius, forlovet med Lucius Verus i 161, udnævnt til augusta kort efter ægteskabet. Forvist til Capri og henrettet af Commodus. Lucius Verus(161-169) frameless|133x133px Bruttia Crispina 178 – 191/2(3-4 år) Datter af Gaius Bruttius Praesens (konsul 153), udnævnt til augusta efter hendes ægteskab med Commodus, engang før den 3. august 178. Forvist til Capri for påstået utroskab og henrettet kort efter; led damnatio memoriae. Commodus (180-192)
Femkejseråret (193) Begge kejserinder fra denne periode fik titlen augusta. Portræt Navn Længde Livsdetaljer og noter Kejser (ægtefælle) Refframeless|126x126px Flavia Titiana 1. januar – 28. marts 193( ) Datter af Titus Flavius Claudius Sulpicianus . Hendes skæbne er ukendt, men hun blev sandsynligvis skånet sammen med sine børn Pertinax(193) frameless|101x101px Manlia Scantilla 28. marts – 1. juni 193( ) Udnævnt til augusta sammen med sin datter Didia Clara. Didius Julianus(193)
Severiske dynasti (193-227) Alle kejserinder fra denne periode blev udnævnt til augusta ved eller kort efter deres ægteskab. Portræt Navn Længde Livsdetaljer og noter Kejser (ægtefælle) Ref138x138px Julia Domna 9. april 193 – 4. februar 211( ) oktober/december ca. 170 – april 217(ca. 47 år) Datter af Julius Bassianus, ypperstepræst for Elagabal-kulten. Ægtede Severus i 185, udnævnt til augusta den 1. juni 193, posthumt guddommeliggjort. Efter 211 havde hun titlen mater castrorum et senatus et patriae . Septimius Severus(193-211) frameless|146x146px Publia Fulvia Plautilla 9/15 april 202 – 22 januar 205(1 år og 9 måneder) Datter af Gaius Fulvius Plautianus. Skilt efter hendes fars henrettelse; dræbt af Caracalla i 221; led damnatio memoriae. Caracalla(211-217) frameless|100x100px Nonia Celsa (?) 217 – 218 (?)(2 år?) Formentlig fiktiv. Macrinus(217-218) frameless|146x146px Julia Cornelia Paula ca. 220 (ca. 1 år eller mindre) Af ædel afstamning; skilt. Heliogabalus(218-222) frameless|100x100px Julia Aquilia Severa ca. 220/221 (ca. 1 år eller mindre) sent 221 – marts 222(mindre end et år) En vestalinde af ædel afstamning. Skilt, men senere gift igen med Elagablus, udnævnt til augusta, mater castrorum, senatus ac patriaeframeless|133x133px Annia FaustinaAnnia Aurelia Faustina 221(et par måneder) Datter af Tiberius Claudius Severus Proculus og efterkommer af kejser Marcus Aurelius. Skilt kort efter brylluppet.frameless|123x123px Sallustia OrbianaGnaea Seia Herennia Sallustia Barbia Orbiana 225 – 227(2 år) Datter af Lucius Seius Herennius Sallustius; forvist til Afrika Alexander Severus(222-235)
Soldaterkejserne (235-285) Alle kejserinder modtog i denne periode titlen <i id="mwAwc">augusta</i>.