Rouens Katedral () er en katolsk kirke i Rouen, Normandiet, Frankrig. Det er sædet for ærkebiskoppen af Rouen, ærkebiskop af Normandiet. Den er berømt for sine tre tårne, hver i sin stil. Katedralen, opført og ombygget over en periode på mere end otte hundrede år, har træk fra tidlig til sen gotisk stil og renæssancestil.Encyclopædia Britannica on-line, "Rouen Cathedral" Det har også en plads i kunsthistorien som genstand for en række impressionistiske malerier af Claude Monet.

Historie

De første kirker Kristendommen blev etableret i Rouen omkring år 260 af Saint Mellonius, som blev den første biskop. Den første kirke menes at have ligget under eller tæt på den nuværende katedral. I år 395 blev der på samme sted bygget en stor treskibet basilika. I 755 etablerede ærkebiskoppen Remigius, søn af den frankiske statsmand og hærleder Karl Martell, katedralens første kapitel og opførte flere gårde og bygninger omkring kirken, herunder et palads til ærkebiskoppen.

Katedralen blev udvidet af Sankt Ouen i år 650 og besøgt af Karl den Store i 769. Men i tiden efter år 841 led katedralkomplekset alvorligt skade som følge af en række vikingetogter.Normandy, its Gothic architecture and history: as illustrated by twenty-five photographs from buildings in Rouen, Caen, Mantes, Bayeaux, and Falaise, Frederic George Stephens, A. W. Bennett, 1865.bibliotheca regia Dacherius Spicilegii T. II.

Vikingelederen Rollo blev den første hertug af hertugdømmet Normandiet og blev døbt i den karolingiske katedral i år 915 og begravet der i 932. Hans barnebarn, Richard 1. af Normandiet, udvidede den yderligere i 950.

I 1020'erne begyndte ærkebiskoppen Robert at genopbygge kirken i romansk stil, først med et nyt kor, krypt og koromgang og derefter et nyt tværskib. Den romanske katedral blev indviet af ærkebiskoppen Maurille den 1. oktober 1063 i nærværelse af hertug Vilhelm, få år før hans erobring af England.

Den gotiske katedral left|thumb|267x267px| Vestfronten, som den kan have set ud i det 12. århundrede, ifølge Jean-Baptiste Foucher i 1906. Ideen om om ombygningen af katedralen i den nye gotiske stil blev først fremsat af ærkebiskoppen af Rouen, Hugues af Amiens, som i 1144 havde overværet indvielsen af Saint-Denis basilikaen, det første gotiske bygningsværk, hvor vægten var lagt på at fylde det indre med lys. I 1145 begyndte han at bygge et tårn, nu kaldet Tour Saint-Roman, i den nye gotiske stil.

En fuldstændig ombygning af katedralen blev påbegyndt af hans efterfølger, Gautier den Storslåede. I 1185 nedrev han det romanske kirkeskib og begyndte opførelsen af den vestlige ende af katedralen. Han havde færdiggjort vestfacaden og de første tværbjælker, da arbejdet blev afbrudt af en større brand påskeaften år 1200, som ødelagde en stor del af byen og alvorligt beskadigede den ufærdige kirkebygning og dens inventar. Gautier fik hurtigt repareret skaderne og arbejdet genoptaget, som blev ledet af hans murermester, Jean d'Andeli. Kirkeskibet var tilstrækkeligt færdigbygget i år 1204 til, at kong Filip 2. af Frankrig kunne blive modtaget der for at fejre annekteringen af Normandiet til Kongeriget Frankrig. I 1207 var hovedalteret på plads i koret.

Den første arkitektoniske tilføjelse til den nye kirke var en række små kapeller mellem støttepillerne på skibets nord- og sydside, ønsket af byens fremtrædende religiøse broderskaber og selskaber. I 1280 blev de omkringliggende rum og bygninger ændret for at gøre plads til opførelsen af portaler på den nordlige og sydlige tværarm. Den næste tilføjelse blev påbegyndt i 1302 og var en reaktion på Jomfru Marias voksende rolle i kirkelæren: Det lille aksekapel i den østlige ende af apsis blev erstattet af et meget større kapel tilegnet hende. Vestfacaden fik også ny udsmykning mellem 1370 og 1450.

I 1468 blev en meget dekorativ ny top, lavet af jern og dækket med stenfliser, i sengotisk stil føjet til Tour Saint-Romain.A.M. Carment-Lanfry, La cathédrale de Rouen, AMR 1977.

1500-tallet – Overgang og renæssancen Kardinal og ærkebiskop Georges d'Amboise (1494-1510) havde stor indflydelse på kirkens arkitektur. Han indarbejdede nye renæssancetræk i det gotiske design, som han havde gjort i sin egen residens, Château de Gaillon. Det første store projekt i perioden var et nyt tårn til at matche det gamle Tour Saint-Romain, opført næsten tre århundreder tidligere. Arbejdet med tårnet var påbegyndt i 1488 under bygmester Guillaume Pontifs, men under kardinal d'Amboise blev projektet i 1496 overtaget af Jacques Le Roux, som havde en mere ambitiøs plan med et renæssancepræg. Paven bemyndigede kardinal d'Amboise til at give dispensation til at indtage mælk og smør i fasten mod at yde et bidrag til tårnet. Det nye tårn fik snart øgenavnet Smørtårnet, selvom de indsamlede penge kun havde betalt en del af omkostningerne.Mens det nye tårn blev bygget, viste katedralens vestfacade svagheder og begyndte at hælde. Kardinal d'Amboise beordrede den fuldstændig genopbygget. Dette blev udført af bygmester Rouilland Le Roux, nevø til Jacques Le Roux, i en overdådigt udsmykket sengotisk stil med hundredvis af skulpturer i portalernes buer og nicher. For at stabilisere den nye facade tilføjede han to massive støttepiller, også rigt dekoreret med skulpturer. Ud over disse ændringer i katedralen rekonstruerede og dekorerede kardinalen og hans arkitekt ærkebiskoppens palads i nærheden og tilføjede en ny receptionshal, gallerier, haver og springvand.

I 1514 styrtede katedralens blybeklædte katedralens træspir ned over lanternetårnet. Det blev inden for få måneder udskiftet med et nyt i nøjagtig samme form og af de samme materialer.

1600–1700-tallet I slutningen af det 16. århundrede blev katedralen stærkt beskadiget under De franske religionskrige: I 1562 angreb calvinister katedralens inventar, grave, glasmosaikvinduer og statuer. Katedralen blev igen ramt af lyn i 1625 og 1642, derefter beskadiget af en orkan i 1683.

I 1796 under den franske revolution blev katedralen nationaliseret af den nye revolutionære regering og gjorde den for en tid til Fornuftens Tempel. Noget af inventaret og nogle skulpturer blev solgt, og kapelgitteret blev smeltet om for at lave kanoner.

1800-tallet I 1822 startede et lyn en brand, der ødelagde det centrale tårns træ- og blyrenæssancespir. Arkitekten Jean-Antoine Alavoine foreslog at erstatte det med et nyt spir lavet af støbejern. Ideen om et jernspir var yderst kontroversie. Romanforfatteren Gustave Flaubert fordømte det som "en metalarbejders drøm i et delirium." Det nye spir, 151 meter højt, blev først færdiggjort i 1882. I en kort periode, fra 1876 til 1880, gjorde spiret Rouen-katedralen til verdens højeste bygning, indtil færdiggørelsen af Kölner Dom.

1900-tallet right|thumb|285x285px| Saint Romaine-tårnet den 1. juni 1944, ramt af en allieret bombe lige før D-dag I 1905 blev katedralen efter vedtagelsen af loven om adskillelse af kirke og stat den franske stats ejendom, som derefter gav den katolske kirke dens eksklusive brug af katedralen.

I begyndelsen af Anden Verdenskrig i 1939 beskyttede katedralens myndigheder katedralens skulpturer med sandsække, idet de huskede skaderne på franske katedraler under Første Verdenskrig. Man fjernede også de gamle glasmosaikker og transporterede det til steder langt fra byen. Ikke desto mindre blev katedralen i ugerne op til D-dag ramt to gange af allierede bomber. I april 1944 ramte syv bomber, der blev nedkastet af det britiske Royal Air Force, bygningen, og ramte lige præcis ikke en bærende søjle i lanternetårnet og beskadigede meget af det sydlige kirkeskib og ødelagde to vinduer. I juni 1944, et par dage før D-dag, satte bomber nedkastet af US Army Air Force ild til Tour Saint-Romain. Klokkerne smeltede og efterlod smeltede rester på gulvet.

Efter Anden Verdenskrig begyndte en større restaureringsarbejde for at reparere krigsskader, og det afsluttedes i 1956. Derefter begyndte et nyt projekt med at konsolidere bygningsværket og genindsætte statuerne på vestfacaden, herunder at sætte fire statuer tilbage, der var blevet flyttet andre steder hen. I 2016 blev projektet afsluttet, og stilladset, som havde dækket store dele af katedralen i et halvt århundrede, blev endelig fjernet.

Forud for genåbningen af katedralen i 1956 fik koret, der var blevet beskadiget af bomber under krigen, en væsentlig fornyelse. Dette omfattede et nyt højalter med en rokokostatue af Kristus fra det 18. århundrede, samt nye korskærme, en ny bispestol og et nyt nadverbord og prædikestol af støbejern og forgyldt kobber.

Fra 1985 og frem er der blevet udført udgravninger under kirken og dens omgivelser, som har afsløret rester af de tidligere palaeokristne bygninger og fundamenter af den karolingiske katedral.

I 1999 blev katedralen beskadiget under cyklonen Lothars hærgen, da et 26 tons tungt kobberbeklædt trætårn brød løs fra tårnet og faldt delvist ned i kirken og beskadigede koret.

ca. 260 - Saint Mellonius registreret som den første biskop af Rouen ca. 396 - Biskop Sankt Victricius bygger den første basilika 769 - Karl den Store er tilstede i katedralen til påske 1063 - Romansk katedral indviet 1145 - Rekonstruktion af Tour Saint-Romain i gotisk stil begynder 1200 - Påskedag forårsager en brand stor skade på katedralens indre 1207 - Hovedalter stod færdig 1214 - Arbejde i gang på aksialt kapel ca. 1247 - Gotisk katedral færdig ca. 1270 - Kapeller i transept færdigbygget 1280 - Opførelse af portaler til tværskib påbegyndt 1302 - Arbejdet begynder på Jomfrukapellet 1370 - Rosetvindue på vestfacade påbegyndt 1478 - Færdiggørelse af det øverste etager af Tour Saint-Romain 1479 - Kapitlets bibliotek færdiggjort 1484 - Våbenhuset til Bibliotekerne færdigbygget 1485-1506 - Opførelse af Smørtårnet 1508 - Restaurering af vestfacaden begynder med tilføjelse af overdådig sengotisk dekoration 1514 - Det gotiske spir kaldet "La Grêle" oven på klokketårnet brænder og bliver hurtigt genopbygget i samme stil 1562 - Katedralen plyndret af protestanter under De franske religionskrige 1683 - En orkan forårsager stor skade på katedralen 1796 - Den franske revolution forvandler kortvarigt katedralen til et "Fornuftens tempel" 1822 - En brand ødelægger det skrøbelige renæssancespir 1884 - Spiret erstattes af en ny version lavet af støbejern og kobber April og juni 1944 - Katedralen beskadiget af allierede luftbombninger forud for landgangen i Normandiet 1980'erne - Færdiggørelse af restaurering af skader fra 2. Verdenskrig 26. december 1999 - Kraftig vind får et kobber- og trætårn til at falde gennem korets hvælvinger

Ydre

Vestfacaden Katedralens vestfacade med dens tre portaler er den traditionelle indgang til katedralen. Portalerne er på linje med skibets tre gange. Vestfacaden blev først bygget i det 12. århundrede, fuldstændig ombygget i det 13. århundrede, og derefter totalt ombygget igen i slutningen af det 14. århundrede. Hver gang er den blevet mere overdådigt dekoreret.

Tour Saint-Romain Saint-Romain-tårnet, til venstre når man ser mod vestfacaden, blev påbegyndt i 1145 som en del af den oprindelige gotiske katedral. Den mere dekorative top på tårnet blev tilføjet i det 15. århundrede. Ligesom Smørtårnet på højre side er det adskilt fra og lidt bagved vestfrontens hovedblok. Underetagen har ingen vinduer og indeholder dåbskapellet. Ovenover er et højt hvælvet rum med fire niveauer af karnapper, toppet af et flot udsmykket klokketårn. Dette indeholder den største katedralklokke, ved navn Jeanne d'Arc, som vejer 9,5 tons. Det huser også de fireogtres mindre klokker, som blev restaureret i 2016. Det er det næststørste klokkespil i Frankrig. Tårnets tag er dekoreret med skulpturer af fire små sole, lavet i forgyldt bly.

Smørtårnet