thumb|upright=1.2|Ledger art er betegnelsen for selvbiografiske tegninger lavet af indianere. Her har en cheyenne vist sig selv forfølge to fjender Krigene mellem Nordamerikas oprindelige stammer er de indbyrdes og ret konstante kampe mellem Amerikas oprindelige befolkninger. De blev udkæmpet i forhistorisk tid, ligesom de fandt sted sideløbende med, at indianerkrigene mellem flere forskellige indianerstammer og de hvide udspillede sig i tiden efter 1492.
Generelt om krigene
På det meste af kontinentet udmøntede fjendskabet mellem to indfødte nationer sig i hurtige raids mod isolerede enkeltpersoner og smågrupper udført af krigsgrupper, der opererede på egen hånd langt fra eget territorium;Ewers, John C.: ”The Blackfoot War Lodge: Its Construction and Use.” Indian Life on the Upper Missouri. 1988. Pp. 117-130. men også i afbrænding af byer under massakrer på hele bybefolkninger i planlagte storangreb udført af talmæssigt overlegne stammehære. Den dødelige vold kunne være rettet mod fremmede indianere med et andet sprog,Anderson, Jeffrey D. (Ed.): One Hundred Years of Old Man Sage. An Arapaho Life. Lincoln and London. 2003. anderledes skikke og levemåder,Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987. eller målet kunne i sjældne tilfælde være at ramme f.eks. kættereKuckelman, Kristin A., Ricky R. Lightfoot, Debra L. Martin: ”The Bioarchaeology and Taphonomy of Violence at Castle Rock and Sand Canyon Pueblos, Southwestern Colorado.” American Antiquity. Vol. 67, No. 3 (July, 2002). Pp. 486-513. eller andre udbrydergrupper indenfor stammen, der æggede til splid.
Gennem århundreder mistede mænd, kvinder og børn livet i kampe om bl.a. retten til jagtmarker, dyrkbare floddaleBamforth, Douglas B.: ”Indigenous People, Indigenous Violence: Precontact Warfare on the North American Great Plains.” Man. New Series, Vol. 29, No. 1 (Mar., 1994). Pp. 95-115. eller måske andre natur-ressourcer, som f.eks. catlinit-bruddet ved Pipestone, Minnesota.Thiessen, Thomas D.: Traditional and Historical Summary. Plains Anthropologist. Vol. 49, No. 192, (Nov. 2004). Memoir 36: Dhegihan and Chiwere Siouans in the Plains: Historical and Archaeological Perspectives. Pp. 355-380. Under væbnede konflikter om f.eks. at hævde eller vinde en dominerende plads i et attraktivt handelsnetværk led begge de stridende parter tab. Oprindelige folk faldt i tidens løb som ofre for andre indianeres hævntogter,Paul, R. Eli (Ed.): ”Revenge.” Autobiography of Red Cloud. War Leader of the Oglalas. Helena, 1997. Pp. 136-140. personlige ambitionerMilloy, John S.: The Plains Cree: Trade, Diplomacy and War, 1790 to 1870. Winnipeg. 1988. eller forfængelighed,Nabokov, Peter: Two Leggings. The Making of a Crow Warrior. Based on a field manuscript prepared by William Wildshut for the Museum of the American Indian, Heye Foundation. Lincoln and London, 1982. behov for spænding,Marquis, Thomas B.: Wooden Leg. København. 1968. værn om selvværd eller familiens anseelseStanding Bear, Luther: My People, The Sioux. Lincoln, 1975. samt indfrielse af det sociale krav om at udmærke sig på krigsstien.
Ydre tilskyndelser til at idealisere, foreslå og godkende brugen af vold kan have været lange tørkeperioder (som på prærien i 1200-tallet) og mindre varme somre (som under den lille istid i starten af 1400-tallet), der f.eks. tvang majsdyrkende stammer til at foretage risikable indvandringer i områder kendt som risiko-zoner.
Krigerne thumb|upright=.8|Et godt krigsbundt var en lige så nødvendig del af en krigers udrustning som en bue og pil Oftest tilsluttede en mand sig frivilligt en krigsgruppe anført af en leder, han havde tillid til og som ejede et effektivt krigsbundt. Lederen tilhørte tit det samme krigerselskab som han selv. Krigernes alder kunne variere fra ca. 17 år og opefter.
Højt beundrede selvmordskrigere kunne sætte sig selv i fokus, når de som de eneste overhovedet red frem mod en fjendtlig lejr for at kæmpe til døden efter eget valg og derved blive husket i stammen.Stands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories. Lincoln and London, 1972.
Hvis lejligheden bød sigBlaine, Garland James og Martha Royce Blaine: ”Pa-Re-Su A-Ri-Ra-Ke: The Hunters That Were Massacred.” Nebraska History. Vol. 58, No. 3 (1977). Pp. 342-358. eller det forekom betimeligt at samle en hær, kunne krigere fra flere lejre eller allierede stammer slå sig sammen for at tilføje en fjendtlig, indfødt nation et afgørende nederlag.Jones, William K.: Notes on the History and Material Culture of the Tonkawa Indians. Smitsonian Contributions to Anthropology. Vol. 2, No. 5. Washington, 1969.
Enkelt kvinder udførte krigerbedrifter på lige fod med stammens mænd, som f.eks. crowernes tilfangetagne gros ventre kvinde Woman Chief, der udmærkede sig i kampe mod blackfoot folket.
Krigernes våben og måderne at forsvare sig mod dem thumb|upright=.8|En krigskølle I forhistorisk tid kom korte kastespyd og stridskøller i brug under kamp. Krigerne værgede for sig med kropsstore skjoldeBamforth, Douglas B.: ”What Do We Know about Warfare on the Great Plains?” Archaeological Perspectives on Warfare on the Great Plains. University Press of Colorado, 2018. og måske parere-stokke til at slå flyvende spyd til jorden. Flitsbuer blev anvendt fra omkring år 700 i det sydøstlige Nordamerika.Dye, David H.: ”Rotten Palisade Posts and Rickety Baffle Gates: Repairing Native Eastern North American Fortifications.” Archaeological Perspectives on Warfare on the Great Plains. Editors: Andrew J. Clark and Douglas B. Bamforth. University Press of Colorado, 2018. Ildpile udgjorde en fare for træpalisaderne om en indianerby, og fra ca. 1250 pudsede flere østlige skovindianere pæleværket for at gøre det mindre fængbart. Omkring 1300 vandt en stærkere bue frem på den sydlige prærie, som affødte tykkere skindskjolde hos modparten.
Med de hvide på kontinentet kom muligheden for at supplere kriger-arsenalet med nye våben som geværer samt både knive og slagvåben af metal.
Trofæer og krigsbytte thumb|upright=.8|En kiowa trak trofæet af en dræbt og skalperet arapaho omkring i sin lejr i vinterhalvåret 1837-1838. Tegning fra kiowa høvding Dohasans vintertælling
Sejrherrerne sikrede sig regelmæssigt trofæer som skalpe,Willey, P. and Thomas E. Emerson: ”The Osteology and Archaeology of the Crow Creek Masssacre.” Plains Anthropologist. Vol. 38, No. 145 (1993). Memoir 27. Pp. 227-269. kæbeben, hoveder og afskårne lemmer.Owsley, Douglas W., Hugh E. Berryman and William M. Bass: ”Demographic and Osteological Evidence for Warfare at the Larson Site, South Dakota.” Plains Anthropologist. Vol. 22, No. 78, (November 1977). Part 2: Memoir 13: Trends in Middle Missouri Prehistory: A Festschrift Honoring the Contributions of Donald J. Lehmer. Pp. 119-131. Krigsbyttet kunne være f.eks. slaver, erobrede våben,Medicine Crow, Joseph: From The Heart Of The Crow Country. The Crow Indians’ Own Stories. New York, 1992. værdifulde skindbundter eller majs i forrådsgruber i stormede byerWilson, Gilbert L.: Buffalo Bird Woman’s Garden. As told to Gilbert L. Wilson. St. Paul. 1987. samt tilfangetagne kvinder og børn. Nogle fanger havde held til at flygte, Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Myths, Legends and Folktales. Vol. II. Fort Worth, 1983., mens andre lod sig integrere i stammen. Efter de hvide bragte heste til kontinentet, blev ride- og trækdyrene et incitament for flere krigere til at snige sig ind i fjendtlige stammers territorium for at erobre dem.Meyer, Roy W.: The Village Indians on the Upper Missouri. Lincoln and London, 1977.
Tabstal Sammenstød mellem to grupper eller lejre af cirka samme størrelse resulterede ofte i verbale trusler afgivet på sikker afstand, vilde gebærder og skinangreb, men uden at mange, hvis overhovedet nogen, mistede livet.Hyde, George E.: Life of George Bent. Written From His Letters. Norman, 1987.
Skønt indianernes indbyrdes kampe gerne kun krævede få ofre, gjorde tabene dog mærkbare indhug i en nations befolkning som følge af antallet af raids udført år efter år; ikke mindst blandt dens unge og yngre mænd. Af 40 drenge i hidatsaernes Stone Hammer aldersselskab i 1865 blev næsten hver femte dræbt i kamp med en anden stamme, før de fyldte 30 år. I pawnee stammen var seks ud af ti voksne personer kvinder, og en konsekvens af den ulige kønsfordeling var at stammen - som mange andre stammer - praktiserede flerkoneri.
Store tab fulgte, når en samlet styrke overraskede en klart talmæssigt underlegen eller forsvarsløs lejr.
Indianerkrigene gennem tiderne (udvalgte eksempler) De ældste tegn på væbnede konflikter Ældst af alle tegn på brug af vold i Nordamerika er spydspidsen i hoften på Kennewick Man, der døde i Washington 7.000 eller 8.000 år f.Kr.Lambert, Patricia M.: "The Archaeology of War: A North American Perspective." Journal of Archaeological Research. 2002, Vol. 10, No. 3 (September 2002). Pp. 207-241.
I Alabama døde fire mænd og tre kvinder med spydspidser i kroppen engang mellem 1.000 og 4.000 år f.Kr.
En stenspids fundet lejret i lårbensknoglen på en mand fra omkring år 1.800 før vor tidsregning synes at være tegn på en væbnet konflikt af en art for flere tusinde år siden.
År 1 til 500 I det vestlige Oklahoma blev legemet af en person med hovedet skåret af og to andre med pilespidser siddende i kroppen lagt i den samme grav.
Pilespidser af sten er også fundet i nogle skeletter fra to små fællesgrave på Columbia Plateau fra sidst i denne periode.
Ud af mindst 92 mennesker begravet på samme tid i det sydøstlige Utah bar nogle tegn på skader efter spidse våben og knivstik. Mange af kranierne havde læsioner som efter kølleslag.
År 500-1000 I hvert sjette udgravede skelet på den nordvestlige prærie fra omkring midten af denne periode er der fundet pile- eller spydspidser siddende i en eller flere knogler. Et skelet i Wyoming havde 14 spidser lejret i knoglerne.
Af 24 gravlagte folk i Texas var de seks blevet ramt i ryggen af pileskud.
År 1000-1492 I starten af perioden motiverede en reel og varig bekymring for angreb flere og flere østlige skovindianere til at befæste deres byer.
Engang i første halvdel af tidsafsnittet var Fay Tolton Site ved Missouri River, South Dakota, scene for en væbnet konflikt. I begge af byens to eneste udgravede jordhytter lå der skeletter, fem i alt, hvoraf det ene havde en pilespids siddende i højre skinneben. Begge hytter var brændt.Hollimon, Sandra E. and Douglas W. Owsley: ”Osteology of the Fay Tolton Site: Implications for Warfare During the Initial Middle Missouri Variant.” Owsley, Douglas W. and Richard L. Jantz (Eds.): Skeletal Biology in the Great Plains. Migration, Warfare, Health, and Subsistance. Washington, 1994. Pp. 345-353.
Omkring år 1280 mistede mindst 41 mænd, kvinder og børn livet under et angreb på Castle Rock Pueblo i Colorado. Små 15 km derfra blev mindst otte dræbt i Sand Canyon Pueblo omkring samme tid.
Pilespidser i kroppen, skæremærker efter skalperinger og ofre med afskårne hoveder er nogle af tegnene på en blodig strid ved en indianerby i Illinois i 1300-tallet. Mindst 43 døde.
I det nordøstlige Nordamerika var kun få owasco byer uden en beskyttende palisade efter 1350.
Engang i det 14. århundrede led mindst 35 inuitter ved MacKenzie Deltaet i Northwest Territories en voldsom død som blandt andet skæremærker på forskellige skeletdele vidner om.
Omkring 1325 fandt en de værste indianermassakrer overhovedet sted, da mindst 486 mænd, kvinder og børn blev dræbt under angrebet på deres by tæt ved Missouri River, South Dakota.
Allersidst i perioden frygtede indbyggerne i Arzberger Site i South Dakota så meget for deres liv og suverænitet, at de omgav deres hjem med en mere end 2 kilometer lang forsvarsgrøft og palisade med bastioner.
Efter Columbus: År 1492-1900