Gazakrigen 2023-nu er en krig mellem Israel på den ene side og den militante palæstinensiske organisation Hamas på den anden side. Krigen har foreløbig varet fra oktober 2023, afbrudt af flere våbenhviler, den seneste i oktober 2025.
Krigen blev indledt tidligt om morgenen den 7. oktober 2023 ved, at Hamas udførte et overraskelsesangreb (Operation al-aqsa flood) ind i Israel, hvor ca. 1200 israelere blev dræbt, og omkring 240 personer blev bortført som gidsler. Israel igangsatte sin gengældelsesaktion Operation Swords of Iron senere samme dag, erklærede dagen efter formelt Hamas krig og indledte yderligere en række bombardementer af Gazastriben, som sidst i oktober blev fulgt op af en egentlig israelsk militær invasion af området.
Det militært overlegne Israel opnåede efterhånden kontrol med det meste af Gazastriben. Bombardementerne og kamphandlingerne fordrev størstedelen af Gazas befolkning fra deres hjem. I oktober 2025 vurderedes over 67.000 palæstinensere at være blevet dræbt. Ca. 170.000 meldtes sårede og mere end 10.000 savnede. Afhængigt af kilderne meldtes op til 20.000 Hamaskrigere dræbt. Samtidig blev fødevaresituationen mere og mere kritisk for den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza. I august 2025 blev det officielt konstateret, at ca. en fjerdedel af befolkningen i Gaza var ramt af hungersnød.
Hamas' angreb den 7. oktober 2023 mødte udbredt fordømmelse verden over og blev betegnet som terrorisme af blandt andet de fleste vestlige lande, der erklærede støtte til Israel. Efterhånden som krigen førte til en stor humanitær krise i Gazastriben, blev Israel imidlertid mødt af stigende pres for at tillade mere humanitær hjælp. Sydafrika anklagede i januar 2024 Israel for folkemord ved Den Internationale Domstol i Haag, og retten pålagde Israel at sikre, at landet ikke begik folkedrabshandlinger. Et overvældende flertal i FN's generalforsamling opfordrede flere gange under krigen til en øjeblikkelig våbenhvile mellem parterne. Sidst i marts 2024 vedtog også FN's sikkerhedsråd en resolution, der krævede øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Resolutionen fik dog ingen umiddelbare virkninger.
I oktober 2025 blev der indgået en våbenhvile, hvorefter Hamas udleverede de sidste 20 overlevende israelske gidsler, og den israelske hær trak sig tilbage fra det meste af Gaza. Samtidig lovede Israel at åbne for nødhjælp til Gaza.
Baggrund
Krigen er den seneste i en række væbnede konflikter siden staten Israels oprettelse i 1948 mellem Israel på den ene side og forskellige palæstinensiske grupper og deres støtter blandt nogle arabiske lande på den anden side. Israel besatte Gazastriben og Vestbredden under seksdageskrigen i 1967. I 2005 trak landet sit militær ud af Gaza, men befæstede samtidig området rundtom, så landet bevarede kontrollen med al trafik mellem Gaza og omverdenen inklusive sø- og luftvejene.
Den militante bevægelse Hamas vandt de palæstinensiske valg i 2006 og fik efter en konflikt med den konkurrerende palæstinensiske organisation Fatah ene kontrol over Gaza, som siden 2007 blev blokeret af Israel og Egypten, så transport af varer og personer til og fra området har været vanskeliggjort. Siden har der i 2008-2009, 2012, 2014 og 2021 været krigshandlinger i Gazaområdet. Indtil begivenhederne i 2023 var den voldsomste konflikt Gazakrigen 2014, hvor Israel invaderede Gazastriben med landtropper efter at have bombet området i mere end en måned.Andersen, Lars Erslev: artiklen "Palæstina" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 3. februar 2024.Israel-Palæstina-konflikten. Faktalink.dk, besøgt 3. februar 2024.
Krigens gang
Hamas' angreb
thumb|left|Et blodigt gulv i kibbutzen Nahal Oz efter Hamas' angreb den 7. oktober.
Hamas' militære operation begyndte tidligt om morgenen med raketbeskydning, der omfattede mindst 3.000 raketter, som blev skudt ind over Israel.Nakhoul, Samia & Saul, Jonathan (d. 10. oktober 2023): "How Hamas duped Israel as it planned devastating attack". Reuters. Hentet: 12-10-2023Granados, Samuel et al. (d. 10. oktober 2023): "How Hamas breached Israel's 'Iron Wall'". Washington Post. Hentet 12-10-2023 Samtidig angreb militante Hamas-krigere den israelske grænsebarriere og tiltvang sig adgang til israelsk territorium, hvorfra de fortsatte deres fremrykning dybere ind i israelsk territorium ved hjælp af diverse køretøjer.Eskalation mit der Hamas fra Zdf.de ("Die radikal-islamische Hamas hat Israel überfallen, Hunderte getötet und Geiseln genommen. Israel mobilisiert seine Armee und fliegt Luftschläge in Gaza ..." : "Den radikale islamiske gruppe Hamas har angrebet Israel, dræbt hundredvis og taget gidsler. Israel mobiliserer sin hær og udfører luftangreb i Gaza ..." Hamas-krigerne angreb efterfølgende de nærliggende israelske samfund og militærbaser. Hamas døbte deres angreb "Operation al-Aqsa Stormflod"(arabisk: عملية طوفان الأقصى, transskription: ʿamaliyyat ṭūfān al-ʾAqṣā).Ian Parmeter: Hvorfor angreb Hamas, og hvorfor netop nu? Forskerne formidler, videnskab.dk 10. oktober 2023. Angrebene omfattede angreb på israelske soldater og civile, inklusive kvinder og børn. Heriblandt en massakre på Supernova-musikfestivalen i Negevørkenen, hvor mindst 260 civile mennesker blev dræbt. Omkring 1.200 israelere (opgjort 12. november 2023) blev dræbt under angrebet. Ligeledes blev flere israelere bortført til Gazastriben, hvor de blev holdt som gidsler af Hamas. Ifølge det israelske militær var tallet 242 personer.
Israels invasion thumb|right|220px|Efter et israelsk bombardement af El-Remal-området i Gaza By 9. oktober 2023. thumb|right|220px|En mand bærer liget af et palæstinensisk barn dræbt ved granatangreb den 17. oktober. thumb|upright|Israelske tanks i Gazastriben 31. oktober.
Den israelske hær mobiliserede 300.000 reservister til at supplere de stående styrker på 160.000 mand. Israel erklærede officielt krig den 8. oktober 2023 og beordrede dagen efter en "total belejring" af Gazastriben for at forhindre vand, elektricitet, mad og brændstof at komme ind i området.Lawati, Abbas Al & Ebrahim, Nadeen (12. oktober 2023): "Israel is at war with Hamas. Here’s what to know". CNN. Hentet 12-10-2023The Editors of Encyclopaedia Britannica: artiklen "Israel-Hamas War". Encyclopedia Britannica, version dateret 22. marts 2024, besøgt 23. marts 2024. Israel døbte landets modangreb "Operation jernsværd" (hebraisk: מבצע חרבות ברזל, transskription: Mivtsá charvót barzél).Israelsk landoffensiv rejser store spørgsmål om tiden efter Hamas. Ritzautelegram på kristeligt-dagblad.dk 20. oktober 2023.
Allerede den 7. oktober havde israelske militærfly påbegyndt bombninger af Gaza, og sidst i oktober trængte israelske kampvogne og soldater ind i Gaza. Israel beordrede beboerne i Gaza til at evakuere fra det nordlige til det sydlige Gaza, men bombede også steder, som palæstinenserne havde fået besked om at evakuere til. Krigen forårsagede en voldsom humanitær krise i Gaza grundet lav og uregelmæssig adgang til fødevarer og andre humanitære forsyninger. Sundhedsvæsenet kollapsede delvist, de fleste hospitaler blev sat ud af drift, og der opstod akut mangel på drikkevand, mad, brændstof og medicint; Israel udtalte, at brændstof blev brugt af Hamas til militær brug. Israel gennemførte også masseanholdelser med tusindevis af palæstinensere, der blev tilbageholdt eller forsvandt i Israel og de palæstinensiske områder.
Fra slutningen af oktober begyndte der at komme advarsler om mangel på fødevarer til befolkningen i Gaza. Den 23. oktober sagde Cindy McCain, direktør for FN's verdensfødevareprogram WFP, at nogle indbyggere allerede på det tidspunkt var ved at dø af sult.
November-december
Sidst i november blev der ved Egypten og Qatars mellemkomst forhandlet en våbenhvile på en uge, hvorunder Hamas løslod 110 af deres gidsler til gengæld for 240 palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Efter at våbenhvilen løb ud, genoptog den israelske hær sin fremrykning og besatte byen Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben. En lang række civile palæstinensere flygtede til Rafah, et af de sidste områder i ly for invasionen. I løbet af nogle uger var over halvdelen af Gazastribens befolkning trængt sammen her. Samtidig blev fødevaresituationen mere alvorlig. 15. december anslog FN, at ni ud af ti indbyggere ikke fik mad hver dag.
Ved slutningen af 2023 var der et højt internationalt pres på Israel som følge af den udbredte ødelæggelse i Gaza og de mange civile ofre.
2024
I starten af januar annoncerede Israel, at man ville gå over til en mere målrettet militær strategi, der reducerede antallet af dræbte pr. dag. I februar meddelte israelerne, at de ville udvide krigen til Rafah-området, hvilket førte til international bekymring over de humanitære omkostninger herved.
Den 18. marts erklærede en rapport, støttet af bl.a. EU, WHO og UNICEF, at over en million mennesker i Gaza var på vej ind i hungersnød. Ifølge Andreas Hansen, nordisk chef for FN's fødevareprogram WFP, var der mange lastbiler fyldt med mad ved grænseovergangene til Gaza, som ikke fik lov til at komme ind i området.Gaza står overfor akut hungersnød, konkluderer rapport: 'Jeg har aldrig set noget lignende'. Nyhed på dr.dk 18. marts 2024. Ifølge rapporten var hvert tredje barn under to år i det nordlige Gaza svært fejlernæret eller udmagret.Mikkel Østrup-Jeppesen: »Det er en virkelig stejl og chokerende kurs«: En labyrint med forhindringer betyder »nært forestående hungersnød«. Artikel på politiken.dk 22. marts 2024.
20. maj 2024 udstedte anklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) en anmodning om arrestordrer på Israels premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant samt de tre Hamasledere Yahya Sinwar, Mohammad Deif og Ismail Haniyeh for et formodet ansvar for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Et dommerpanel skulle efterfølgende tage stilling til, om arrestordrerne faktisk skulle udstedes.Andersen, Lars Erslev; Den Store Danske: artiklen "Palæstina" i Lex på lex.dk. Hentet 19. oktober 2024.OVERBLIK Ét år siden Hamas angreb Israel - sådan er krigen forløbet. Artikel på dr.dk 8. oktober 2024. I juli blev Haniyeh dræbt af et israelsk angreb i Irans hovedstad Teheran, og i oktober blev Sinwar dræbt af israelske soldater i Rafah.Israel satte sine bedste ind i jagten på Sinwar. Men det var almindelige værnepligtige, der fandt ham. Artikel på politiken.dk 18. oktober 2024.
Spredning til andre områder
Selvom krigshandlingerne først og fremmest fandt sted i først Israel og siden Gazaområdet, var der også voldshandlinger og ofre andre steder. Den israelske hær IDF forøgede sine togter på Vestbredden, hvor den blokerede flere byområder og foretog bombetogter for første gang siden den anden intifada i 2000-2005. Desuden tiltog israelske bosætteres angreb på palæstinensere på Vestbredden. IDF havde også flere træfninger med den libanesiske milits Hizbollah ved den israelsk-libanesiske grænse, selvom både IDF og Hizbollah tøvede med at eskalere kampene. Den yemenitiske houthi-bevægelse sendte både missiler og droner mod det sydlige Israel og skibe i Det Røde Hav, hvilket førte til en international krise i Det Røde Hav 2023-24.