Wimbledon-mesterskabet i mixed double 2024 var den 101. turnering om Wimbledon-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af Wimbledon-mesterskaberne 2024 og blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 7. - 14. juli 2024 med deltagelse af 32 par. De første mixed double-kampe ved mesterskaberne skulle egentlig have været spillet den 5. juli, men på grund af vedvarende regnvejr, kom mixed double-kampene først i gang den 7. juli. Eftersom udbredt regn fortsatte de følgende dage, måtte arrangørerne meddele, at det ikke længere var muligt at overholde den oprindelige plan om at spille mixed double-finalen torsdag den 11. juli, og derfor blev finaleprogrammet lavet om, så finalen i denne række i stedet blev afviklet søndag den 14. juli.Wimbledon - 2024 Finals Schedule Update (9. juli 2024)

Mesterskabet blev vundet af Jan Zieliński og Hsieh Su-Wei, som i finalen besejrede Giuliana Olmos og Santiago González med 6-4, 6-2 på en time og 16 minutter i en kamp, hvor de ikke havde en eneste breakbold imod sig. Zieliński og Hsieh vandt deres anden grand slam-titel som makkere i deres blot tredje turnering sammen, idet de havde indledt deres samarbejde med at vinde Australian Open tidligere på sæsonen, inden de ved Roland-Garros nåede semifinalen. Den 7.-seedede polsk-taiwanske duo tabte blot et enkelt sæt i løbet af turneringen. Triumfen var Hsiehs anden grand slam-titel i mixed double og niende grand slam-titel i alt. Zieliński havde ikke tidligere vundet andre grand slam-titler end de to mixed double-titler. Hsieh vandt sit femte Wimbledon-mesterskab, idet hun i forvejen havde fire damedoubletitler, mens titlen var Jan Zielińskis første i SW19.ATP Tour - Hsieh/Zielinski win Wimbledon mixed doubles title (14. juli 2024) WTA Tour - Hsieh and Zielinski win second Grand Slam title of the year at Wimbledon (14. juli 2024) Wimbledon - Doubles joy for Hsieh and Zielinski (14. juli 2024) Tennis.com - Hsieh Su-Wei, Jan Zielinski win mixed doubles title at Wimbledon (15. juli 2024)

Giuliana Olmos og Santiago González var det første rent mexicanske par i Wimbledon-finalen i mixed double.

De forsvarende mestre, Mate Pavić og Ljudmyla Kitjenok, vandt deres kamp i første runde, men trak sig derefter fra turneringen.

Pengepræmier

Den samlede præmiesum til spillerne i mixed double androg £ 465.000 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 3,8 % i forhold til året før.

ResultatPengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2023Pr. parTotalVindere (1) £ 130.000 £ 130.000 +1,6 %Finalister (1) £ 65.000 £ 65.000 +1,6 %Semifinalister (2) £ 33.000 £ 66.000 +3,1 %Kvartfinalister (4) £ 17.000 £ 68.000 +3,0 %Tabere i 2. runde (8) £ 8.500 £ 68.000 +9,7 %Tabere i 1. runde (16) £ 4.250 £ 68.000 +6,3 %Samlet præmiesum - £ 465.000 +3,8 %

Turnering

Deltagere

Turneringen havde deltagelse af 32 par, der var fordelt på: 26 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering. 6 par, der havde modtaget et wildcard.

Seedede spillere

De 8 bedste par blev seedet:

SeedningRang.Sum af de to spilleres rangeringer pr. 1. juli 2024. Spiller Resultat 1 10 Matthew Ebden Ellen PerezFørste runde 2 23 Michael Venus Erin RoutliffeSemifinalister 3 24 Mate Pavić Ljudmyla KitjenokAnden runde 4 26 Austin Krajicek Laura SiegemundFørste runde 5 26 Andrea Vavassori Sara ErraniFørste runde 6 26 Neal Skupski Desirae KrawczykKvartfinalister 7 29 Jan Zieliński Hsieh Su-WeiMestre 8 41 Ivan Dodig Chan Hao-ChingFørste runde

Wildcards

Seks par modtog et wildcard til turneringen.

Par Resultat Julian Cash Maia LumsdenFørste runde Lloyd Glasspool Harriet DartFørste runde Luke Johnson Freya ChristieFørste runde Andy Murray Emma RaducanuMeldte afbud Henry Patten Olivia NichollsAnden runde Marcus Willis Alicia BarnettKvartfinalister

Resultater

Se også Wimbledon-mesterskabet i herresingle 2024 Wimbledon-mesterskabet i damesingle 2024 Wimbledon-mesterskabet i herredouble 2024 Wimbledon-mesterskabet i damedouble 2024

Eksterne henvisninger Wimbledon Noter

Mixed double 2024 2024