Videresendelsespligte er en forvaltningsretlig pligt, som gælder for en offentlig myndighed, der modtager en henvendelse fra en borger; den offentlige myndigheds pligt til at videresende henvendelsen skal endda ske ”så hurtigt som muligt.”side 8 i God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune på oim.dk (det daværende økonomi- og indenrigsministerium) Så en myndighed skal hjælpe en borgers henvendelse videre til den rette myndighed.Myndigheder skal hjælpe borgere videre til rette sted (dateret d. 22. december 2016) på ombudsmanden.dk
Forvaltningsloven Videresendelsespligt er lovfæstet i forvaltningsloven § 7, stk. 2, som har følgende ordlyd: ”Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.”forvaltningsloven på retsinformation.dk
Folketingets Ombudsmands Beretning I sin beretning FOB 2016-55 kritiserede ombudsmanden, at ankestyrelsen havde tilsidesat bl.a. videresendelsespligten. Ombudsmanden konkluderede, at ankestyrelsen burde have videresendt den pågældende klage til den relevante myndighed. Af ordlyden i forvaltningsloven § 7, stk. 2 skal den myndighed, der modtager en borgers henvende videresende henvendelsen: ”så vidt muligt”. Derfor kan den myndighed, der har modtaget henvendelsen, telefonisk eller på anden måde kontakte afsenderen for at fastslå hvilken myndighed, der er den relevante modtager.Folketingets Ombudsmands Beretning FOB 2016-55 på ombudsmanden.dk
Afsenderens ansvar Men det faktum, at en offentlig myndighed har pligt til at videresende en henvendelse ændrer ikke ved, at den oprindelige afsender har ansvaret for, at fx en klage når frem til den relevante myndighed, inden fristen udløber. Det følger af Ombudsmandens Beretning FOU nr 2020.23. Heri fandt Ombudsmanden ikke grund til at kritisere den videresendende myndighed for, at en klage nåede frem til den relevante klagemyndighed, efter at klagefristen var udløbet.Folketingets Ombudsmands Beretning FOU nr 2020.23 på retsinformation.dk
Se også Offentlige myndigheder er underlagt en række pligter. Til disse pligter hører:
Ekstraheringspligt Notatpligt Officialprincippet (også kaldet Undersøgelsespligten) Tavshedspligt Vejledningspligt
Referencer
Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Forvaltningsret Kategori:Juridiske begreber