thumb|Miniature af de Tre Brødre bestilt af bystyret i Basel De tre brødre (engelsk: Three Brethren; tysk: Drei Brüder; fransk: Les Trois Frères) var et smykke lavet i slutningen af det 14. århundrede. Det består af tre rektangulære røde spineller arrangeret i en trekant omkring en diamant. Smykket har været ejet af en række historiske personer. Det blev bestilt af Johan den Uforfærdede, hertug af Burgund og var en del af de burgundske kronjuveler i næsten 100 år, før det gik til den tyske forretningsmand og bankier Jakob Fugger.
"Brødrene" blev solgt til Edvard 6. af England og hørte til i Storbritanniens kronregalier fra 1551 til 1643. Smykket blev brugt meget af Elizabeth 1. og af Jakob 6. og 1. I begyndelsen af 1640'erne forsøgte Henriette Marie af Frankrig (hustru til Karl 1.) at sælge smykket for at rejse midler under den engelske borgerkrig, men det er uklart, om det lykkedes. Efter 1645 er det ukendt.Strong, Roy (1966). "Three Royal Jewels: The Three Brothers, the Mirror of Great Britain and the Feather". The Burlington Magazine. 108 (760): 350–353. . JSTOR 875015.
Beskrivelse thumb|360x360px|Detaljer af Brødrene på to portrætter af Elizabeth 1. De tre brødre, eller brødrene, forblev stort set uændret i over 250 år. Smykket vides at være genindfattet i 1623, men forskellige beskrivelser indikerer, at dets oprindelige form og komposition blev bevaret. Smykket blev lavet som et skulderspænde eller et vedhæng. Brødrene bestod af tre rektangulære balasrubiner) på hver 70 karat arrangeret i en trekantet komposition separeret af tre runde hvide perler på 10-12 karat hver med en anden 18-20 karat perle hængende fra den nederste spinel."Miniatur des Anhängers Die drei Brüder ". Historisches Museum Basel (in German). Retrieved 5 August 2020. I midten af smykket var der en dybblå diamant på omkring 30 karat, formet som en pyramide, oktaeder eller triakisoktaeder.Weldons (2014). "The Three Brethren Jewel ". Weldon's of Dublin. Retrieved 6 August 2020. Idet der er få eksempler på diamantslibning før år 1400, er det sandsynligt, at juvelen bare var tilskåret (beskrevet som "quarré" i den oprindelige kvittering) stenen i dens naturlige, rå form.Ogden, Jack (2018). Diamonds: An Early History of the King of Gems. Yale University Press. p. 95. ISBN 978-0-300-23551-7. OCLC 1030892978. I dens oprindelige form havde smykket en størrelse på 8.7 gange 6,9 cm.
Da smykket første gang optrådte i en inventarliste (Filip den Godes) i 1419 - blev det beskrevet:Et meget fint og udsmykket spænde, prydet i midten med en meget stor, spids diamant, og omkring den er tre fine balasstene, kaldet de tre brødre, og tre betydelige fine perler mellem dem. Under spændet hænger en meget stor fin perle i form af en pære.Deuchler, Florens (1963). Die Burgunderbeute; Inventar der Beutestücke aus den Schlachten von Grandson, Murten und Nancy, 1476/1477 (in German). Bern: Stämpfli. p. 123.I 1587 blev brødrene dokumenteret i de smykker, som blevet leveret til Mary Radcliffe, hofdame hos Elizabeth 1., og blev beskrevet som:En smuk blomst af guld med tre balasser, i midten en spids diamant og fikseret med tre store perler med et perlevedhæng, kaldet Brødrene.Norris, Herbert (2013). Tudor Costume and Fashion. Dover Publications. ISBN 978-1-306-35553-7. OCLC 868967373.
Tidlig historie Smykket blev bestilt af Johan den Uforfærdede, hertug af Burgund, i slutningen af 1380'erne og var en af de mest kostbare skatte af Huset Burgund. Den blev lavet af den parisiske guldsmed, Hermann Ruissel, i 1389; en regning og kvittering for arbejdet eksisterer i dag i Côte-d'Or-departements arkiver i Dijon.Kovács, Éva (2004). L'âge d'or de l'orfèvrerie parisienne au temps des princes de Valois (in French). Faton. p. 388. ISBN 2-87844-063-3. OCLC 56439373. Efter at have modtaget smykket i 1390'erne, belånte han smykket i 1412, men generhvervede det før 1419. Da hertugen, som var en central figur i borgkrigen Armagnac-Burgund mod den franske trone, blev snigmyrdet i 1419 under en våbenhvile med den franske dauphin, den senere Karl 7. af Frankrig, arvede Johan den Uforfærdedes søn, Filip den Gode, det.Vaughan, Richard (1962). "Burgundy, England and France: 1419-1435". Philip the Bold: the formation of the Burgundian state. Harvard University Press. p. 91. OCLC 405255. left|thumb|Plyndringen af Karl den Dristiges militærlejr af Diebold Schilling den Ældre (1483) Smykket blev i Burgund under Filip den Godes regeringstid, og smykket giv i arv til hans søn, Karl den Dristige, da Filip døde i 1497. Karl den Dristige havde en af samtidens mest magtfulde hære under sig, og rejste til slagmarkene med en række uvurderlige genstande som talismaner som Alexander den Stores tæpper, knogler fra helgener, Sancy-diamanten og Brødrene.Winkler, Albert (2010). "The Battle of Murten: The Invasion of Charles the Bold and the Survival of the Swiss States". Faculty Publications. Brigham Young University: 19.Steinmetz, Greg (2016). The richest man who ever lived: the life and times of Jacob Fugger. ISBN 978-1-4516-8856-6. OCLC 965139738. I hans konflikt med det gamle schweiziske edsforbund under Burgunderkrigene blev Karl den Dristige udsat for et katastrofalt angreb uden for landsbyen Concise i Slaget ved Grandson. Da Karl blev nødt til at flygte i al hast, efterlod han sit artilleri og et enormt krigsbytte som sit sølvbadekar, hertugseglet og de tre brødre, som alt sammen blev konfiskeret af den konføderale hær.Ronald, Susan (2004). The Sancy Blood Diamond: Power, Greed, and the Cursed History of One of the World's Most Coveted Gems. John Wiley & Sons. pp. 36–38. ISBN 978-0-471-43651-5. OCLC 942897524. Brødrene blev solgt til magistraterne i byen Basel, som fik smykket vurderet af en venetiansk ekspert. Byen bestilte også en akvarel i 1:1 skala, som er det tidligste visuelle dokument af Brødrene (i 2022 kan det ses i Basels historiske museum). Smykket forsvandt i de følgende år, fordi magistraterne frygtede, at Habsburgerne, arvtagerne af Hertugdømmet Burgund, ville afkræve de objekter, som de anså som stjålet fra Karl den Dristige. Smykket blev sat til salg i 1502, hvor to magistrater blev brugt som stråmænd for at give byen et alibi. thumb|Brødrene prominent placeret på portrættet Elizabeth 1. af England holder en olivengren, ca. 1587. Det lykkedes i 1504 at sælge brødrene til den augsburgske bankmand, Jakob Fugger, efter flere års forhandlinger.Siebenhüner, Kim (2012). "Where Did the Jewels of the German Imperial Princes Come From? Aspects of Material Cultural in the Empire". The Holy Roman Empire, 1495-1806: A European Perspective: 333–348. doi:10.1163/9789004228726_019. ISBN 9789004228726. Fugger var blevet et af de rigeste i historien ved at sælge tekstiler og metaller samt yde lån til Habsburg-dynastiet. Salget inkluderede udover brødrene tre andre smykker fra Karl den Dristiges bytte: Federlin (lille fjer), Gürtelin (lille garder) og den Hvide Rose for en samlet sum af 40.200 floriner (3.300 almindelige arbejderes årsløn). Selvom dette køb var en signifikant udgift for hans samlede aktiver, lavede Fugger mange af denne slags transaktioner, og prisen blegner i forhold til hans samlede rigdom, som var over 2 millioner gylden ved hans død i 1525."Anton Fugger". Encyclopædia Britannica. Retrieved 13 August 2020. For Fugger var smykker og ædelstene en yderst likvid kapitalreserve og en investering, der skulle sælges til den rigtige køber mod en profit. Fugger havde allerede udset sig den tysk-romerske kejser Maximilian 1. som køber, da han erhvervede brødrene og de andre smykker, men kejseren bed ikke på krogen på grund af den eksorbitant høje pris, men købte dog alle de andre smykker.Lieb, Norbert (1952). Die Fugger und die Kunst (in German). Schnell & Steiner. pp. 84, 138. OCLC 13964318.
Smykket forblev Fuggers i flere årtier. Da Johann Jakob Fugger bestilte en bog om Habsburg-husets historie i 1555, blev de tre brødre stadig beskrevet som en "skat kendt i hele Kristendommen", som fuggerne havde ejet. Jakob Fuggers nevø, Anton Fugger, som senere styrede familievirksomheden, ønskede imidlertid at skaffe likvider gennem en del af familiens ejendele i 1540'erne. Han forsøge uden held at sælge brødrene til kejserne Ferdinand 1. og Karl 5., men afviste et bud fra sultanen af det Osmanniske Rige, Süleyman 1., idet Anton ikke ønskede at smykket skulle falde i ikke-kristne hænder.
Da de kontinentaleuropæiske kristne herskere ikke kunne overtales til at købe smykket, kiggede Fugger mod Henrik 8., som havde taget titlen Troens Forsvarer i 1521. Som en renæssancemonark blev det forventet, at kongen skulle leve i grandeur,Hayward, Maria (2019). "Treasured possessions: The material world of Henry VIII " (PDF). Retrieved 14 August 2020. og kongen havde også en passion for juveler og smykker: Mellem 1529 og 1532 brugte Henrik 8. 11.000 britiske pund (omkring 52 millioner kroner i 2021) på smykker og juveler. Så tidligt som i 1544 beskriver et brev fra fuggernes kontor i Antwerpen en medarbejders snarlige rejse med smykker, der skulle sælges til Henrik 8. Forhandlingerne trak imidlertid ud til Henrik 8.'s død i 1547. De blev først afsluttet i maj 1551 under Henrik 8.'s arving, den 14-årige Edvard 6. af England. I sin dagbog skrev kongen, at han blev tvunget til at købe smykket af "Anthony Fulker" (Anton Fugger) for den fyrstelige sum af 100.000 kroner, fordi det engelske monarki skyldte fuggernes bank 60.000 britiske pund (omkring 171 millioner kroner i 2021).Jordan, W. K. (1966). Edward VI The Chronicle and political papers of King Edward VI. p. 60. OCLC 468585928. Transaktionen blev registreret i en opdateret udgave af Henrik 8.'s inventarliste, hvorefter de tre brødre blev en del af de britiske kronregalier.Ward, Philip; Starkey, David (1998). The Inventory of King Henry VIII: Society of Antiquaries MS 129 and British Library MS Harley 1419. Vol. 1. ISBN 1-872501-89-3. OCLC 42834727.
En del af de engelske kronregalier thumb|Elizabeth 1. der bærer smykket i en guldkæde Hermelin-portrættet, ca. 1585. Edvard 6. efterlod smykket hos sin Lord High Treasurer, (dansk: rigsskatmester) William Paulet, for sikker opbevaring den 7. juni 1551. Smykket blev i hans besiddelse de følgende år. Da Edvard 6. døde efter sin seksårige regeringstid, blev de tre brødre arvet af hans halvsøster Maria 1. af England, da hun overtog tronen som dronning i juli 1553. Smykket er her beskrevet på en liste over objekter leveret til Maria 1. den 20. september 1553 som et "stort vedhæng købt af fuggerne i Flandern med tre store ballaser uden sat uden skader, en stor spids diamant og fire store perler, hvoraf en hænger underneden". Denne beskrivelse indikerer, at smykket har set meget få, hvis nogen, forandringer siden Johan den Uforfærdede bestilte smykket 150 år tidligere. Ved Maria 1.'s overtagelse af tronen skrev den tyske historiker Peter Lambeck (barnebarn af Johann Jakob Fugger), at han håbede, at hendes ægteskab med Filip 2. af Spanien ville bringe de tre brødre tilbage i habsburgernes besiddelse og til kontinentet, men det blev ikke til noget. Efter kun fem år, døde Maria i 1558.