Nadhim Zahawi (; født den 2. juni 1967) er en irakisk-født britisk konservativ politiker, som var Storbritanniens finansminister fra 5. juli 2022 til 6. september 2022 og tidligere har haft andre ministerposter.
Politisk karriere Nadhim Zahawi blev født i Bagdad i en kurdisk familie, som flygtede fra Saddam Husseins regime, da Zahawi var 9 år gammel. Han er uddannet fra bl.a. kostskolen Kings' College School i Wimbledon og University College London med en bachelorgrad som kemiingeniør.
Zahawi blev første gang valgt til Underhuset i det britiske parlament i 2010. Han blev udnævnt til børne- og familieminister i Theresa Mays regering i 2018 og senere, i 2021, til undervisningsminister i Boris Johnsons regering Han var ansvarlig for udrulningen af vacciner under Covid-19 epidemien i Boris Johnsons anden regering.
Den 5. juli 2022 blev han udnævnt til finansminister (Chancellor of the Exchequer), efter at Rishi Sunak trak sig fra posten i protest mod Boris Johnsons embedsførelse. Da Liz Truss blev premierminister, blev han afløst af Kwasi Kwarteng den 6. september 2022.
Noter
Referencer
Kilder Denne artikler indeholder tekst fra artiklen Nadhim Zahawi i Den Store Danske skrevet af Ole Helmersen (12. version af 12. juli 2022), udgivet under licensen CC-BY-SA-3.0.
Eksterne henvisninger
Kategori:Britiske konservative politikere Kategori:Medlemmer af Underhuset Kategori:Finansministre fra Storbritannien Kategori:Undervisningsministre fra Storbritannien Kategori:Personer fra Bagdad