thumb|Milepæl på Lyngby Hovedgade Lyngby Hovedgade er en gade i Kongens Lyngby. Oprindelig en del af Kongevejen imod Nordsjælland. Den intense trafik nødvendiggjorde efter 2. verdenskrig anlæggelsen af Lyngby Omfartsvej.
Mod syd fortsætter Lyngby Hovedgade i Lyngbyvej, der går igennem Gentofte og Hellerup til København. Ved den sydlige ende af Lyngby Hovedgade ligger Mariebjerg Kirkegård, der er medtaget i den danske kulturkanon, og ved den nordlige ende ligger Sorgenfri Slot. Ved gaden ligger også Lyngbys to vandmøller, Lyngby Nordre Mølle og Lyngby Søndre Mølle, samt Lyngby Kirke. Lyngby Hovedgade går over Mølleåen lige nord for kirken, og en del af Københavns Befæstning har krydset gaden: Den såkaldte Fæstningskanal med forbindelse til Lyngby Sø, der nu kun går til gadens vestlige side.
Historie Gade blev i 1683 betegnet "Lyngby Gade". Senere kom den til at hedde "Hovedgaden" og omkring 1950 blev navnet ændret til "Lyngby Hovedgade" for at adskille den fra andre hovedgader i det storkøbenhavnske område.
Elektrisk gadebelysning i 1888 thumb|Mindeplade for Danmarks første elektriske gadebelysning. Lyngby Hovedgade var det første sted i Danmark som fik elektrisk gadebelysning med kulbuelys. Det skete den 10. september 1888, og en mindeplade sat op ved hundredåret i 1988 af Elektrotekniske Forening ses nu på banken Nordeas mur ved Klampenborgvej-krydset.
Lokalplan i 1982 En lokalplan fra 1982 fra Lyngby-Taarbæk Kommune regulerer en strækning af Lyngby Hovedgade.Lyngby-Taarbæk Kommune, Lokalplan 28 For en strækning af Lyngby Hovedgade , december 1982 Lokalplanens baggrund er at sikre en koncentration af små detailhandlende, således ønskes ikke yderligere etableringer af klinikker, pengeinstitutter, og andre kontorlignende virksomheder i stueetagen på strækningen; der må ikke etableres dagligvarebutikker, der er større end 200 kvadratmeter uden en særlig tilladelse, og endelige må skiltning og reklamering på facaderne kun finde sted med en tilladelse i hver enkelt tilfælde.
Ombygning 1996–1998 thumb|Brolægningen ved omlægningen i 2013. De jævne chaussésten til højre er til for cykelister. I perioden 1996–1998 blev den centrale del af Lyngby Hovedgade sammen med nogle af de omkringliggende gader saneret, hvilket bl.a. betød, at den asfalterede vej blev erstattet af brolægning.Jacob Deichmann, Ombygning af Lyngby Hovedgade , AUC Trafikdage 1998. Kørebanerne er lagt med chaussésten i bueforbandt, mens vandrender er i brosten og fortovet er med såkaldte bordurfliser. Saneringen havde oprindelig også brolægning, hvor Lyngby Hovedgade krydser Klampenborgvej, men dette måtte opgives, da Klampenborgvejs tunge trafik kørte stenene op.
Gadens indretning kritiseredes da for at være uegnet til at cykle på: I den centrale del er der brolægning og ingen egentlig cykelsti så cyklisterne må dele vejen med bilisterne.
I 2012 afsatte kommunen 3,6 millioner kroner til forbedring af forholdene for cyklisterne. Efter planen skulle en 90 centimeter bred granitbelægning lægges i højre side af vognbanen. Anlæg af granitbelægningen for cykler blev gennemført i 2013 for stykket Jernbanevej til Nørgaardsvej. De oprindelige chaussésten blev skiftet ud med chaussésten, der var jævnere.
Senere udvikling Lyngby Hovedgade er en travl forretningsgade. Efter normal lukketid ændrer gaden dog karakter med langt mindre trafik og byliv, og der er blevet efterlyst caféer og spisesteder for at skabe mere liv i byen. Fokusset førte til flere caféer, og i maj 2012 var udviklingen nået så langt, at 12 forretningsdrivende fra hovedsageligt restaurationsbranchen i en protestskrivelse opfordrede til at kommunen skulle begrænse adgangen til nye spisesteder. Handelsforeningen var dog ikke enig i denne opfordring og byplanudvalgsformand Simon Pihl Sørensen var også afvisende.
Omdannelse af Lyngby Hovedgade til gågade har været diskuteret flere gange. I 2006 drøftede Teknisk Udvalg muligheden for en periodevis gågade i en 3 måneders sommerperiode på strækningen Nørregårdsvej til Toftebæksvej. Efter åbningen af Hovedstadens Letbane i 2026 har biler fra Lyngby Hovedgade ikke længere adgang til Klampenborgvej hvor letbanen kører.
Gadens bygninger
thumb|Ved skellet mellem Lyngby Hovedgade og Kongevejen: Landstedet Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade nr. 2. Husnumrene på hovedgaden begynder i Nord. Sorgenfri Slot på gadens østlige side har ikke nummer på gaden og den nordligste bygning er på gadens vestlige side, hvor Lyngby Hovedgade nr. 2 er det fredede landsted Frieboeshvile. Hovedbygningen stammer fra 1756–1758, og Frieboeshvile anvendes nu til byhistorisk samling for Lyngby-Taarbæk Kommune. G. F. Duckwitz, der spillede en central rolle i forbindelse med redningen af de danske jøder, boede i Frieboeshvile både under 2. verdenskrig og efter. En mindeplade for Duckwitz ses på bygningen. Den lille vej, der går til Frieboeshvile, er Prinsessestien, der fortsætter til Lyngby Sø.
thumb|Vestsiden af den ene fløj på kontorbygningen på Lyngby Hovedgade nr. 4. Mølleåen ses til højre. Lyngby Hovedgade nr. 4 er nu en større kontorbygning opført 1975–1976. I området lå fabriksbygninger fra 1891 til 1973: først klædefabrikken J. L. Binder & Co., senere Filtfabrikken Norden. I forbindelse med opførelsen af kontorbygningen var der kontroverser, da området var udlagt til boligbebyggelse. Sagen medførte at Lyngby-Taarbæk Kommune fremskyndede arbejdet med kommuneplanen og blev den første kommune i Danmark, der fremlagde et forslag til kommuneplan. Ejendoms-investeringsselskabet DADESDADES og ejendomsadministration-selskabet Datea har blandt andet kontor i bygningen. Mølleåen løber ved kontorbygningen og en gangbro fører over åen til stien til Rustenborgvej.
Lyngby Hovedgade nr. 6 er et lille fredet hus opført 1858–1859 kaldet "Sorgenfridal". Det ligger tilbagetrukket fra gaden, mens det lille hus ved siden af, Lyngby Hovedgade 8, ligger lige ud til gaden. "Lille Sorgenfri", som det bliver kaldt, er opført på samme tid som Sorgenfridal. I 1996 var det ikke fredet.
thumb|Udsigt mod det hvide hus Lille Sorgenfri (nr. 8) og etageejendommen Sorgenfrihus (nr. 8A). Til venstre ses Sorgenfri Slotspark og yderste til højre er indkørslen til kontorbygningen på Lyngby Hovedgade nr. 4. Den store etageejendom, Sorgenfrihus, lige syd for Lille Sorgenfri er Lyngby Hovedgade nr. 8A, og bygningen er opført i 1902 af tømrermester P. Jørgensen med arkitekten Søren Lemche. Den fornemme bygning har træudskæringer og fine støbejernsdetaljer og blevet betegnet "absolut bevaringsværdig".
Lyngby Hovedgade nr. 10 er en beboelsesbygning opført af løjtnant Sophus Pritzel, der havde deltaget i Slaget ved Dybbøl og var den sidste danske soldat der forlod Als. Sektion 1, side 8. I 2008 var der indrettet blomsterbutik i beboelsesejendommen og Almindelig Brand Bank havde en filial i bygningen.
Pritzel opførte også Pritzels Fabrik, der ligger bag beboelsesbygningen. Fabriksbygningen var i dårlig stand og krævede en renovering, men der var besværligt at finde midler til at restaureringen. Lyngby-Taarbæk Kommune forsøgte at sælge ejendommen og få køber til at restaurere bygningen. Kommunens økonomiudvalg besluttede at give tilsagn til DADES om overtagelse, men dette firma ønskede dog at bygge et nyt hus ved siden af. Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk agiterede for en bevaring af bygningen, og endelig i foråret 2009 blev Pritzels fabriksbygning solgt til det københavnske ejendomsselskab Unionkul A/S. Ejeren af Unionkul var erhvervsmanden Klaus Kastbjerg, der tidligere har renoveret gamle industribygninger og arbejdet sammen med Jørn Utzon. Kastbjerg ønskede af skabe en cafe i den ene halvdel af stueetagen, et mødelokale i den anden halvdel og kontorer på første sal. I 2011 begyndte renoveringen. Han regnede oprindeligt med at huset ville kunne modtage gæster i sommeren 2012. Den renoverede ejendom var færdig januar 2013 og åbnede som kontorhotel. Der er en separat lokalplan for bygningen.
thumb|right|Lyngby Hovedgade 1, Rejsestalden. Lyngby Hovedgade nr. 1 er det nuværende Plejehjemmet "Møllebo" og ligger umiddelbart syd for Sorgenfri Slots park. Før området blev til plejehjem var det Store Kro og senere Hotel Lyngby, der kan føre dets historie tilbage til 1661. thumb|right|Den Gule Længe (nr. 1A) med butikken Damhuset ved Mølleåen. Som Lyngby Hovedgade nr. 1 og lige nord for Mølleåen ligger Den Gule Længe, en bygning der første gang nævnes i 1761, hvor der var indrettet brændevinsbrænderi. I 1789 blev den forlænget mod øst, i 1850 mod vest og igen efter en brand i 1891 skete ændringer. Da var der købmandsbutik i stueetagen. I forbindelse med hotellets udvidelse i 1970 var Den Gule Længe nær blevet revet ned på grund af krav til bebyggelsesprocenten, men den overlevede på dispensation og åbnede i 1974 som butikken Damhuset på initiativ af to lokale kunstnere Anna Strandgaard og Karen Abell. I 1978 blev der også indrettet værksteder til kunsthåndværkere.
Over for plejehjemmet ligger nu et grønt område med udsigt til Mølleåen. Der har før været en række bygninger: Nr. 12 var en beboelsesejendom opført som udlejningsejendom til fabrikken. På trods af at Hovedgadens registrant fra 1996 nævner den som "absolut bevaringsværdig" blev bygning nedrevet. Nr. 14 til 22 var en række huse der blev revet ned i 1964 for at give udsigt til Stadsbiblioteket.
Syd for Mølleåen thumb|right|Gammel Lundtoftevej. Lyngby Hovedgade nr. 3 er revet ned, men det røde hus ved siden af på Gammel Lundtoftevej kan måske give et indtryk af huset på hovedgaden. Lyngby Kirke ses i baggrunden. Den første bygning syd for Mølleåen som nummer 24A er Lyngby Nordre Mølle med udvendig møllehjul. Nummer 24 er Lyngby Søndre Mølle. Kanosejlere må benytte den ganske lave passage, hvor Mølleåen går under hovedgaden ved den nordre mølle.
Lyngby Hovedgade nummer 26A og 26B er en etageejendom opført i 1903 af købmand Frederik Emil Bugge efter branden i Lyngby Mølle. Bygningens sydside har et gavlmaleri for Tuborg øl. Bygningerne ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune.
Ved nummer 26 er Lyngby Hovedgades nordligste lyskryds, hvor Gammel Lundtoftevej fører til Bondebyen.
Lige syd for Gammel Lundtoftevej ved Kirkebakken lå som Lyngby Hovedgade nummer 3 et ganske lille beboelseshus på 6 m × 10 m opført i 1829. En værksteds- og butiksbygning blev opført i 1903 som nummer 3A. I 1937 blev bygningerne revet ned for at give plads til en vendeplads for trolleybus-linjen mellem Lyngby og København.
thumb|right|Lyngby Hovedgade nr. 28, Gramlille. Lyngby Hovedgade nummer 28 er nu en del af bibliotekets bygning. Der har tidligere været musikbibliotek, der i 1963 åbnede som Danmarks første. Bygningen Gramlille er opført i 1748 som landsted. Der findes ikke beskrivelse af bygningen fra denne tid, så den kan have ændret udseende. Kobberstikker, professor J.M. Preisler ejede bygningen fra 1761 til 1791, og Gramlille var om sommeren hjemsted for en række kulturpersonligheder, blandt andet F. G. Klopstock. Fra 1864 til 1872 ejede professor dr. med Claus Manicus Gramlille. Gramlille fik navnet efter Gram Hovedgård, da søskendeparret Carl Hother og Alvilde Müffelmann overtog bygningen i 1875. Bag Gramlille ligger det egentlige bibliotek opført 1964–1968.Registrant, siderne 149+ Gramlille har været fredet siden 1950 og siden 1955 har Lyngby-Taarbæk Kommune ejet bygningen.Registrant, side 153
Overfor Gramlille ligger Lyngby Kirke der ikke har haft nummer på Lyngby Hovedgade. Umiddelbart efter kirken ligger gaden Stades Krog der fører til Lyngby Kirkestræde og videre mod en parkeringsplads.
thumb|right|Lyngby Hovedgade nr. 40 ved rundkørslen. Lyngby Hovedgade har gået over en del af Københavns befæstning: Den såkaldte Fæstningskanal, der gik fra Lyngby Sø og videre mod Ermelunden. Nu går Fæstningskanalen kun til Lyngby Hovedgades vestside. Baadfarten, der sejler på Lyngby, Bagsværd Sø og Mølleøen, har anløbsbro ved Fæstningskanalens afslutning ved Lyngby Hovedgade.