Pablo Martín Páez Gavira (født 5. august 2004), bedre kendt som Gavi, er en spansk professionel fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller for La Liga-klubben FC Barcelona og Spaniens landshold.
Klubkarriere
Barcelona Gavi begyndte hos Real Betis' akademi før han i 2015 skiftede til La Masia.Navarro, Alica. (3. december 2018) "Gavi, el maestro de La Masía" Vavel. Hentet 17. december 2022. Efter at have imponeret for ungdomsholdene, så fik Gavi chancen for at spille for førsteholdet i opvarmningskampene før 2020-21 sæsonen. Han fik sin førsteholdsdebut for Barcelona den 29. august 2021 i en alder af kun 17 år og 25 dage, og blev hermed den fjerde yngste spiller til at nogensinde spille for Barcelona i La Liga."Gavi makes FC Barcelona debut" FC Barcelona. 29. august 2021. Hentet 14. november 2021.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold Gavi har repræsenteret Spanien på flere ungdomsniveauer."Gavi - National team" Transfermarkt. Hentet 14. november 2021.
Seniorlandshold Gavi blev meget overraskende kaldt op på landsholdet den 30 september 2021 til UEFA Nations League semifinalen imod Italien. Gavi gjorde her sin debut, og blev hermed den yngste spiller nogensinde til at spille for Spaniens landshold."Gavi becomes youngest player ever to play for Spain" FC Barcelona. 6. oktober 2021. Hentet 14. november 2021. Spanien vandt kampen og kom dermed videre til finalen, hvor at de dog tabte til Frankrig.
Gavi var del af Spaniens trup til VM 2022, og da han scorede i Spaniens gruppekamp imod Costa Rica den 23. november 2022 blev han den næstyngste spiller til at score ved et VM nogensinde, kun overgået af Pelé."Spain's Gavi becomes youngest World Cup scorer since Pele" Reuters. 23. november 2022. Hentet 17. december 2022.
Titler Individuelle Kopa Trofæet: 1 (2022) Golden Boy: 1 (2022)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona B Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2026