thumb|Grimsåen ved Nordvejen

Grimså (dansk) eller Grimsau (tysk) er et vandløb i det nordøstlige Angel i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Åen udspringer ved Ulvegrav (Ulegaff) / Grisgaard (Griesgaard) øst for Eskeris og munder efter 13 km nord for Kappel ud i Slien. Den snoede åBerthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 262 passerer Skorrehøj (Schorrehy), Skørdrup (Schörderup), Stoltebøl, Fuglsang og Studebøl inden den ved Grimsnæs munder ud i Slien. Den nederste del omtales også for Grimsnæs Å. Åen har tilløb Ørsbjerg Grav, Sandbæk (Møllebæk) og et lille tilløb fra Drølt Skov, som munder ved Tækkerhuset ind i åen. Grimsåen danner på en strækning grænsen mellem Stoltebøl og Ravnholt kommuner.

Grimså (Grimsaa) er første gang nævnt 1844Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 263. Forleddet i nærliggende Grimsnæs er personnavnet Grim, afledt af det oldnordiske ord grima, som direkte oversat betyder maske, delvis brugt for skibets dragehovedWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, s. 284Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 151. Den i 1886 byggede træbro over åen ved Grimsnæs blev i 1924 erstattet af en betonbroFlensborg Avis den 27. september 1924. Med etableringen af nordvejen (forbundsvejen B 199) mellem Kappel og Flensborg kom der en dæmning tilFlensborg Avis den 12. december 1953.

Eksterne henvisninger

Noter

Kategori:Vandløb i Sydslesvig Kategori:Kappel